Forskel mellem versioner af "Aktieselskab"
Ing.jur (diskussion | bidrag) |
Ing.jur (diskussion | bidrag) m |
||
(13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 159: | Linje 159: | ||
== Aktier og anparter == | == Aktier og anparter == | ||
− | === Aktier === | + | === Aktier === |
− | Aktier kan '''udstedes''' | + | Aktier kan '''udstedes''' |
− | * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. | + | *gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. |
− | * som aktiebreve, jf. AL § 22. | + | *som aktiebreve, jf. AL § 22. |
− | * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. | + | *som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. |
− | + | '''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal''''' | |
− | * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke- | + | *være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsætningspapirer''. |
− | ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> | + | **Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> |
− | ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. | + | **Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. |
− | * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. | + | *lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. |
− | ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. | + | **Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. |
− | ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. | + | **Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. |
− | * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. | + | *kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. |
− | ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. | + | **Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. |
− | ** Modif: AL § 19. | + | **Modif: AL § 19. |
− | *** Forkøbsret | + | ***Forkøbsret |
− | *** Ejerloft | + | ***Ejerloft |
− | *** Indløsningsbestemmelser. | + | ***Indløsningsbestemmelser. |
− | <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. | + | <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. |
− | Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. | + | Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. |
− | Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> | + | Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> |
<br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. | <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. | ||
Linje 206: | Linje 206: | ||
Selskabsformerne, s. 246 | Selskabsformerne, s. 246 | ||
− | === Kapitalnedsættelse === | + | === Kapitalnedsættelse === |
− | '''Nedsættelse til dækning af underskud''' | + | '''Nedsættelse til dækning af underskud''' |
− | Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. | + | Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. |
− | Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. | + | Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. |
− | Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) | + | Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) |
− | <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' | + | <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' |
− | Forslag til nedsættelse skal | + | Forslag til nedsættelse skal hvile på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. |
− | Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. | + | Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt der ikke er stillet sikkerhed for uforfaldne krav. |
=== Aktionærlån === | === Aktionærlån === | ||
Linje 243: | Linje 243: | ||
=== Begrænsninger i udbetaling af udbytte === | === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === | ||
+ | |||
+ | Selskabsret, s. 255. | ||
+ | |||
+ | Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. | ||
+ | |||
+ | Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. | ||
+ | |||
+ | Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. | ||
+ | |||
+ | Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. | ||
+ | |||
+ | Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. | ||
+ | |||
+ | Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. | ||
== Ledelse af selskabet == | == Ledelse af selskabet == | ||
+ | |||
+ | Selskabsret, s. 256. | ||
+ | |||
+ | Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse. | ||
+ | |||
+ | Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene. | ||
+ | |||
+ | === Bestyrelsen === | ||
+ | |||
+ | '''Medlemmer - valg og periode''' | ||
+ | |||
+ | *Aktieselskaber skal have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, jf. AL § 49, stk. 1. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. | ||
+ | *Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen | ||
+ | **Har selskabet i de sidste 3 år haft gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til repræsentation i bestyrelsen. Medarbejderne har ret til et antal medlemmer svarende til ½-delen af den øvrige bestyrelse, eller mindst 2, jf. AL § 49, stk. 2. | ||
+ | *Periode | ||
+ | **Bestyrelsesmedlemmer vælges ved almindelig flertalsvalg. Medarbejderrepræsentanter for en periode på 4 år, øvrige for maksimalt 4 år (eller mindre som vedtaget i vedtægterne), jf. AL § 49, stk. 7. | ||
+ | **Medlemmet kan til enhver tid udtræde. | ||
+ | **Kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham, jf. AL § 50, stk. 1. | ||
+ | ***F.eks. kan medlemmer valgt af generalforsamlingen, afsættes af samme. Tilsvarende for medarbejderrepræsentanter. | ||
+ | *Formand | ||
+ | **Bestyrelsen vælger selv formanden. (Medmindre andet bestemt i vedtægterne). | ||
+ | **I børsnoterede selskaber er der forbud mod en "arbejdende bestyrelsesformand". | ||
+ | |||
+ | <br> | ||
+ | |||
+ | '''Møder og beslutninger''' | ||
+ | |||
+ | *Møde | ||
+ | **Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt. | ||
+ | **Direktører har som udgangspunkt adgang til mødet, selvom han ikke er medlem, men har i såfald ikke stemmeret. | ||
+ | *Beslutninger | ||
+ | **Bestyrelsen er ''beslutningsdygtig'', når over ½-delen af samtlige medlemmer er til stede, jf. AL § 57, stk. 1. | ||
+ | **Beslutninger træffes ved ''simpelt flertal''. | ||
+ | ***Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. | ||
+ | **Bestyrelsen træder fysisk sammen. | ||
+ | ***Dog er der mulighed for afholdelse af "elektronisk bestyrelsesmøde", jf. AL § 56. | ||
+ | |||
+ | === Direktionen === | ||
+ | |||
+ | Selskabsret, s. 261. | ||
+ | |||
+ | Direktionen udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Man er kun direktør i lovens forstand, hvis man har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør. | ||
+ | |||
+ | En direktør kan være medlem af bestyrelsen, men flertallet af bestyrelsen må ikke indgå i direktionen, jf. AL § 51, stk. 2. Direktøren kan ikke være formand for bestyrelsen. | ||
+ | |||
+ | Direktørens retsstilling afhænger af dennes kontrakt. Beskyttelseslovgivningen finder som oftest ikke anvendelse på direktører. | ||
+ | |||
+ | === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === | ||
+ | |||
+ | Selskabsret, s. 262. | ||
+ | |||
+ | {{Todo|Mangler}} | ||
+ | |||
+ | === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === | ||
+ | |||
+ | Selskabsret, s. 265. | ||
+ | |||
+ | '''Udgangspunkt:''' Ethvert medlem af ledelsen kan forpligte selskabet. Dvs. ethvert medlem af bestyrelsen eller en direktør. AL § 60, stk. 2<br> | ||
+ | |||
+ | Personel begrænsning. Tegningsretten kan begrænses således at denne kun kan udøves af flere i forening, jf. AL § 60, stk. 3. Derimod kan tegningsretten ''ikke saglig begrænses''. | ||
+ | |||
+ | Selskabet er ''ikke'' forpligtet, hvis: (AL § 61, stk. 1) | ||
+ | |||
+ | * Der er handlet i strid med begrænsninger i loven. | ||
+ | * Retshandlen falder uden for ''selskabet formål''. | ||
+ | |||
+ | Ved siden af tegningsretten har, fx. direktøren sin ''stillingsfuldmagt,'' jf. AFTL § 10, stk. 2. Se Aftaler og mellemmænd, s. 311. | ||
+ | |||
+ | === Generalforsamlingen === | ||
+ | |||
+ | Selskabsret, s. 267. | ||
+ | |||
+ | Generalforsamlingen er selskabets øverste organ. Det er obligatorisk for A/S at afholde generalforsamling. Ved få aktionærer afholdes typisk "papirgeneralforsamling" eller "elektronisk generalforsamling". | ||
+ | |||
+ | Visse beslutninger ''skal'' træffes på generalforsamling. | ||
+ | |||
+ | Beslutninger træffes som udgangspunkt ved simpelt flertal. Der er ikke noget quorumkrav, men kan være fastsat i vedtægterne. Stemmeretten gives typisk pr. aktie, ikke pr. aktionær. Der kan aftales stemmeloft. | ||
+ | |||
+ | === Erstatningsansvar === | ||
+ | |||
+ | Selskabsret, s. 272ff. | ||
+ | |||
+ | Erstatningsreglerne findes i AL kapitel 16, §§ 140-145. | ||
+ | |||
+ | Ansvarsgrundlaget er culpa, jf. AL § 140. | ||
+ | |||
+ | ==== Bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar ==== | ||
+ | |||
+ | Det afgøres for det enkelte medlem af bestyrelsen og for den enkelte direktør om denne har handlet culpøst, jf. AL § 140. Den erstatningssøgende har bevisbyrden for at der er handlet culpøst. | ||
+ | |||
+ | Det er ikke undskyldeligt ikke at bestyrelsesmedlem ikke har indsigt og forstand på budgetter og regnskaber. | ||
+ | |||
+ | Direktører må dog bedømmes ud fra deres særlige kvalifikation, svarende til et professionsansvar. | ||
+ | |||
+ | De almindelige erstatningsretlige betingelser skal være opfyldt. Således tab, årsagsforbindelse og adækvans. Egen skyld fra skadelidte tages med i betragtning. Det er desuden muligt at tegne forsikring. | ||
+ | |||
+ | Flere erstatningspligtige hæfter solidarisk, jf. AL § 143, stk. 2. | ||
+ | |||
+ | '''Ansvar over for selskabet''' | ||
+ | |||
+ | Ledelsen skal føre kontrol med deres ''ansatte.'' Ledelsen kan pålægges erstatningsansvar for tab påført af en ansat, når dette kan bebrejdes ledelsens medlemmer som en forsømmelighed pga. manglende kontrol. U 1979.777 V | ||
+ | |||
+ | Erstatningsansvar for fortsættelse af selskabet, hvor dette er udsigtsløst. | ||
+ | |||
+ | Illoyalitet i kraft af egne eller tredjemands interesser går forud for selskabets, medfører erstatningskrav i tilfælde af tab. | ||
+ | |||
+ | Ledelsesmedlemmer er pligtige at orientere de øvrige medlemmer af ledelsen, hvis der er konstateret ''uregelmæssigheder''. | ||
+ | |||
+ | Beslutning om at der skal anlægges erstatningssag, træffes af generalsamlingen. | ||
+ | |||
+ | I tilfælde af konkurs overtaget boet selskabets erstatningskrav. | ||
+ | |||
+ | '''Ansvar over for enkeltkreditorer''' | ||
+ | |||
+ | <br> | ||
+ | |||
+ | ==== Aktionærernes ansvar ==== | ||
+ | |||
+ | Aktionærer er pligtig at erstatte tab, som tilføjes selskabet ''forsætligt'' eller ''<u>groft</u> uagtsomt'', jf. AL § 142, 1. pkt.. Desuden mulighed for at indløse pågældende aktionær. | ||
+ | |||
+ | Såfremt aktionæren tillige er direktør eller bestyrelsesmedlem, eller iøvrigt har fuld kontrol med selskabet, er ''simpelt uagtsomhed'' nok. AL § 140 hhv U 1997.364 H. | ||
== Minoritetsbeskyttelse == | == Minoritetsbeskyttelse == | ||
+ | |||
+ | Selskabsformerne, s. 282<br> | ||
+ | |||
+ | ;Begrebet "simpelt flertal":Der skal være afgivet flere stemmer for et forslag end imod.<br> | ||
+ | |||
+ | === Vedtægtsændringer<br> === | ||
+ | |||
+ | Vedtægtsændringer træffes på generalforsamlingen. I A/S anvendes det ''dobbelte majoritetskrav'', dvs. der skal tiltrædes af såvel 2/3 af de afgivne stemmer, som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, jf. AL § 78. (Aktier kan have forskellige stemmevægt).<br> | ||
+ | |||
+ | En repræsenteret aktie, på hvilken der ''ikke'' er stemt, bliver rent faktisk en stemme imod forslaget. Aktier hvorpå der ikke kan stemmes (pga. stemmeloft) tæller med i de repræsenterede kapital, og kan således ''blokere'' for et forslag.<br> | ||
+ | |||
+ | Majoritetskravene i AL § 78, kan ''ikke'' fraviges i vedtægterne.<br> | ||
+ | |||
+ | ==== Særligt indgribende ændringer<br> ==== | ||
+ | |||
+ | Visse særligt indgribende vedtægtsændringer skal tiltrædes af mindst 9/10 af såvel de afgivne stemmer som af den repræsenterede stemmeberettigede kapital, jf. AL § 79, stk. 2.<br> | ||
+ | |||
+ | Aktionærer der har modsat sig forslag omfattet af AL § 79, stk. 2, nr. 1-4, og er blevet underkendt, kan forlange deres aktier indløst til deres værdi, jf. AL § 81 a, stk. 1. | ||
+ | |||
+ | === Øvrige minoritetsbeskyttelsesregler === | ||
+ | |||
+ | === Individualrettigheder === | ||
+ | |||
+ | Forøgelse af aktionærernes ''forpligtelser'' er kun gyldig hvis dette tiltrædes af samtlige aktionærer, jf. AL § 79, stk. 1. | ||
+ | |||
+ | === Generalklausulen - AL § 80 === | ||
== Årsregnskab, revision og granskning == | == Årsregnskab, revision og granskning == |
Nuværende version fra 5. apr 2009, 14:29
TODO
|
Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret
|
Indledning og begreber
Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn:
- Kreditorbeskyttelse
- => sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab.
- Beskyttelse af minoritetaktionærerne.
- Gennemskuelighed og åbenhed.
- Gennemskuelighed overfor aktionærer.
- Åbenhed overfor offentligheden.
- Styrkelse af medarbejdersiden.
- Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves.
- Koncern
- Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1.
- Holdingselskab
- Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne.
- Moderselskab
- Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS,
- har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion,
- har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale,
- på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, eller
- udøver bestemmende indflydelse.
Stiftelsen
A/S stiftes principielt ved fem trin:
- Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.
- Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.
- Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.
- Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.
- Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.
Stiftelsesdokumentet
Vedtægterne, S. s. 223
Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse.
Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2.
En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5.
Oplysninger om tilvejebringelse af kapital, S. s. 224
Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved apportindskud.
Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2.
Stiftelsesdokumentet skal indeholde en vurderingsberetning med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige.
Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen
Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4.
Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7.
Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres.
Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1.
Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2.
Konstituerende generalforsamling
Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9.
Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3.
Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4.
Anmeldelse og registrering
Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering.
Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74.
A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.
Retsstillingen under stiftelsen
Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt..
Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V.
Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt..
Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S).
Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen.
S. s. 228ff.
Forhøjelse af kapital
- Egenkapital
- Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne.
Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden.
Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital.
Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57.
Aktie-/anpartskapitalforhøjelse
Ved tegning og indbetaling
Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37.
Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78.
Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37.
Fortegningsret. Ved kontant (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1.
- Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.
- Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet.
Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv.
Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs.
Selskabsret, s. 237ff.
Ved tegning og konvertering
Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende.
Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1.
Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen.
Fondsaktier/-anparter
Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen.
Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling.
Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt.
Mellemformer
- Konvertible gældsbreve
- Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.
Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1.
- Udbyttegivende gældsbreve
- Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.
Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal.
- Ansvarlig lånekapital
- Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen.
Aktier og anparter
Aktier
Aktier kan udstedes
- gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie.
- som aktiebreve, jf. AL § 22.
- som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen.
Der skal tages stilling til om aktierne skal
- være omsætningspapirer eller ikke-omsætningspapirer.
- Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.
- Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1.
- Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.
- lyde på navn eller på ihændehaver.
- Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning.
- Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier.
- kunne omsættes frit eller være undergivet indskrænkninger i omsætteligheden.
- Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18.
- Modif: AL § 19.
- Forkøbsret
- Ejerloft
- Indløsningsbestemmelser.
Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?
Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27.
Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret.
Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..
Aktionærfortegnelse
Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne.
Særligt for anparter
Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser.
Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger.
Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere.
Anparter skal lyde på navn.
Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige.
Beskyttelse af kapital
Selskabsformerne, s. 246
Kapitalnedsættelse
Nedsættelse til dækning af underskud
Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne.
Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet.
Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS)
Nedsættelse, som medfører udbetaling
Forslag til nedsættelse skal hvile på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2.
Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt der ikke er stillet sikkerhed for uforfaldne krav.
Aktionærlån
Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud.
Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil.
Aktionærlån er reguleret i AL § 115.
- Forbud mod "at stille sikkerhed"
- Omfatter både pant, kaution og garanti.
