Forskel mellem versioner af "Selskabsret"

Versionen fra 19. nov 2007, 14:55

Selskabsretlige grundbegreber

Virksomheden

Grundbegreberne

Intro til selskabsformerne

Interessentskab

Den historisk oprindelige selskabsform.

Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt.

Anvendes i praksis ved mindre virksomheder.

Kommanditselskab

Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke.

Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue.

Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor.

Partnerselskab

Egentlig kommenditaktieselskab.

Indre (stille) selskab

Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud.

De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen.

Partrederiet / partselskab

Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk.

Andelsselskab

Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene:

• Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning.
• Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet.
• Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede.

De liberale selskaber

Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten.

Aktie- og anpartselskab

Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud.

Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne.

1. Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring.
2. Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først.
3. Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden.
4. Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt.

Aftalefrihed

Kilder og metode

Interessentskaber

Begreb, typer og retlig regulering

Karakteristik ved interessentskab

• Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed.
  • Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne.
• Deltagerne hæfter personligt, solidarisk og principalt overfor selskabets kreditorer.
  • "Én for alle, alle for én"-princippet.
  • Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet.
• Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1.

Residualform

Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet.

Selvstændig retssubjekt?

Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde.

• Formueretlig
  Anerkendt som selvstændigt retssubjekt.
  • Tinglysningsmæssigt
    Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom.
  • Panteretligt
    Selskabet er et selvstændigt retssubjekt.
• Navneretligt
  Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes.
• Procesretligt
  Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.
  Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne.
  • Fogedretligt
    Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt.
• Konkursretligt
  Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.
  Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)
  Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt.
• Strafferetligt
  Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1.
• Forvaltningsretligt
  Anerkendes som partssubjekt.
  • Skatteretligt
    Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning.
  • Afgiftsmæssigt
    Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne.

Stiftelse

Interne forhold

Eksterne relationer

Udtræden, udelukkelse og opløsning

Aktieselskaber og anpartsselskaber

Kilder

• Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3