Fordringshavermora

Hvad betyder det?

Mora

Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i mora.

Fordringshavermora

Opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos fordringshaveren.

Betydning for risiko

Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger.

Ved genuskøb er det tillige en betingelse, at der er sket udskillelse.

I køb omfattet af KBL er forholdet reguleret af KBL § 37.

Lidt uddybende

I lærebog i dansk og international køberet, 3. udg. s. 186 beskrives fordringshavermora således:

lærebog i dansk og international køberet, 3. udg

Forhindres sælgeren efter frigørelsestidspunktet indtræden i at erlægge sin ydelse som følge af køberens forhold, siges der at foreligge fordringshavermora

Gomard beskriver i Obligationsret 1. del, 4. udg., s. 93 begrebet mere generelt (og altså ikke kun i forhold til køb):

Obligationsret 1. del, 4. udg.

Nægter fordringshaveren at modtage ydelsen eller at yde en aftalt eller sædvanlig medvirken til opfyldelsen, eller er fordringshaverens forhold i øvrigt til hinder for opfyldelse af fordringen eller frigørelsestiden, indtræder der fordringshavermora.

En fordring kan lidt forenklet oversættes til et krav. Køber K f.eks. en bil af S for 500.000 kr., har K en fordring på S på bilen, mens S har en fordring på K på købesummen (500.000 kr.). De er altså hinandens debitorer og kreditorer, og da S ikke skal præstere en pengeydelse, kaldes han K's realdebitor.

Reglerne om fordringshavermora i køb omfattet af KBL findes i KBL §§ 33 - 37:

KBL § 33

Undlader køberen at afhente eller modtage salgsgenstanden i rette tid, eller har hans forhold i øvrigt bevirket, at den ikke i rette tid er blevet overgivet i hans besiddelse, har sælgeren for køberens regning at drage omsorg for genstanden, indtil forsinkelsen ophører, eller sælgeren benytter den ret til at hæve købet, som efter § 28 måtte tilkomme ham. Er genstanden forsendt og kommet til bestemmelsesstedet, gælder dette dog kun, når der her findes nogen, som på sælgerens vegne kan tage den i besiddelse, og sådant kan ske uden væsentlig omkostning eller ulempe.

§ 34. Kan sælgeren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe vedblive med at sørge for genstanden, eller råder køberen ikke over den inden rimelig tid, efter at han dertil er blevet opfordret, har sælgeren ret til at sælge den for køberens regning. Forinden salg finder sted, har sælgeren så vidt muligt at give køberen betimeligt varsel. Foretages salg af genstanden ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke gøre indsigelse mod den opnåede pris. Kan salg ikke finde sted, eller er det åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke ville kunne dækkes af salgssummen, er sælgeren berettiget til at skaffe genstanden bort.

§ 35. Er genstanden udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dens bevaring medføre uforholdsmæssig store omkostninger, er sælgeren med den begrænsning, som følger af slutningsbestemmelsen i foregående paragraf, pligtig at sælge den. Kan salg på nogen af de i samme paragraf omhandlede måder ikke uden skade oppebies, skal genstanden sælges, som bedst ske kan.

§ 36. Har forsinkelse fra køberens side påført sælgeren udgifter til genstandens bevaring eller anden forøget omkostning, kan sælgeren fordre erstatning og til sikkerhed for denne holde genstanden tilbage.

§ 37. Bærer sælgeren faren for salgsgenstanden, men køberens forhold har bevirket, at den ikke bliver leveret i rette tid, overføres faren på køberen, ved køb af genstande, bestemte efter art, dog ikke forinden bestemte genstande er udskilte for ham.

Opmærksomheden henledes på KBL § 37, hvorefter risikoen for genstandens hændelige undergang kan gå over på køber, selvom der ikke er sket fysisk levering, såfremt køber er i fordringshavermora (ved genus køb [køb bestemt efter art] skal salgsgenstanden dog være udskilt).

Reglen i KBL § 37 finder også anvendelse, hvor der intet er at bebrejde køberen (der er altså ikke tale om en culpavurdering), ligesom der ingen betydning har, at køber gerne vil modtage salgsgenstanden.

Reglen i KBL § 37 forudsætter dog, at sælgeren kan levere, samt at han fastholder købet.

Se desuden KBL § 17, stk. 2, som dog ikke omhandler fordringshavermora.

KBL § 17

Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil levering har fundet sted (jf. §§ 9-11).

Stk. 2. Angår købet en bestemt genstand, som skal hentes af køberen, og er tiden inde, da den ifølge aftalen kan hentes, samt genstanden holdes rede, bærer dog køberen faren og må således betale købesummen, selv om genstanden hændelig er gået til grunde eller forringet.

Herunder er nogle (ikke udtømmende) eksempler på tilfælde, hvor køber kan siges at være i fordringshavermora:

Pladsmangel hos køber,
Køber kan ikke betale (i kontantkøb),
Køber stiller uberettigede krav for at modtage salgsgenstanden,
Køber er ikke til stede på leveringstidspunktet, således at levering er umulig,
...
...
Listen kan laves uendelig lang, men afgørende er, at det er købers forhold, i tilfælde hvor det er køber der er i fordringshavermora, der gør, at sælger ikke kan præstere sin ydelse.

Man kan til slut spørge sig selv: Hvornår kan det være relevant at snakke om fordringshavermora i købeforhold?

Forestiller man sig f.eks. følgende situation:

K køber et bestemt parti kyllinger af S, som skal leveres d. 10.11.2007. S kører som aftalt ned til K d. 10.11.2007, men da K har glemt alt om denne aftale, er han taget tidligt hjem, og kyllingerne kan ikke leveres, da bygningen er aflåst. S kører derfor hjem med kyllingerne igen, men om natten bryder en dyrevelfærdsorganisation ind i S' ellers topsikrede lagerrum og overhælder alle kyllingerne med maling.

Udgangspunktet i denne situation er, at S' bærer risikoen herfor, indtil der er sket levering, jf. KBL § 17, stk. 1. Men da leveringen ikke kunne ske på det aftalte tidspunkt p.g.a. K's forhold, følger det af KBL § 37, at K nu bærer risikoen for salgsgenstanden. K må derfor betale for kyllingerne, selvom han får dem i ubrugelig stand.

S vil dog naturligvis være erstatningsansvarlig, såfremt han har handlet culpøst, og han altså ikke blot smide kyllingerne på gaden i den tro, at en evt. forringelse af dem kun er købers problem.

Kilde

• Gomard: Obligationsret, 1. del, 4. udgave, midt på side 93.
• Gomard: Obligationsret, 2. del, 3. udgave, kapitel 16.
• http://www.juradebat.dk/viewtopic.php?f=1&t=43#p196