Se kildekoden til Interessentskab

== Begreb, typer og retlig regulering ==

'''Karakteristik ved interessentskab'''

* Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. 
** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne.
* Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. 
** "''Én for alle, alle for én''"-princippet.
** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet.
* Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1.

<br>

'''Residualform'''

Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet.

<br>

'''Selvstændig retssubjekt?'''

Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde.

* '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. 
** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom.
** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt.
* '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes.
* '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. 
** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt.
* '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt.
* '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1.
* '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. 
** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning.
** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne.



'''Retlig regulering'''

Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler.

== Stiftelse ==

Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure.

Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende.

=== Selskabsformålet ===

Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med.

Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn.

=== Selskabets navn ===

Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret:

# Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter.
#* Se LEV § 6, stk. 3
# Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg.
#* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt.
# Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder.
#* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt.

=== Deltagere ===

Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere.

Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber.

Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt.

== Interne forhold ==

Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser.

Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter.

=== Ledelsesmæssige forhold ===

Det deklaratoriske udgangspunkt:

* Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter.
* Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser.

Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne.

F.eks. udnævnelse af '''''direktør'''''

* Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. 
** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist.
** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang.
* Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> 
** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest.
** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges.

<br>

Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres.

Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet.

<br>

==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ====

;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''.
:Hver interessent udstyres med ''vetoret''.

'''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)'''''

# Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet)
# Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''.
# Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende.
# Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''.
# Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet.
# Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret.

<br>

==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ====

Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse.

Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat).

<br>

Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse.

<br>

=== Arbejdsforpligtelser ===

Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse.

'''Ferie, orlov, sygdom osv.'''

Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv.

I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende.

Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m..

'''Adgang til ikke-vedkommende erhverv'''

Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt.

=== Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder ===

==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ====

Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital.

Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101.

==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ====

En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug.

Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten.

==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ====

Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde.

En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser.

Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer.

=== Indbyrdes rettigheder og forpligtelser ===

Den selskabsretlige loyalitetspligt:

# Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen.
# Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter.
# Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud.
# ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul.

=== Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele ===

Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br>

De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder.

Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale.

== Eksterne relationer ==

=== Legitimation ===

[[Image:Legitimation_dispositionsret.png|center]]Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret.

Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand.

Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet.

== Udtræden, udelukkelse og opløsning ==

Selskabets ophør kan skyldes

* Selskabets forhold 
** Tidsbegrænsning<br>
** Interessentskabsformålet er opfyldt
** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br>
** Kapitalmangel
** Manglende rentabilitet
* Deltagerens forhold 
** Død
** Umyndiggørelse
** Arbejdsudygtighed
** Konkurs eller anden betalingsudygtighed
** Opsigelse
** Væsentlig midligholdelse
** Samarbejdsumulighed

<br>

Tidspunktet for ophør:<br>

[[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br>

<br>

== Kilder ==

* Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3

[[Category:Selskabsret]]