Se kildekoden til Personskifte i skyldforhold

{{TOCright}}

== Negotiable gældsbreve ==

=== Gældsbrevsbegrebet ===

Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb.

* '''Ensidig''' 
** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>'''
* '''ubetinget''' 
** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''.
* '''skriftlig''' 
** Underskrevet dokument
** '''Selvstændigt dokument'''
*** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev.
* '''skylderklæring''' 
** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse.

=== Negotiable? ===

Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve.

# Ihændehavergældsbrev 
#* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br>
#* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br>
#** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br>
# Ordregældsbrev 
#* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br>
# Pant i fast ejendom 
#* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br>
#* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br>
# Navnegældsbrev 
#* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4.

<br>

=== Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren ===

Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen.

U: Medmindre det er aftalt.

Der ''skal sondres'' mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation.

Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til.

Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17.

=== "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> ===

{{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br>
''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br>

GBL § 13 = legitimationsregel, ikke en betalingslegitimation (GBL § 20).

Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget.

Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l..

Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret.

Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer)

Legitimation har betydning for hvorvidt der kan ske eksstinktion af rettigheder/indsigelser, jf. GBL §§ 14, 15 og 19.

=== Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> ===

Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed.

5 betingelser for eksstinktion af rettigheder:

# Overdragelsen er sket i ''levende live''. 
#* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge.
# Overdragelsen er ''gyldig''. 
#* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej).
#* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1.
# Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. 
#* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne.
#* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering).
# Erhververen er i ''god tro''. 
#* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet.
#* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen.
#* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden.
# Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. 
#* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok.
#* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13.

=== Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> ===

Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares.

'''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15:

* Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33.
* Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet.
* Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l..
* Betaling sket før overdragelse af gældsbrev.
* Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom.

<br>

* Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder 
** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person.

<br>

* God tro 
** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2.
** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt.
* Påtegning som ikke let kan fjernes. 
** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3.

'''Indsigelser der bevares'''

* Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod.
* GBL § 17: 
** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''.
** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt.
** Ugyldig pga. voldelig tvang.
** Mindreårighed.
** Tinglyst værgemål.
** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. (Modregning er dog en del af parternes aftaleforhold og dermed ikke omfattet)<br>
* Renter - GBL § 16 
** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver.
** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt.
** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde.

=== Betalingslegitimation ===

Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange.

'''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet'''

* Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt.
* Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt.
* Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' 
** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt.
* Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt.

'''Betaling med frigørende virkning'''

* Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. 
** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed.
** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter.
* Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag 
** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro.
** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev.
** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse.

=== Modregning ===

Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18.

Modregning kan ske hvis:

* Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren.
* Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent)
* Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2.
** UP: Modregning bevares.
** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen.

=== Omsætningsbeskyttelse ===

Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren.

Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14.

=== Kreditorbeskyttelse ===

'''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse.

''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.''''''

'''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve.

== Checks ==

=== Begrebet ===

;Definition:Pengeanvisning udstedt i en bestemt form, der er trukket fra pengeinstitut, og skal betales ved forevisning.

Formkrav, jf. checklovens § 1

* Checken skal benævne sig som "check"
* Ubetinget anmodning om betaling
* Trassatbanken skal være oplyst
* Angivelse af betalingssted
* Angivelse af udstedelsesdato samt sted.
* Underskrift fra trassenten

Er formkravene ikke opfyldt medfører dette at negotiabilitetsvirkningerne ikke indtræder.

=== Forevisning og betaling ===

Check betales ved forevisning. En check er dermed et betalingsmiddel ikke et kreditmiddel.

Frist på 20 dage fra udstedelse. Herefter ophører negotiablitetsvirkningerne. Checken bliver en simpel fordring.

Trassenten kan frit tilbagekalde checken, hvorefter banken ikke er berettiget til at indfri denne.

Indløsningsgaranti på 1.000 kr. Dette omfatter ikke seriechecks.

=== Overdragelse ===

Udgangspunktet er at checken overdeages med de særlige negotiabilitetsregler for checks.

Tilføjes "ikke til ordre" på checken, er der tale om en simpel fordring. Betegnes også "rektacheck".

'''Fortabelse af rettigheder'''

Den der i ''god tro'' har fået check ''i hænde'', har ikke pligt til at udlevere den, hvis den er erhvervet fra en ''formelt'' legitimeret person.

:God tro foreligger hvis han ikke ved erhvervelsen var i ond tro eller udviste ''grov'' uagtsomhed.

'''Fortabelse af indsigelser'''

<br>

=== Krydsede checks ===

Krydsning sker ved to parallelle streger på forsiden af checken.

Generelt krydset check

* Trassatbanken kan kun betale den til anden bank eller en af sine kunder.
* Alm. negotiabilitetsregler gælder også for krydsede checks.

Specielt krydset check

* Trassatbanken må kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder.

=== Checkregres ===

== Veksler ==

== Fondsaktiver ==

== Overdragelser af fordringer ==

== Debitorskifte ==

== Kilder ==

* Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11.
* Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20.