Immaterialret

Ophavsret

Retsgrundlag

• Ophavsretsloven (OHL)

Stiftelse

Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et værk. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret.

Hvad der nærmere forstås ved værk følger af OHL § 1.

OHL § 1

Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.

Stk. 3. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.

Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3.

For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte værkshøjde.

Hvem tilkommer rettigheden?

Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet.

Ved ansættelsesforhold i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over edbprogrammer er reguleret i OHL § 59.

Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv.

Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3.

Rettighedens indhold

Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1.

OHL § 2

Stk. 1 Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.

Eneretten gælder således både værket i dens oprindelige som i den ændrede skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2.

OHL § 4

Stk. 2 Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.

Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger.

Ophavsmandens droit moral er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2.

Indskrænkninger i eneretten

Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen.

Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar.

TODO	Aftalelicensordning

TODO	Citatretten

Varighed

Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed.

Patentret

Regelgrundlag

• Patentloven (PTL)

Patenterbarhed

Der kan opnås patent til en opfindelse der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1.

PTL § 1

Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.

Genstand for patent er:

• Et bestemt produkt.
• Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt.
• Anvendelsen af et produkt.

Udenfor patentret falder:

• Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2.
• Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3.
  • Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog godt patenteres.
• Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden".

En "opfindelse" skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare.

Krav om nyskabelse

Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1.

PTL § 2

Stk. 1 Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.

Kendt omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ansøgningstidspunktet. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2.

Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis opfindelseshøjde.

Stiftelse af patent

Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse:

1. National patentansøgning hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
2. International patentansøgning. Via PCT systemet.
3. Europæisk patentansøgning. Til EPO.

Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering.

Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet.

Patentmyndigheden foretager en forprøvning af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet.

Hvem har rettigheden?

Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1.

Er opfindelsen gjort i et ansættelsesforhold, som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen.

Rettighedens indhold

Patentet giver eneret til erhvervmæssig udnyttelse af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen.

Indirekte produktbeskyttelse er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3.

Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter.

TODO	Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.

Indskrænkningen i eneretten

Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering".

Varighed

Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr.

Brugsmodelret

Regelgrundlag

• Brugsmodelloven på retsinfo.dk.

Rettens genstand

En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem.

Nyhedskravet

Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. Tydelig adskillelse er på et lavere niveau end ved patentrets krav om væsentlig adskillelse.

Rettens stiftelse

Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen.

Rettighedshaver

Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2.

Varighed

Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38.

Topografiret

TODO

Beskriv

Designret

TODO

Beskriv

Varemærkeret

TODO

Beskriv

Overdragelse

TODO

Beskriv

Sanktioner

TODO

Beskriv

Links

• http://www.dkpto.dk/ - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker.