Forskel mellem versioner af "Selskabsret"

Fra JuraWiki
Skift til: navigering, søgning
m (Siden blev oprettet: {{Todo|Oversigt over selskabsretten}})
 
m
 
(22 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
−
{{Todo|Oversigt over selskabsretten}}
+
== Selskabsretlige grundbegreber  ==
 +
 
 +
=== Virksomheden  ===
 +
 
 +
=== Grundbegreberne  ===
 +
 
 +
=== Intro til selskabsformerne  ===
 +
 
 +
;[[Interessentskab]]
 +
:Den historisk oprindelige selskabsform.
 +
:Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt.
 +
:Anvendes i praksis ved mindre virksomheder.
 +
 
 +
;[[Kommanditselskab]]
 +
:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke.
 +
:Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue.
 +
:Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor.
 +
 
 +
;[[Partnerselskab]]
 +
:Egentlig kommenditaktieselskab.
 +
 
 +
;[[Indre selskab|Indre (stille) selskab ]]
 +
:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud.
 +
 
 +
:De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen.
 +
 
 +
;Partrederiet / partselskab
 +
:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk.
 +
 
 +
;[[Andelsselskab]]
 +
:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene:
 +
 
 +
*Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning.
 +
*Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet.
 +
*Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede.
 +
 
 +
 
 +
;De liberale selskaber
 +
:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten.
 +
 
 +
;[[Aktieselskab|Aktie- og anpartselskab]]
 +
:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud.
 +
:Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne.
 +
 
 +
#Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring.
 +
#Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først.
 +
#Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden.
 +
#Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt.
 +
 
 +
;[[Selskabskombinationer]]
 +
:Herunder kapitalkommanditselskabet.
 +
 
 +
 
 +
 
 +
<br>
 +
 
 +
'''Mere info'''
 +
 
 +
Advokatfirmaet Ret &amp; Råd ([http://www.ret-raad.dk www.ret-raad.dk]) har udarbejdet en udmærket brochure, der giver et&nbsp;kort overblik over de forskellige selskabsformer.
 +
 
 +
Den kan ses her: [http://www.ret-raad.dk/Business/Brochurer/Brochureroversigt.aspx ret-raad.dk brochurer]
 +
 
 +
=== Aftalefrihed  ===
 +
 
 +
=== Kilder og metode  ===
 +
 
 +
== Selskabstyper  ==
 +
 
 +
*[[Interessentskab]]
 +
*[[Aktieselskab]]
 +
 
 +
 
 +
 
 +
*[[Valg af selskabsform|Valg af selskabsform]]
 +
 
 +
<br>
 +
 
 +
== Kilder  ==
 +
 
 +
*Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3

Nuværende version fra 5. apr 2009, 15:05

Selskabsretlige grundbegreber

Virksomheden

Grundbegreberne

Intro til selskabsformerne

Interessentskab
Den historisk oprindelige selskabsform.
Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt.
Anvendes i praksis ved mindre virksomheder.
Kommanditselskab
Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke.
Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue.
Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor.
Partnerselskab
Egentlig kommenditaktieselskab.
Indre (stille) selskab
Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud.
De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen.
Partrederiet / partselskab
Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk.
Andelsselskab
Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene:
  • Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning.
  • Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet.
  • Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede.


De liberale selskaber
Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten.
Aktie- og anpartselskab
Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud.
Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne.
  1. Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring.
  2. Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først.
  3. Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden.
  4. Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt.
Selskabskombinationer
Herunder kapitalkommanditselskabet.



Mere info

Advokatfirmaet Ret & Råd (www.ret-raad.dk) har udarbejdet en udmærket brochure, der giver et kort overblik over de forskellige selskabsformer.

Den kan ses her: ret-raad.dk brochurer

Aftalefrihed

Kilder og metode

Selskabstyper



Kilder

  • Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3
Hentet fra "https://jurawiki.dk/wiki/index.php?title=Selskabsret&oldid=757"