Forskel mellem versioner af "Immaterialret"

Fra JuraWiki
Skift til: navigering, søgning
m
Linje 1: Linje 1:
−
{| cellspacing="0" cellpadding="0" style="clear: {{{clear|right}}}; margin-bottom: .5em; float: right; padding: .5em 0 .8em 1.4em; background: none; width: {{{width|{{{1|auto}}}}}};" {{#if:{{{limit|}}}|class="toclimit-{{{limit}}}"}}
+
{{TOCright}}
−
| __TOC__
 
−
|}
 
  
 
[[Kategori:Immaterialret]]
 
[[Kategori:Immaterialret]]
 +
 
==Ophavsret==
 
==Ophavsret==
 
===Regelgrundlag===
 
===Regelgrundlag===

Versionen fra 3. nov 2007, 14:33

Ophavsret

Regelgrundlag

Rettens stiftelse

Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et værk. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret.

Hvad der nærmere forstås ved værk følger af OHL § 1.

OHL § 1

Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.

Stk. 3. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.

Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3.

For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte værkshøjde.

Rettighedshaver

Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet.

Ved ansættelsesforhold i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over edbprogrammer er reguleret i OHL § 59.

Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv.

Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3.

Rettens indhold

Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1.

OHL § 2

Stk. 1 Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.

Eneretten gælder således både værket i dens oprindelige som i den ændrede skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2.

OHL § 4

Stk. 2 Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.

Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger.

Ophavsmandens droit moral er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2.

Indskrænkninger i eneretten

Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen.

Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar.

TODO
Aftalelicensordning
TODO
Citatretten

Varighed

Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed.

Patentret

Regelgrundlag

Patenterbarhed

Der kan opnås patent til en opfindelse der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1.

PTL § 1

Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.

Genstand for patent er:

  • Et bestemt produkt.
  • Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt.
  • Anvendelsen af et produkt.

Udenfor patentret falder:

  • Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2.
  • Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3.
    • Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog godt patenteres.
  • Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden".

En "opfindelse" skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare.

Nyhedskravet

Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1.

PTL § 2

Stk. 1 Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.

Kendt omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ansøgningstidspunktet. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2.

Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis opfindelseshøjde.

Rettens stiftelse

Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse:

  1. National patentansøgning hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
  2. International patentansøgning. Via PCT systemet.
  3. Europæisk patentansøgning. Til EPO.

Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering.

Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet.

Patentmyndigheden foretager en forprøvning af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet.

Rettighedshaver

Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1.

Er opfindelsen gjort i et ansættelsesforhold, som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen.

Rettens indhold

Patentet giver eneret til erhvervmæssig udnyttelse af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen.

Indirekte produktbeskyttelse er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3.

Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter.

TODO
Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.

Indskrænkningen i eneretten

Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering".

Varighed

Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr.

Brugsmodelret

Regelgrundlag

Rettens genstand

En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem.

Nyhedskravet

Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. Tydelig adskillelse er på et lavere niveau end ved patentrets krav om væsentlig adskillelse.

Rettens stiftelse

Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen.

Rettighedshaver

Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2.

Varighed

Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38.

Topografiret

Handler om halvlederproduktion, f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l..

Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi.

Regelgrundlag

Rettens stiftelse

Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen.

Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5

Rettens indhold

Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original".

Rettighedshaver

Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten.

Varighed

10 år fra stiftelsen. Regnet i hele kalenderår.

Designret

Regelgrundlag

Designbegrebet

Et design defineres:

DSL § 2 nr. 1

I denne lov forstås ved

1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,


Design:

  • Forbillede for et produkts udseende. (Fremtoningsbeskyttelse => Visuelt)

Nyhedskrav

Betingelse for designbeskyttelse er at designet er nyt og har individuel karakter. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt.

Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder.

Individuel karakter beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger.

Reservedele

Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4.

DSL § 4

Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis

1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og

2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter.

Stk. 2 Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.

Must fit-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2.

Rettens stiftelse

Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13.

Kun beskeden prøvelse.

3 muligheder:

  1. Registreret dansk design
  2. Registreret EF-design
  3. Uregistreret EF-design - stiftes ved offentliggørelse.

Rettighedshaver

Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået.

Rettens indhold

Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet.

Registreret design giver prioritetsbeskyttelse.

Uregistreret EF-design giver efterligningsbeskyttelse.

Varighed og ophør

Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Reservedele højst 15 år, jf. DSL § 23.

Uregistreret EF-design dog kun 3 år.

Varemærkeret

Angår symboler, der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning.

Regelgrundlag

Rettens genstand

Rettens stiftelse

Rettighedshaveren

Rettens indhold

Varighed

Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år.

Overdragelse

TODO
Beskriv

Sanktioner

TODO
Beskriv

Links

  • http://www.dkpto.dk/ - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker.
Hentet fra "https://jurawiki.dk/wiki/index.php?title=Immaterialret&oldid=175"