- Forbud mod at "yde lån"
- Pengelån
- Lang kredit og langvarige lån til eje. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom)
- Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet.
- Lån til almindelige kredit er lovligt.
Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1.
Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet.
Begrænsninger i udbetaling af udbytte
Selskabsret, s. 255.
Grundlaget for at betale udbytte kan kun være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2.
Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte.
Selskabet skal dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111.
Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er forsvarligt, jf. AL § 110, stk. 3.
Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1.
Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ikke skal betales tilbage.
Ledelse af selskabet
Selskabsret, s. 256.
Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse.
Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene.
Bestyrelsen
Medlemmer - valg og periode
- Aktieselskaber skal have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, jf. AL § 49, stk. 1. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen.
- Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen
- Har selskabet i de sidste 3 år haft gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til repræsentation i bestyrelsen. Medarbejderne har ret til et antal medlemmer svarende til ½-delen af den øvrige bestyrelse, eller mindst 2, jf. AL § 49, stk. 2.
- Periode
- Bestyrelsesmedlemmer vælges ved almindelig flertalsvalg. Medarbejderrepræsentanter for en periode på 4 år, øvrige for maksimalt 4 år (eller mindre som vedtaget i vedtægterne), jf. AL § 49, stk. 7.
- Medlemmet kan til enhver tid udtræde.
- Kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham, jf. AL § 50, stk. 1.
- F.eks. kan medlemmer valgt af generalforsamlingen, afsættes af samme. Tilsvarende for medarbejderrepræsentanter.
- Formand
- Bestyrelsen vælger selv formanden. (Medmindre andet bestemt i vedtægterne).
- I børsnoterede selskaber er der forbud mod en "arbejdende bestyrelsesformand".
Møder og beslutninger
- Møde
- Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt.
- Direktører har som udgangspunkt adgang til mødet, selvom han ikke er medlem, men har i såfald ikke stemmeret.
- Beslutninger
- Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over ½-delen af samtlige medlemmer er til stede, jf. AL § 57, stk. 1.
- Beslutninger træffes ved simpelt flertal.
- Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.
- Bestyrelsen træder fysisk sammen.
- Dog er der mulighed for afholdelse af "elektronisk bestyrelsesmøde", jf. AL § 56.
Direktionen
Selskabsret, s. 261.
Direktionen udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Man er kun direktør i lovens forstand, hvis man har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør.
En direktør kan være medlem af bestyrelsen, men flertallet af bestyrelsen må ikke indgå i direktionen, jf. AL § 51, stk. 2. Direktøren kan ikke være formand for bestyrelsen.
Direktørens retsstilling afhænger af dennes kontrakt. Beskyttelseslovgivningen finder som oftest ikke anvendelse på direktører.
Bestyrelsen og direktionen interne forhold
Selskabsret, s. 262.
TODO
|
Mangler
|
Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold
Selskabsret, s. 265.
Udgangspunkt: Ethvert medlem af ledelsen kan forpligte selskabet. Dvs. ethvert medlem af bestyrelsen eller en direktør. AL § 60, stk. 2
Personel begrænsning. Tegningsretten kan begrænses således at denne kun kan udøves af flere i forening, jf. AL § 60, stk. 3. Derimod kan tegningsretten ikke saglig begrænses.
Selskabet er ikke forpligtet, hvis: (AL § 61, stk. 1)
- Der er handlet i strid med begrænsninger i loven.
- Retshandlen falder uden for selskabet formål.
Ved siden af tegningsretten har, fx. direktøren sin stillingsfuldmagt, jf. AFTL § 10, stk. 2. Se Aftaler og mellemmænd, s. 311.
Generalforsamlingen
Selskabsret, s. 267.
Generalforsamlingen er selskabets øverste organ. Det er obligatorisk for A/S at afholde generalforsamling. Ved få aktionærer afholdes typisk "papirgeneralforsamling" eller "elektronisk generalforsamling".
Visse beslutninger skal træffes på generalforsamling.
