Interessentskab

Begreb, typer og retlig regulering

Karakteristik ved interessentskab

• Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed.
  • Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne.
• Deltagerne hæfter personligt, solidarisk og principalt overfor selskabets kreditorer.
  • "Én for alle, alle for én"-princippet.
  • Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet.
• Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1.

Residualform

Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet.

Selvstændig retssubjekt?

Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde.

• Formueretlig
  Anerkendt som selvstændigt retssubjekt.
  • Tinglysningsmæssigt
    Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom.
  • Panteretligt
    Selskabet er et selvstændigt retssubjekt.
• Navneretligt
  Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes.
• Procesretligt
  Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.
  Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne.
  • Fogedretligt
    Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt.
• Konkursretligt
  Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.
  Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)
  Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt.
• Strafferetligt
  Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1.
• Forvaltningsretligt
  Anerkendes som partssubjekt.
  • Skatteretligt
    Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning.
  • Afgiftsmæssigt
    Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne.

Retlig regulering

Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler.

Stiftelse

Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure.

Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende.

Selskabsformålet

Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med.

Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn.

Selskabets navn

Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret:

1. Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter.
   • Se LEV § 6, stk. 3
2. Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg.
   • Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt.
3. Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder.
   • Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt.

Deltagere

Interessentskabet skal have mindst to deltagere.

Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber.

Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt.

Ejerandele

Det naturlige udgangspunkt: At ejerne af I/S aftaler lige store ejerandele.

Selskabsdeltagerne kan aftale andre fordelingsbrøker.

Ejerandelen vedrører nettoandelen, og interessenten er således ikke berettiget til at disponere over de enkelte konkrete aktiver. Først ved sin udtræden af selskabet har interessenten krav på at få sin andel af egenkapitalen udbetalt.

En interessents særkreditor kan alene søge sig fyldestgjort i interessentens ejerandel.

Berigtigelse af selskabsindskud

Interessenter foretager sjældent et indskud der er på nogenlunde lige fod. Forskellen mellem de enkelte indskud kan berigtiges på 3 måder.

1. Berigtigelse over ejerandele.
   • Således at ejerandelsbrøken tilpasses forholdet mellem indskudene.
2. Berigtigelse over over-/underskudsfordelingen.
   • Fordelingen af over-/underskud tilpasses forholdet mellem indskudene.
   • Ordningen vil typisk være tidsbegrænset.
3. Over kapitalkontiene.
   • Indskuddets nettoværdi krediteres på interessentens kapitalkonto.
   • Forrentes denne konto, nogenlunde svarende til markedsrenten, er hans interesser tilgodeset.

Interne forhold

Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser.

Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter.

Ledelsesmæssige forhold

Det deklaratoriske udgangspunkt:

• Et egentligt ledelsesorgan betegnet interessentmødet. Består af samtlige interessenter.
• Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser.

Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne.

F.eks. udnævnelse af direktør

• Direktøren er en navngiven interessent. Fastsat ved selskabskontrakten.
  • Som udgangspunkt uopsigelig, da selskabskontrakten ikke kan opsiges delvist, og interessenter normalt skal være enige. Direktøren kan som interessent blokere for ændringer i kontrakten.
    
  • Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang.
• Direktøren er udenforstående, ansat i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.
  
  • Sandsynligvis kan den enkelte interessent ikke fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest.
  • Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges.

Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres.

Normalt vil en interessent tillægges en dispositionsret. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet.

Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer

s. 94

Udgangspunkt

Alle beslutninger træffes i enighed.

Hver interessent udstyres med vetoret.

I praksis er den enkelte interessent tillagt visse individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)

1. Foretage dispositioner af ringe betydning. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet)
2. Dispositioner der træffes i negotiorum gestio-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en skadesafværgelsesbeføjelse.
3. Foretage dispositioner der er påbudt ved lov eller lignende.
4. Foretage dispositioner der er sædvanlige for den daglige drift.
5. Dispositioner i overensstemmelse med sædvane iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet.
6. Hver interessent har vetoret overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret.

Ret / pligt til at deltage i ledelsen

Hver interessent har som deklaratorisk udgangspunkt både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse.

Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat).

Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse.

Arbejdsforpligtelser

Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse.

Ferie, orlov, sygdom osv.

Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv.

I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende.

Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m..

Adgang til ikke-vedkommende erhverv

Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan kun påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt.

Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder

Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ?

Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital.

Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101.

Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen

En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug.

Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten.

Særskilt aflønning for særlige opgaver

Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ifølge selskabskontrakten er pligtig at yde.

En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser.

Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer.

Indbyrdes rettigheder og forpligtelser

Den selskabsretlige loyalitetspligt:

1. Pligt til at iagttage tavshedspligt om interne forhold, der ikke bør videregives omverdenen.
2. Forbud mod at modtage særfordele fra medkontrahenter.
3. Snævre grænser for at drive konkurrerende virksomhed. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud.
4. Konkurrencebegrænsning efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul.

Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele

Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også  hel eller delvis overdragelse.

De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder.

Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale.

Eksterne relationer

Legitimation

Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret.

Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand.

Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet.

TODO	Selskabssignaturens grænser

Hæftelsesforhold

Interessenterne hæfter personligt(med hele deres personlige formue, solidarisk(hver for sig hæfter de for hele fordringen) og principalt(selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten).

	Krav opståetfør indtræden	Krav opstår under deltagelsen	Krav opståetefter udtræden
Ydre forhold	HR:
Indre Forhold

Udtræden, udelukkelse og opløsning

Selskabets ophør kan skyldes

• Selskabets forhold
  • Tidsbegrænsning
    
  • Interessentskabsformålet er opfyldt
  • Interessentskabsformålet er uopfyldeligt
    
  • Kapitalmangel
  • Manglende rentabilitet
• Deltagerens forhold
  • Død
  • Umyndiggørelse
  • Arbejdsudygtighed
  • Konkurs eller anden betalingsudygtighed
  • Opsigelse
  • Væsentlig midligholdelse
  • Samarbejdsumulighed

Tidspunktet for ophør:

Kilder

• Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3