Forskel mellem versioner af "Selskabsret"

Nuværende version fra 5. apr 2009, 15:05

Indholdsfortegnelse

1 Selskabsretlige grundbegreber
2 Selskabstyper
3 Kilder

Selskabsretlige grundbegreber

Virksomheden

Grundbegreberne

Intro til selskabsformerne

Interessentskab: Den historisk oprindelige selskabsform.; Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt.; Anvendes i praksis ved mindre virksomheder.

Kommanditselskab: Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke.; Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue.; Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor.

Partnerselskab: Egentlig kommenditaktieselskab.

Indre (stille) selskab: Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud.

De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen.

Partrederiet / partselskab: Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk.

Andelsselskab: Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene:

Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning.
Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet.
Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede.

De liberale selskaber: Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten.

Aktie- og anpartselskab: Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud.; Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne.

Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring.
Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først.
Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden.
Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt.

Selskabskombinationer: Herunder kapitalkommanditselskabet.

Mere info

Advokatfirmaet Ret & Råd (www.ret-raad.dk) har udarbejdet en udmærket brochure, der giver et kort overblik over de forskellige selskabsformer.

Den kan ses her: ret-raad.dk brochurer

Aftalefrihed

Kilder og metode

Selskabstyper

Valg af selskabsform

Kilder

Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{{Todo|Oversigt over selskabsretten}}
+== Selskabsretlige grundbegreber  ==
-== Selskabsretlige grundbegreber ==
+=== Virksomheden  ===
-=== Virksomheden ===
+=== Grundbegreberne  ===
-=== Grundbegreberne ===
+=== Intro til selskabsformerne  ===
-=== Intro til selskabsformerne ===
+;[[Interessentskab]]
+:Den historisk oprindelige selskabsform.
-;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform.
+:Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt.
-:Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt.
 :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder.
-;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke.
+;[[Kommanditselskab]]
-:Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue.
+:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke.
+:Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue.
 :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor.
-;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab.
+;[[Partnerselskab]]
+:Egentlig kommenditaktieselskab.
-;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud.
+;[[Indre selskab|Indre (stille) selskab ]]
+:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud.
 :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen.
-;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk.
+;Partrederiet / partselskab
+:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk.
-;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene:
+;[[Andelsselskab]]
-:* Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning.
+:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene:
-:* Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet.
-:* Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede.
-;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten.
+*Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning.
+*Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet.
+*Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede.
-;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud.
-:Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne.
-:# Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring.
-:# Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først.
-:# Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden.
-:# Pligt for deltagerne  til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt.
-=== Aftalefrihed ===
+;De liberale selskaber
+:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten.
-=== Kilder og metode ===
+;[[Aktieselskab|Aktie- og anpartselskab]]
+:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud.
-== Interessentskaber ==
+:Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne.
-=== Begreb, typer og retlig regulering ===
-'''Karakteristik ved interessentskab'''
-* Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed.
-** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne.
-* Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer.
-** "''Én for alle, alle for én''"-princippet.
-** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet.
-* Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1.
-<br>
-'''Residualform'''
-Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet.
-<br>
-'''Selvstændig retssubjekt?'''
-Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde.
-* '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt.
-** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom.
-** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt.
-* '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes.
-* '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne.
-** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt.
-* '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt.
-* '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1.
-* '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt.
-** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning.
-** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne.
-=== Stiftelse ===
-=== Interne forhold ===
-Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser.
-Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter.
-==== Ledelsesmæssige forhold ====
-Det deklaratoriske udgangspunkt:
-* Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter.
-* Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser.
-Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne.
-F.eks. udnævnelse af '''''direktør'''''
-* Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten.
-** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist.
-** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang.
-* Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br>
-** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest.
-** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges.
-<br>
-Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres.
-Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet.
-<br>
-'''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer'''
-;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''.
-:Hver interessent udstyres med ''vetoret''.
-'''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)'''''
-# Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet)
-# Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''.
-# Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende.
-# Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''.
-# Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet.
-# Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret.
-'''Ret / pligt til at deltage i ledelsen'''
-Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse.
-Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat).
-Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse.
+#Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring.
+#Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først.
+#Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden.
+#Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt.
+;[[Selskabskombinationer]]
+:Herunder kapitalkommanditselskabet.
-==== Arbejdsforpligtelser ====
-Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse.
-'''Ferie, orlov, sygdom osv.'''
+<br>
-Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv.
+'''Mere info'''
-I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende.
+Advokatfirmaet Ret &amp; Råd ([http://www.ret-raad.dk www.ret-raad.dk]) har udarbejdet en udmærket brochure, der giver et&nbsp;kort overblik over de forskellige selskabsformer.
-Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m..
+Den kan ses her: [http://www.ret-raad.dk/Business/Brochurer/Brochureroversigt.aspx ret-raad.dk brochurer]
-'''Adgang til ikke-vedkommende erhverv'''
+=== Aftalefrihed  ===
-Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt.
+=== Kilder og metode  ===
-==== Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder ====
+== Selskabstyper  ==
-=== Eksterne relationer ===
+*[[Interessentskab]]
+*[[Aktieselskab]]
-=== Udtræden, udelukkelse og opløsning ===
-== Aktieselskaber og anpartsselskaber ==
+*[[Valg af selskabsform|Valg af selskabsform]]
+<br>
-== Kilder ==
+== Kilder  ==
-* Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3
+*Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3

Forskel mellem versioner af "Selskabsret"

Nuværende version fra 5. apr 2009, 15:05

Indholdsfortegnelse

Selskabsretlige grundbegreber

Virksomheden

Grundbegreberne

Intro til selskabsformerne

Aftalefrihed

Kilder og metode

Selskabstyper

Kilder

Navigationsmenu

Personlige værktøjer

Navnerum

Varianter

Visninger

Mere

Søg

Menu

Værktøjer