Beslutninger træffes som udgangspunkt ved simpelt flertal. Der er ikke noget quorumkrav, men kan være fastsat i vedtægterne. Stemmeretten gives typisk pr. aktie, ikke pr. aktionær. Der kan aftales stemmeloft.
Erstatningsansvar
Selskabsret, s. 272ff.
Erstatningsreglerne findes i AL kapitel 16, §§ 140-145.
Ansvarsgrundlaget er culpa, jf. AL § 140.
Bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar
Det afgøres for det enkelte medlem af bestyrelsen og for den enkelte direktør om denne har handlet culpøst, jf. AL § 140. Den erstatningssøgende har bevisbyrden for at der er handlet culpøst.
Det er ikke undskyldeligt ikke at bestyrelsesmedlem ikke har indsigt og forstand på budgetter og regnskaber.
Direktører må dog bedømmes ud fra deres særlige kvalifikation, svarende til et professionsansvar.
De almindelige erstatningsretlige betingelser skal være opfyldt. Således tab, årsagsforbindelse og adækvans. Egen skyld fra skadelidte tages med i betragtning. Det er desuden muligt at tegne forsikring.
Flere erstatningspligtige hæfter solidarisk, jf. AL § 143, stk. 2.
Ansvar over for selskabet
Ledelsen skal føre kontrol med deres ansatte. Ledelsen kan pålægges erstatningsansvar for tab påført af en ansat, når dette kan bebrejdes ledelsens medlemmer som en forsømmelighed pga. manglende kontrol. U 1979.777 V
Erstatningsansvar for fortsættelse af selskabet, hvor dette er udsigtsløst.
Illoyalitet i kraft af egne eller tredjemands interesser går forud for selskabets, medfører erstatningskrav i tilfælde af tab.
Ledelsesmedlemmer er pligtige at orientere de øvrige medlemmer af ledelsen, hvis der er konstateret uregelmæssigheder.
Beslutning om at der skal anlægges erstatningssag, træffes af generalsamlingen.
I tilfælde af konkurs overtaget boet selskabets erstatningskrav.
Ansvar over for enkeltkreditorer
Aktionærernes ansvar
Aktionærer er pligtig at erstatte tab, som tilføjes selskabet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. AL § 142, 1. pkt.. Desuden mulighed for at indløse pågældende aktionær.
Såfremt aktionæren tillige er direktør eller bestyrelsesmedlem, eller iøvrigt har fuld kontrol med selskabet, er simpelt uagtsomhed nok. AL § 140 hhv U 1997.364 H.
Minoritetsbeskyttelse
Selskabsformerne, s. 282
- Begrebet "simpelt flertal"
- Der skal være afgivet flere stemmer for et forslag end imod.
Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer træffes på generalforsamlingen. I A/S anvendes det dobbelte majoritetskrav, dvs. der skal tiltrædes af såvel 2/3 af de afgivne stemmer, som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, jf. AL § 78. (Aktier kan have forskellige stemmevægt).
En repræsenteret aktie, på hvilken der ikke er stemt, bliver rent faktisk en stemme imod forslaget. Aktier hvorpå der ikke kan stemmes (pga. stemmeloft) tæller med i de repræsenterede kapital, og kan således blokere for et forslag.
Majoritetskravene i AL § 78, kan ikke fraviges i vedtægterne.
Særligt indgribende ændringer
Visse særligt indgribende vedtægtsændringer skal tiltrædes af mindst 9/10 af såvel de afgivne stemmer som af den repræsenterede stemmeberettigede kapital, jf. AL § 79, stk. 2.
Aktionærer der har modsat sig forslag omfattet af AL § 79, stk. 2, nr. 1-4, og er blevet underkendt, kan forlange deres aktier indløst til deres værdi, jf. AL § 81 a, stk. 1.
Øvrige minoritetsbeskyttelsesregler
Individualrettigheder
Forøgelse af aktionærernes forpligtelser er kun gyldig hvis dette tiltrædes af samtlige aktionærer, jf. AL § 79, stk. 1.
Generalklausulen - AL § 80
Årsregnskab, revision og granskning
Likvidation/opløsning
Fusion
Kilder
- Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave.