Forskel mellem versioner af "1. Skatteretlige begreber"

Nuværende version fra 23. dec 2008, 08:32

Skatteretten er præget af en lang række forskellige begreber. Det er vigtigt for forståelsen af teorien og ikke mindst praksis, at få defineret disse begreber. Jeg vil her gøre et forsøg på, at definere nogle af de mest almindelige skatteretlige begreber.

Skat

Begrebet skat defineres traditionelt som pligtmæssige betalinger til det offentlige, der ikke kan anses som vederlag for nogen tilsvarende eller speciel modydelse fra det offentlige (cf. gebyrer, brugerbetaling). Hvilke indtægter der er under givet beskatning fremgår nærmere af Statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige almindelige indkomst

Personskatteloven kan evt. skabe forvirring ved i § 1 og § 2 at omtale den skattepligtige almindelige indkomst og andre steder blot den skattepligtige indkomst.

Opdelingen i henholdsvis "skattepligtig almindelig indkomst" og "skattepligtig indkomst" er historisk betinget opdeling.

Før 1993 opdelte man indkomsten i:

1. Den skattepligtig almindelig indkomst, der var undergivet progressiv beskatning (se længere nede) og

2. Den særlig indkomstskat der var undergivet en proportional beskatning på henholdsvis 30 % i 1958 og 50 % i 1973.

Loven ophævet med virkning pr. 1. januar 1996

Efter 1993 forsvandt sondringen, og begreberne har herefter været anvendt synonymt:

Den skattepligtige indkomst opgøres som:

    Personlig indkomst 
    + kapitalindkomst (kan være negativ) 
    -  ligningsmæssige fradrag 

    = Skattepligtig indkomst 

OBS! Begreberne personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst har kun betydning ved en teknisk beregning af skatten. Det skatteretlige indkomstbegreb er upåvirket af den tekniske beregningsmodel.

Den skattepligtige indkomst er samtidig beregningsgrundlaget for de kommunale skatter og kirkeskatterne.

Progressiv skat

Progressiv skat er et skatteprincip, der går ud på, at skatteprocenten øges ved et højere skattegrundlag. Der betales altså mere i skat af den sidste krone, der skal beskattes, end af den første. Skatten af den sidst tjente krone betegnes marginalskat. Progressiv beskatning anvendes især på indkomstskatteområdet, hvor man lader skatteprocenten være afhængig af indkomstens størrelse. I praksis anvender man ofte en trinvis graduering. Opdelingen i bund-, mellem- og topskat i Danmark er således udtryk for en trinvis, progressiv beskatning.

I det danske skattesystem anvendes progressiv beskatning, dvs. at højere indkomster beskattes forholdsvis mere end lavere, dvs. at marginalskatten umiddelbart er stigende ved højere indkomster.

Proportional beskatning

Ved proportional beskatning forstås, at den der tjener mange penge, betaler lige så meget i skat af hver krone, som den der tjener færre penge. Man bliver altså ikke hårdere beskattet, fordi man tjener mange penge. Proportional beskatning ser vi ved afgifterne - alle betaler fx 25 pct. i moms. Proportional beskatning er det modsatte af progressiv beskatning.

Marginalskat

Marginalskat er et udtryk for den samlede skat, der betales ved den højeste sats, som finder anvendelse for en skattepligtig indkomst af en given størrelse. Dette udtrykkes ofte som: "Skatten på den sidst tjente krone". Betegnelsen marginalskat benyttes mest i forbindelse med personlig indkomstbeskatning og angives normalt som en procentsats, marginalskatteprocenten. Da de fleste indtægter også indgår i den skattepligtige indkomst, har marginalskattens størrelse betydning for, hvor fordelagtigt det er for en skatteyder at øge sin indtægt.