Forskel mellem versioner af "Retssociologi"

Nuværende version fra 10. jan 2008, 08:17

Filosoffer

Durkheim, Emile

Funktionalist.

Det afgørende sociologiske spørgsmål var hvad der fik samfundet til at hænge sammen og udgøre en helhed, selvom individerne blev udskiftet.

I samfund i opløsning, forfølger hvert individ kun sine egne mål.

Et stabilt samfund er karakteriseret ved at der er sammenhold mellem medlemmerne.

I primitive samfund laver alle stort set det samme(ingen arbejdsdeling), og moralopfattelsen er derved også den samme. Der er tale om mekanisk solidaritet.

Rettens funktion er at sikre opretholdelse af moralsk enhed. Dette kan ske ved syndebuk-teorien.

I mere modne samfund er der gennemført en arbejdsdeling, således at der findes forskellige faggrupper.

Retten skal her yderligere sikre organisk solidaritet. Dette sikres ved accept af normer inden for de forskellige områder. Accepten opnås ved reaktion mod overtrædelser, således at ingen får gavn af at overtræde reglerne (fx. erstatningsregler).

Parsons, Talcott

Parsons anså det var samfundets vigtigste opgave at påvise hvorledes sociale fænomener bidrager til samfundets opretholdelse. Han påpegede at rettens funktion i samfundet var at fungere som en slags ”olie i maskineriet”. Således forstået at retten eller juristerne er med til at skabe forbindelse mellem de forskellige sociale grupper, og dermed få disse til at kunne fungere stabilt med hinanden. Med andre ord skal retten virke integrerende.

Luhmann, Niklas

Luhmann opfatter retten som én af flere sociale grupper i samfundet. Disse sociale grupper er lukkede enheder, hvis primære formål er at bevare deres egen identitet ved at reproducere sig selv. Åbnes gruppen for meget er det med risiko for gruppens opløsning.

For Luhmann er rettens funktion ene og alene at sikre forudberegnelighed. Dette sikres bedst gennem domstolenes virksomhed. Han er således modstander af alternativer til domstolene, som fratager domstolenes præjudicerende effekt.

Bredemaier, Harry

Bredemaier uddyber Parsons struktur-funktionalistiske teori ved at specificere rettens funktion i forhold til nogle af samfundets øvrige aktører. Således har Bredemaier illustreret nogle udvekslingen mellem retten og andre aktører, heriblandt det politiske system, det sociale system og teknisk-økonomiske system.

Merton, K. R.

Merton kritiserer den funktionalistiske teori, som fremsat af f.eks. Parsons, ved at den ikke kan verificeres eller omvendt falsificeres. Han mener således at hvorvidt retten, i form af retsafgørelser eller regler, er fornuftig (funktionel) i forhold til samfundet, er en politisk vurdering og dermed uvidenskabelig i den forstand.

Merton er dog ikke udelukkende imod funktionalistisk tankegang og tilføjer hertil en sondring mellem latente og manifeste funktioner. Hvor manifeste funktioner er de kendte og latente funktioner de der opstår ubevidst imod ønsker og forventninger.

Marx, Karl

Produktivkræfter er grundlaget for samfundets udvikling.
Ejendomsret medfører at der stadig er ulighed. Ejendomsretten over produktionsmidlerne medfører at ikke alle er frie og lige. Ejerne af produktionsmidlerne står netop derved i en styrket position i forhold til arbejderne, der som udgangspunkt må indlade sig på ejendomsbesiddernes præmisser.

Retten anvendes ifølge Marx til at bevare tingenes tilstand, og tildeles ikke afgørende betydning i samfundets udvikling. Samfundsudviklingen skabes gennem klassekampene, gennem misforhold mellem produktivkræfter og produktionsforholdene. Herved er det den økonomiske og teknologiske udvikling der medfører ændringer i produktivkræfterne.

Kan sammenlignes med Durkheims syndebukteori, blot er det den ene klasse mod en anden.

Engels, Friedrich

Pashukanis, Eugen

Pashukanis så retten som værende identisk med den kapitalistiske form for ret. Retten er ifølge ham baseret på vareudvekling i samfundet. Således er både privatretten og endda strafferetten baseret på gensidig udveksling. I forhold til strafferetten er udvekslingen blot tvangsmæssig for den ene part, f.eks. tyven der stjæler.

Pashukanis ønskede al ret afskaffet, og samfundet skulle i stedet reguleres ved konkrete hensigtmæssighedsvurderinger.

Renner, Karl

Boudieu, Pierre

Maine, Henry Sumner

Christie, Nils

Habermas, Jürgen

Habermas' teori baserer sig på at retten skal styre systemverdenen, således at de etablerede systemer som f.eks. økonomi reguleres og konflikter løses ved domstolene. Systemverdenen er netop opstået på baggrund af regler og derfor er det fornuftigt med retten som regulator og kontrolorganerne tilknyttet hertil. Omvendt skal retten holde sig fra indgreb i livsverdenen. Livsverdenen er de almindelige konflikter der opstår når mennesker mødes. Livsverdenen er mere baseret på hvem vi er og hvad vi ønsker, og er ikke opstået pga. regler. Mennesker har altid interageret og dette mener Habermas at retten skal have en fornuftig distance til, og lade menneske klare problemerne ved argumentation. Det bedste argument vinder.

Weber, Max

Teubner, Gunther

Ehrlich, Eugen

Højrup, Thomas

Foucault, Michel

Folks interne magtforhold, mener Foucault, hindrer retten i at få afgørende betydning i samfundets normdannelse.