Forskel mellem versioner af "Talsystemer"
Ing.jur (diskussion | bidrag) (→PI med 100 decimaler) |
Ing.jur (diskussion | bidrag) m (→Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet: Rettet ord i listen) |
||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
|NT||03||nutella | |NT||03||nutella | ||
|- | |- | ||
| − | |NR||04|| | + | |NR||04||nar |
|- | |- | ||
|NF||05||nyfødt | |NF||05||nyfødt | ||
| Linje 70: | Linje 70: | ||
|PP||22||popcorn | |PP||22||popcorn | ||
|- | |- | ||
| − | |PT||23|| | + | |PT||23||potte |
|- | |- | ||
|PR||24||prop | |PR||24||prop | ||
| Linje 84: | Linje 84: | ||
|PM||29||pampers | |PM||29||pampers | ||
|- | |- | ||
| − | |TN||30|| | + | |TN||30||tænder |
|- | |- | ||
|TL||31||tallerken | |TL||31||tallerken | ||
| Linje 90: | Linje 90: | ||
|TP||32||tape | |TP||32||tape | ||
|- | |- | ||
| − | |TT||33|| | + | |TT||33||tetris |
|- | |- | ||
|TR||34||trusser | |TR||34||trusser | ||
| Linje 110: | Linje 110: | ||
|TM||39||tampon | |TM||39||tampon | ||
|- | |- | ||
| − | |RN||40|| | + | |RN||40||rensdyr |
|- | |- | ||
|RL||41||rulleskøjte | |RL||41||rulleskøjte | ||
| Linje 120: | Linje 120: | ||
|RR||44||ror | |RR||44||ror | ||
|- | |- | ||
| − | |RF||45|| | + | |RF||45||raflebæger |
|- | |- | ||
|RS||46||ris | |RS||46||ris | ||
| Linje 164: | Linje 164: | ||
|SS||66||sas | |SS||66||sas | ||
|- | |- | ||
| − | |SG||67|| | + | |SG||67||sugekop |
|- | |- | ||
|SK||68||skib | |SK||68||skib | ||
| Linje 190: | Linje 190: | ||
|GS||76||gås | |GS||76||gås | ||
|- | |- | ||
| − | |GG||77|| | + | |GG||77||gøg |
|- | |- | ||
|GK||78||gækkebrev | |GK||78||gækkebrev | ||
| Linje 196: | Linje 196: | ||
|GM||79||gimli | |GM||79||gimli | ||
|- | |- | ||
| − | |KN||80|| | + | |KN||80||konge |
|- | |- | ||
|KL||81||klaphat | |KL||81||klaphat | ||
Versionen fra 1. okt 2007, 17:55
Indholdsfortegnelse
Enkeltsystemet
Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet
Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med.
Hvert ciffer = en konsonant.
| 0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| N | L | P | T | R | F | S | G | K | M |
Man kan også bruge andre konsonanter. Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv.
Ideen er så at samle cifrene 2 og 2, således at der konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge.
Her er min liste:
|
|
|
Øvelser
Tlf.numre
At huske tlf.numre kan til tider være svært. Et trick er at bruge systemet ovenfor til huske. Et tlf.nummer består på den måde af 4 ting fra tabellen som du skal huske.
- Oversæt tlf.nummeret til 4 ting fra tabellen
- Forestil dig den person nummeret er tilknyttet.
- I højre hånd har vedkommende den 1. ting.
- På højre skulder har vedkommende den 2. ting.
- På venstre skulder har vedkommende den 3. ting.
- I venstre hånd har vedkommende den 4. ting.
Når du nu skal genkalde tlf.nummeret til "Ursula", så forestiller du dig hvad hun har i højre hånd, på højre skulder, venstre skulder og venstre hånd. Vupti.
PI med 100 decimaler
| 3, | 1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 1971 6939 9375 1058 2097 4944 5923 0781 6406 2862 0899 8628 0348 2534 2117 0679 |
Lav en rute med 25 punkter. Gennemgå ruten og visualiser 2 ting hvert sted. Hver ting repræsenterer 2 cifre, du husker altså 4 decimaler på hvert punkt i ruten. Hvis du laver ruten et sted som din kærester eller venner kender, kan du på ganske kort tid lære din kæreste og venner 100 decimaler på PI. Det lykkedes at lære min kæreste de 100 decimaler på ca. 10 min.
Flere decimaler kan findes via google eller her.
