Selskabsret

TODO	Oversigt over selskabsretten

Selskabsretlige grundbegreber

Intro til selskabsformerne

Interessentskab

Den historisk oprindelige selskabsform.

Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt.

Anvendes i praksis ved mindre virksomheder.

Kommanditselskab

Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke.

Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue.

Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor.

Partnerselskab

Egentlig kommenditaktieselskab.

Indre (stille) selskab

Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud.

De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen.

Partrederiet / partselskab

Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk.

Andelsselskab

Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene:

• Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning.
• Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet.
• Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede.

De liberale selskaber

Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten.

Aktie- og anpartselskab

Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud.

Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne.

1. Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring.
2. Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først.
3. Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden.
4. Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt.

Interessentskaber

Begreb, typer og retlig regulering

Karakteristik ved interessentskab

• Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed.
  • Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne.
• Deltagerne hæfter personligt, solidarisk og principalt overfor selskabets kreditorer.
  • "Én for alle, alle for én"-princippet.
  • Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet.
• Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1.

Residualform

Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet.

Selvstændig retssubjekt?

Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde.

• Formueretlig
  Anerkendt som selvstændigt retssubjekt.
  • Tinglysningsmæssigt
    Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom.
  • Panteretligt
    Selskabet er et selvstændigt retssubjekt.
• Navneretligt
  Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes.
• Procesretligt
  Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.
  Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne.
  • Fogedretligt
    Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt.
• Konkursretligt
  Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.
  Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)
  Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt.
• Strafferetligt
  Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1.
• Forvaltningsretligt
  Anerkendes som partssubjekt.
  • Skatteretligt
    Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning.
  • Afgiftsmæssigt
    Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne.

Interne forhold

Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser.

Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter.

Ledelsesmæssige forhold

Det deklaratoriske udgangspunkt:

• Et egentligt ledelsesorgan betegnet interessentmødet. Består af samtlige interessenter.
• Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser.

Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne.

F.eks. udnævnelse af direktør

• Direktøren er en navngiven interessent. Fastsat ved selskabskontrakten.
  • Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist.
  • Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang.
• Direktøren er udenforstående, ansat i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.
  
  • Sandsynligvis kan den enkelte interessent ikke fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest.
  • Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges.

Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres.

Normalt vil en interessent tillægges en dispositionsret. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet.

Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer

Udgangspunkt

Alle beslutninger træffes i enighed.

Hver interessent udstyres med vetoret.

I praksis er den enkelte interessent tillagt visse individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)

1. Foretage dispositioner af ringe betydning. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet)
2. Dispositioner der træffes i negotiorum gestio-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en skadesafværgelsesbeføjelse.
3. Foretage dispositioner der er påbudt ved lov eller lignende.
4. Foretage dispositioner der er sædvanlige for den daglige drift.
5. Dispositioner i overensstemmelse med sædvane iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet.
6. Hver interessent har vetoret overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret.

Ret / pligt til at deltage i ledelsen

Hver interessent har som deklaratorisk udgangspunkt både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse.

Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat).

Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse.

Kilder

• Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3