Forskel mellem versioner af "Ejendomsret"

Versionen fra 12. nov 2007, 14:37

Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning.

Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen

Konflikten

Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt.

Specieskøb

Er der tale om et specieskøb, får køberen ret til salgsgenstanden allerede på aftaletidspunktet.

Genuskøb

Er der tale om et genusskøb, vinder køberen kun ret, hvis der er sket en bindende individualisering.

Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.
Det antages, at der er 4 betingelser:

1. udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med,
   • F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv.
2. at denne udskillelse har hjemmel i aftalen,
   • F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også naturale negotii kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering.
   • Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden.
3. at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen,
   • Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen.
   • Særligt betydning i handelskøb.
4. og at udskillelsen fremtræder ordinær.
   • Foretages i overensstemmelse med normal praksis.

Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren"

Genstanden er overgivet

Hovedregel:

Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed.

Undtagelser:

Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige.

• Forstikkelse
• Proforma
• Omstødelse - ved konkurs

Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer

Konflikten

Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur.

Genstanden er overgivet til køber

Hovedregel

Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan sælgeren som hovedregel ikke kræve den tilbage, jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden.

4 undtagelser fra denne regel

1. Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold.
2. Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122).
3. Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2.
4. Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41.

Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber

Køb af genstande er som udgangspunkt kontantkøb, jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes.

Ved kreditkøb (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen.

Baggrunden for standsningsretten er sælgers vederlagsforudsætning, altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid.

Betingelserne:

Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis:

• køberen er erklæret konkurs,
• der åbnes forhandling om tvangsakkord.

og jf. stk. 2 også hvis:

• køberen ved eksekution er fundet at mangle midler
• køber er handlende og standser sine betalinger
• købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale.

Er der stillet sikkerhed for købesummen, kan standsningsret ikke udøves.

Sælger har bevisbyrden for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt.

Er køber under konkurs?

Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning.

Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve.

Standsningsrettens indhold

Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse.

• Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse.
• Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15.
• Kreditkøb. Følger af KBL § 39.
• Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden.

Overgivelsen skal faktisk forhindres. Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand.

Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.)

Ejendomsforbehold

Vindikation og eksstinktion

Hovedregel: Vindikation

Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1

• Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder.
  • Den der råder over den fuldstændige ejendomsret, kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.
    Ved begrænsede rettigheder, som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret.
• Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd?
  • Neej...

• Hvad forstås ved kreditor?
  • Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret.

Kilder

• Ejendomsretten 1, 4. udgave.
• Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte.