Forskel mellem versioner af "Ejendomsret"

Nuværende version fra 28. sep 2011, 16:36

Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning.

Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen

Konflikten

Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt.

Specieskøb

Er der tale om et specieskøb, får køberen ret til salgsgenstanden allerede på aftaletidspunktet. Speciessondringen er et købsretligt begreb, der ikke er identisk med det tinsretlige begreb "bindende individualisering", men kan være vejledende, da speciesgenstande efter forholdets natur fra starten af typisk er individualiserede.

Genuskøb

Er der tale om et genusskøb, vinder køberen kun ret, hvis der er sket en bindende individualisering.

Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.
Det antages, at der er 4 betingelser:

1. udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med,
   • F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv.
2. at denne udskillelse har hjemmel i aftalen,
   • F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også naturale negotii kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering.
   • Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden.
3. at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen,
   • Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen.
   • Særligt betydning i handelskøb.
4. og at udskillelsen fremtræder ordinær.
   • Foretages i overensstemmelse med normal praksis.

Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren"

Genstanden er overgivet

Hovedregel:

Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed.

Undtagelser:

Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige.

• Forstikkelse
• Proforma
• Omstødelse - ved konkurs

Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer

Konflikten

Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur.

Genstanden er overgivet til køber

Hovedregel

Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan sælgeren som hovedregel ikke kræve den tilbage, jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som simpel kreditor.

Undtagelser fra denne regel

1. Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold.
2. Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende.
   • Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten.
3. Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2.
   • Annullation
4. Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3.
   • Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29.
5. Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang.
6. Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet.

Hvornår er der sket overgivelse?

Overgivelse er sket når

• genstanden er kommet fysisk faktisk i erhververens besiddelse,
• ansatte behandles ligesom erhververen,
• købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -> E -> AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver.
• erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne".
• Overgivelse til transportør er ikke overgivelse til erhverver.
• Ikke råderetten er afgørende, men det fysisk faktiske overgivelse.
• overgivelsen sker ved en fejltagelse!

Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber

Køb af genstande er som udgangspunkt kontantkøb, jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes.

Ved kreditkøb (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen.

Baggrunden for standsningsretten er sælgers vederlagsforudsætning, altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid.

Betingelserne:

Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis:

• køberen er erklæret konkurs,
• der åbnes forhandling om tvangsakkord.

og jf. stk. 2 også hvis:

• køberen ved eksekution er fundet at mangle midler
• køber er handlende og standser sine betalinger
• købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale.

Er der stillet sikkerhed for købesummen, kan standsningsret ikke udøves.

Sælger har bevisbyrden for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt.

Er køber under konkurs?

Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning.

Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve.

Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41.

Standsningsrettens indhold

Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse.

• Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse.
• Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15.
• Kreditkøb. Følger af KBL § 39.
• Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden.

Overgivelsen skal faktisk forhindres. Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand.

Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.)

Ejendomsforbehold

Almindelige betingelser

• Aftalen skal være udtrykkelig og klar.

Konsignation

En salgsform hvor sælger forbeholder sig ejendomsretten, men indrømmer køber adgang til videresalg.

Adskiller sig fra ejendomsforbehold ved tilladelsen til at videresælge. Adskiller sig fra kommission ved at mellemmanden handler for egen regning.

Vindikation og eksstinktion

Hovedregel: Vindikation

Den oprindeligt berettigede(E) -> mellemhandleren(M) -> 3 mand, herved aftaleerhververen(AE)

HVIS AE skal kunne ekstingvere, SÅ skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Der skal være sket rådighedsberøvelse ift. E(167ø)
   
   1. M: fuldmagtsforhold/ kommission/ KL § 83 m.m: her er grundlaget for ekstinktion alene tillid til legitimationen(dvs. fuldmagten/ kommissionsforholde m.m.)
      
      
2. Besiddelse hos mellemledet
   Mellemhandleren skal af AE retteligt kunne betragtes som værende i besiddelse af løsøregenstanden = mellemleddet over for AE må have fremtrådt som legitimeret. Der kan ikke ubetinget stilles krav om, at mellemleddet selv har udøvet besiddelse(vel krævet besiddelse…). Det er tilstrækkeligt, at: a) M for omverdenen har fremtrådt som beføjet til at råde(f.eks. ved at forevise genstanden), og b) også faktisk har været istand til at få overgivet til AE(170-171).
   1. Det kan han, når vi taler fuldmagtsforhold, aftl §§ 10-16
      
   2. Det kan han, når vi taler om konsignation el. kommission, km §§ 54-55
      1. Her gælder specielt: kommissionaren skal have genstanden i sin besiddelse.
      2. (Vedr. konsignation: konsignation er en variant af ejendomsforbeholdet, men godtroende AE vinder som udg. pkt. ret ift. E. Dog er E beskyttet ift. kreditorer. (kmloven gælder analogt).)
   3. Det kan han, når vi taler om rvl § 14
   4. Det kan han, når der foreligger skriftlig proforma jf. aftl § 34
   5. Mht. KL § 83: her forudsættes det ligesom i km §§ 54-55, at genstanden er i mellemleddets besiddelse!
   6. Men: hvis genstanden er lånt til mellemhandleren(ej på prøve), hvis lejet ud til ham, hvis overladt til reparation hos ham, hvis i forvaring, SÅanses løsøregenstanden ikke for at være i hans besiddelse → betingelsen er således ikke opfyldt og -ekstinktion.
      
      
3. Aftaleerhververen i begrundet god tro
   1. Skal være i god tro – også på overgivelsestidspunktet
      1. Simpel uagtsomhed => ond tro
         1. (Opgaveteknisk: HR: god tro)
         2. Bevisbyrden for god tro påhviler AE!
      2. Næppe krav om, at AE har genstanden i sin besiddelse(167m)…(hvis genstanden er i M's besiddelse, og der er ejendomsforbehold… så må E, hvis gestanden er individuelt bestemt, kunne kræve genstanden tilbageleveret).
         
         
4. "Noget mere"
   1. Uforsigtighed fra E's side
      1. Retspraksis → risiko hvilet på den, som står i fastforretningsforhold med den evt. svigsudøver, men nu nok konkret vurdering(174ø)
      2. Forhandlergrundsætningen
         1. Har E solgt til en forhandler, så foreligger der uforsigtighed
            1. Grundsætningens indhold: salg til forhandler, så kan ejendomsforbeholdet ikke gøres gældende ift. AE. Grundsætningen udstrækkes til andre situationer end dem, der omfatter ejendomsforbehold – men også betroelsestilfælde(177)
   2. Passivitet(skal regnes fra det tidspunkt, hvor E har burde viden om, at genstanden er solgt)
      1. På et givet tidspunkt får eller burde E få mistanke om, at løsøregenstanden er videreomsat. Det er fra dette tidspunkt, at ”passivitetstælleren” løber. Herefter måske 3-6 mdr. til der kan siges at foreligge passivitet. Udgør eksamensfælde.
         
         

Særligt om dobbeltdispositioner

overgivelse får videregående betydning end foroven.

Sammenfattende: nemmere at ekstingvere. HR = først i tid, bedst i ret.

Ex. fra forelæsning: O dobbeltsælger, først til AE1, siden til AE2. I modsætning til AE1 har AE2 betalt og overgivelse er sket → AE2 ekstingverer. (Selvom O i en vis forstand – som sælger - er oprindeligt berettiget, går vindikations/ ekstinktionsterminologien på AE1 og AE2. Det problematiseres i bogen, men er faktisk logisk: terminologen er kun relevant i forhold til potentielle rettighedshavere).

Vigtige citater

A) "Uden for disse tilfælde gælder der ikke nogen vidtgående beskyttelse af andre indsigelser fra den oprindeligt berettigedes side", s. 192.

B) "Også en aftaleerhverver skal have mindst den samme retsstilling som sin hjemmelsmand", s. 159.

Vigtigt iøvrigt

A) Hvis E ikraft af misligholdelse kræver penge(igen), så at forstå som krav om naturalopfyldelse til forskel fra overgivelse af genstanden.

B) Bagved vindikationsreglerne ligger risikofordelingssynspunkter og hensynet til omsætningslivet… Ved tvivl: foretag afvejning heraf.

Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1

• Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder.
  • Den der råder over den fuldstændige ejendomsret, kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.
    Ved begrænsede rettigheder, som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret.
• Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd?
  • Neej...

• Hvad forstås ved kreditor?
  • Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret.

Kilder

• Ejendomsretten 1, 4. udgave.
• Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte.