Entrepriseret introduktion
Indholdsfortegnelse
Begreb og retskilder
- Entrepriseaftale/kontrakt
- Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden.
- Entreprenøren
- Han der skal udføre arbejdet.
- Bygherren/entreprisegiveren
- Ham den faste ejendom tilhører.
Entrepriseretten er ikke lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler.
Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt.
Der findes to sæt standardvilkår, AB 92 og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89.
Nogle forskellige former for entreprise
- Fagentreprise
- Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder.
- Hovedentreprise
- Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde.
- Totalentreprise
- Entreprenøren påtager sig såvel udførelsen som projekteringen af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93.
- Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav
- Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering.
- Underentreprise
- Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4.
Tilbud og tilbudsindhentning
Regnings- eller tilbudsarbejde?
Hvis et arbejde udføres i regning, skal bygherren betale hvad der forlanges, så længe det ikke er ubilligt, sml. princippet i KBL § 5.
Entreprenøren kan have givet tilbud om an fast pris, hvorved han som udgangspunkt ikke kan forlange mere end hvad fastsat på forhånd. Der kan dog blive tale om ekstraarbejde, som skal honoreres ved ekstrabetaling.
Overslag
Et overslag er ikke et løfte og dermed ikke et tilbud. Det er en løs forhåndsangivelse af hvad det skønnes at koste.
Et moment der taler for at der er tale om overslag er, at der ikke foreligger detaljerede tegninger og beskrivelser, og prisen er typisk "rund". Modsat taler en "skæv" pris for at der er tale om et tilbud.
Regning med loft må anses som et tilbud.
Har entreprenøren giver overslag er udgangspunktet at han har givet tilsagn om udførelse af arbejdet, men ikke om prisen.
Overskrides overslagsprisen markant, kan prisen formodes urimelig. Jo større overskridelsen er, jo større er bygherrens chancer for at komme igennem med at prisen er urimelig.
Har entrenøren forsætligt eller ved grov uagtsomhed givet et overslag der ikke kunne holde, skal han ikke honoreres fuldt ud. Samme gælder hvis overskridelse ikke er meddelt bygherren.
Tilbudsindhentning
Kilder
- Formueretlige emner, 5. udg.
