Forskel mellem versioner af "Entrepriseret introduktion"

Nuværende version fra 18. dec 2007, 14:20

Begreb og retskilder

Entrepriseaftale/kontrakt

Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden.

Entreprenøren

Han der skal udføre arbejdet.

Bygherren/entreprisegiveren

Ham den faste ejendom tilhører.

Entrepriseretten er ikke lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler.

Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt.

Der findes to sæt standardvilkår, AB 92 og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89.

Nogle forskellige former for entreprise

Fagentreprise

Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder.

Hovedentreprise

Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde.

Totalentreprise

Entreprenøren påtager sig såvel udførelsen som projekteringen af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93.

Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav

Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering.

Underentreprise

Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4.

Tilbud og tilbudsindhentning

Regnings- eller tilbudsarbejde?

Hvis et arbejde udføres i regning, skal bygherren betale hvad der forlanges, så længe det ikke er ubilligt, sml. princippet i KBL § 5.

Entreprenøren kan have givet tilbud om an fast pris, hvorved han som udgangspunkt ikke kan forlange mere end hvad fastsat på forhånd. Der kan dog blive tale om ekstraarbejde, som skal honoreres ved ekstrabetaling.

Overslag

Et overslag er ikke et løfte og dermed ikke et tilbud. Det er en løs forhåndsangivelse af hvad det skønnes at koste.

Et moment der taler for at der er tale om overslag er, at der ikke foreligger detaljerede tegninger og beskrivelser, og prisen er typisk "rund". Modsat taler en "skæv" pris for at der er tale om et tilbud.

Regning med loft må anses som et tilbud.

Har entreprenøren giver overslag er udgangspunktet at han har givet tilsagn om udførelse af arbejdet, men ikke om prisen.

Overskrides overslagsprisen markant, kan prisen formodes urimelig. Jo større overskridelsen er, jo større er bygherrens chancer for at komme igennem med at prisen er urimelig.

Har entrenøren forsætligt eller ved grov uagtsomhed givet et overslag der ikke kunne holde, skal han ikke honoreres fuldt ud. Samme gælder hvis overskridelse ikke er meddelt bygherren.

Tilbudsindhentning

Offentlig myndigheder skal overholde tilbudsloven, ved indhentning af tilbud. Der gælder her en tærskelvædi på ca. 46,5 mio kr. Er opgaven større end dette finder udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EØF) anvendelse.

Private bygherrer kan vælge at underkaste sig tilbudsloven, jf. TBL § 1, stk. 4.

Der sondres mellem offentlig licitation og begrænset licitation.

Offentlig licitation

Opfordringen til at byde rettes mod ubestemt kreds, f.eks. ved annoncering i pressen, jf. TBL § 4, stk. 2.

Begrænset licitation

Opfordringen til at byde rettes direkte og alene til dem, hvorfra tilbud ønskes, jf. TBL § 4, stk. 3.

Loven opererer med valgfrihed mellem konkurrence på pris og konkurrence på "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 8. Kriterierne skal så vidt muligt vægtes på forhånd.

Der er mulighed for at forhandle med op til tre tilbudsgivere, såfremt der er tale om konkurrence på " det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 11, stk. 1.

Overtrædelse af tilbudsloven kan indbringes for Klagenævnet for Udbud.

Entreprisekontrakten

Entrepriseaftaler er kendetegnet ved at

• kontraktsmaterialet ofte er meget omfattende,
• indgåelsen sker successivt,
• kontrakten ofte suppleres med efterfølgende aftaler.

Hvilke dokumenter der har gyldighed, besvares ved anvendelse af almindelige aftaleretlige fortolknings- og udfyldningsregler.

Princippet om at nyere dokumenter går forud for ældre, finder ikke altid anvendelse. Ældre tegninger kan indeholde vigtige detaljer.

Kontraktsarbejde eller ekstraarbejde ?

Ekstraarbejde begrunder krav om ekstrabetaling. Bygherren har derfor interesse i at arbejdet indføres som kontraktsarbejde.

Anerkendelse af ekstraarbejde kan støttes på:

• et aftalesynpunkt
  • Aftaleindholdet taler for entreprenørens har påtaget sig mindre forpligtelse.
  • Ekstraarbejdet kan være efter fast pris eller efter regning.
• et forudsætningssynspunkt
• et risikosynspunkt
  • Uforudsete omstændigheder. HR: bygherren bærer risikoen.
• et offergrænsesynspunkt

Synspunkter kan smelte sammen til en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt for forudsætningerne ved aftaleindgåelsen.

Stor betydning om entreprenøren har gjort opmærksom på merarbejdet, og om bygherren har reklameret over for et fremsat krav.

Ændringsret

Bygherren kan efter AB 92 § 14 forlange ændringer i arbejdets art eller omfang, når dette har naturlig sammenhæng med ydelserne i øvrigt.

Entreprenøren har ret til at udføre arbejdet, medmindre særlige forhold påpeges af bygherren.

Ændringer medfører ofte ekstrabetaling, eller forsinkelse og forstyrrelser.

Bygherrens ydelse

Bygherrens hovedforpligtelse er at betale vederlaget.

Betaling

Acontobetalingssystemet

Beskrevet i AB92 § 22, stk. 1-3.

Entreprenøren har ret til betaling for udført arbejde én gang i måneden. Bygherren skal godkende acontobegæringen, og herefter betale senest 15 arbejdsdage (rentemæssigt er der tale om løbedage) efter modtagelsen.

Acontoværdien er ikke begrænset til byggepladsens værditilvækst, også midlertidige adgangsveje o.l. kan faktureres.

Entreprenøren kan kun kræve betaling for materialer mere end 20 dage før deres anvendelse, hvis aftalt.

Ekstraarbejde honoreres efter acontosystemet, hvis ikke andet er aftalt.

Betalingsplansystemet

Betalingen følger en fastlagt tidsplan. Bygherren gives ikke løbedage for betaling.

Prisregulering

Udgangspunktet er at entreprenøren ikke kan kræve prisregulering.

Slutopgørelse

Entreprenøren kan ikke komme med yderligere krav, når bygherren har modtaget slutopgørelsen, medmindre han taget specificeret forbehold herom.

Skyldes det en forglemmelse at vederlagskravet ikke figurerer i slutopgørelsen, kan efterfølgende krav honoreres.

Renter

Forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats.

Udbudsgrundlag m.v.

Krav til udbudsmaterialet:

• klart hvad der skal udføres
• klart hvornår det skal udføres
  • start- og sluttidspunkt skal som minimum være anført.

Entreprenøren har dog en vis pligt til at søge faktiske spørgsmål besvaret.

Entreprenøren må kunne forudsætte at bygherren har foretaget forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige i forhold til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse. Bygherren bærer således risikoen for uforudsete forhindringer.

Eventuel pligt til omsorg for byggestyring

Er der tale om fagentreprise, skal bygherren drage omsorg for at arbejdet koordineres mellem fagentreprenørerne.

Eventuelt forpligtet til at levere materialer

Bygherren kan ved aftalen forpligte sig til at stå for levering af materialer.

Entreprenørens ydelse

Risiko og aflevering

Forsinkelse

Mangler

Tekniske rådgivere

Skadeforvoldelse og forsikring

Sikkerhedsstillelse

Tvister

Kilder

• Formueretlige emner, 5. udg.