Forskel mellem versioner af "Ejendomsret"

Versionen fra 7. nov 2007, 19:03

Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning.

Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen

Konflikten

Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt.

Specieskøb

Er der tale om et specieskøb, får køberen ret til salgsgenstanden allerede på aftaletidspunktet.

Genuskøb

Er der tale om et genusskøb, vinder køberen kun ret, hvis der er sket en bindende individualisering.

Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.
Det antages, at der er 4 betingelser:

1. udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med,
   • F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv.
2. at denne udskillelse har hjemmel i aftalen,
   • F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også naturale negotii kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering.
   • Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden.
3. at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen,
   • Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen.
   • Særligt betydning i handelskøb.
4. og at udskillelsen fremtræder ordinær.
   • Foretages i overensstemmelse med normal praksis.

Genstanden er overgivet

Hovedregel:

Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed.

Undtagelser:

• Forstikkelse
• Proforma
• Omstødelse - ved konkurs

Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer

Konflikten

Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur.

Genstanden er overgivet til køberen

Hovedregel

Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan sælgeren som hovedregel ikke kræve den tilbage, jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden.

4 undtagelser fra denne regel

1. Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold.
2. Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122).
3. Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2.
4. Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41.

Sælgers standsningsret

Ejendomsforbehold

Vindikation og eksstinktion

Hovedregel: Vindikation

Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1

• Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder.
  • Den der råder over den fuldstændige ejendomsret, kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.
    Ved begrænsede rettigheder, som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret.
• Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd?
  • Neej...

• Hvad forstås ved kreditor?
  • Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret.

Kilder

• Ejendomsretten 1, 4. udgave.
• Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte.