Forskel mellem versioner af "Lejeret"

Versionen fra 11. dec 2007, 10:16

Introduktion til lejeretten.

Leje af fast ejendom.

Brugsret:

Ret til at råde over en andens formuegode.
- Leje = hvor der betales vederlag.
- Lån til brug = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1-
Berettigede har formuegodet i sin besiddelse i en aftalt periode.
Skaber personlig ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)
Berettigede kan udøve almindelig faktisk råden over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.
Ikke retlig råden over formuegodet.
- Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).

Servitut:

Råderet over fast ejendom.
Ikke forbundet med besiddelse.
Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.
Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.
Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.

Lejeforholdets karakteristik''''''''''

Gensidigt bebyrdende.
- Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.
- Udlejer skal stille det lejede til rådighed.
- Lejer skal betale det aftalte vederlag.
- Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.
Vedvarende.
- Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.
- Uopsigelighed kan aftales.
- Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.
- Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.