Forskel mellem versioner af "Produktansvar"

Nuværende version fra 18. dec 2007, 09:11

Generelt

Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting.

Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret.

Produktansvar kan påberåbes af enhver skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler).

Begreber

Farlighedsbegreb

Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade.

Defektbegreb

Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.
Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven.

Retspraksisudviklede produktansvar

Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar

Enhver skade forvoldt på person og på ting(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug.

Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar

Skaden er forårsaget af et produkt defekt eller farligt på en måde, der ikke kunne forudses.

Skaden kan opstå ved, manglende egenskaber, forkerte egenskaber og uønskede bivirkninger.

Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser.

Ansvarsgrundlaget

Udgangspunktet er culpaansvar, i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet.

Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.

Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret.

Udviklingsskader og systemskader

Udviklingsskader definition

Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.
Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar.

Systemskader definition

Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.
Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv.

Begge skadestyper er ansvarsfrie.

Mellemhandlerens ansvar

Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har solgt, importeret, distribueret eller blot ejet og udlånt den skadevoldende genstand.

Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler.

Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.

Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod.

Produktansvarsloven

• Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo.
  
• Direktiv 85/374/EØF om produktansvar.
  

Produktansvarsloven omfatter

Skade forvoldt på forbrugerting og personskade. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.
NB! Dækker ikke skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.

Anvendelsesområde

PAL § 1

Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).

Der er tale om en udtømmende bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.

Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.

Loven kan ikke fraviges ved forudgående aftale til ulempe for skadelidte eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti.

Suppleres af almindelige erstatningsregler

PAL § 13

Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.

Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse.

Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler.

Skade

Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil.

Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. Rene formuetab er således ikke omfattet.

Begrebet ting

Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.
Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og
skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed.

Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.

Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen.

Produkt

PAL § 3

Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.

Vand er ligeledes omfattet.

Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser.

Producent og mellemhandler

Producent er, jf. PAL § 4:

• stk. 1:
  
  • Fremstilleren af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.
    
  • Frembringeren af naturprodukt.
    
  • Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.
    
• stk. 2:
  
  • Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.
    
• stk. 4:
  
  • Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.
    
  • jf. dog stk. 5.
    

Mellemhandler er:

• PAL § 4, stk. 3
  
  • Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.
    

Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.

Producenten er pålagt et objektivt ansvar, jf. PAL § 6, stk. 1.

Mellemhandleren pålægges et hæftelsesansvar for producentens culpa, jf. PAL § 10a.

Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.

Defekt

PAL § 5, stk. 1, 1. pkt.

Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.

Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar, jf. PAL § 7, stk. 2.

Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes.

Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte.

Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene

PAL § 6

En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne.

Stk. 2. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.

Stk. 1 pålægger således producenten et objektivt ansvar, hvilket er strengere end det præsumptionsansvar der gælder efter det retspraksisudviklede produktansvar.

Stk. 2 gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.

Ansvarsfrihed

PAL § 7

Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser:

1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning,

2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed,

3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller

4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten.

Stk. 2. Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning.

Stk. 3. Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.

Egen skyld

Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved forsæt eller grov uagtsomhed kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1.

Også accept af risiko samt systemskader er omfattet af PAL § 9.

EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret.

Mellemhandleransvar

Mellemhandleren hæfter for egen og ansattes culpøse handlinger, jf. PAL § 10 og DL 3-19-2.

Mellemhandleren hæfter desuden for producentens culpa, jf. PAL § 10a. Dette ansvar gælder ligeledes efter det retspraksisudviklede produktansvar.

Mellemhandleren er ansvarlig overfor skadelidte uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende.

Bevisbyrden

Skadelidte skal bevise skaden, fejlen eller forsømmelsen i det tidligere led og årsagsforbindelsen mellem denne og skaden. Mellemhandleren skal herefter bevise at det tidligere led er ansvarsfri, egen skyld, forældelse.

Tilstedeværelsen af PAL § 10 og § 10a har tidligere været problematiseret i den såkaldte "Skov Æg" sag.

Flere ansvarlige og regres

Flere efter loven ansvarlige hæfter solidarisk, jf. PAL § 11, stk. 1. Herudenfor gælder EAL § 25.

Ansvaret fordeles mellem § 4, stk. 1 producenter, jf. PAL § 11, stk. 2.

Mellemhandler eller producent der har betalt erstatning til skadelidt, indtræder i skadelidtes sted, jf. PAL § 11, stk. 3.

Mellemhandlerens regreskrav gælder også indenfor det retspraksisudviklede produktansvar.

Mellemhandleren er særligt beskyttet  ved præceptiv lovgivning i medfør af PAL § 10a og det regreskrav det medfører. Mellemhandleren er derved beskyttet mod tidligere leds ansvarsfraskrivelser.

Forældelse

Forældelsesfristen er generelt 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Den absolutte forældelsesfrist medfører at krav mod producenten indtræder senest 10 år efter den dag, da producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning.

Kilder

• Formueretlige emner, 5. udgave.
• Gomard, Obligationsret 1. del, s. 146-147.