Forskel mellem versioner af "Retssociologi"

Fra JuraWiki
Skift til: navigering, søgning
Linje 24: Linje 24:
  
 
=== Luhmann, Niklas<br> ===
 
=== Luhmann, Niklas<br> ===
 +
 +
Luhmann opfatter retten som én af flere sociale grupper i samfundet. Disse sociale grupper er lukkede enheder, hvis primære formål er at bevare deres egen identitet ved at reproducere sig selv. Åbnes gruppen for meget er det med risiko for gruppens opløsning.
 +
 +
For Luhmann er rettens funktion ene og alene at sikre forudberegnelighed. Dette sikres bedst gennem domstolenes virksomhed. Han er således modstander af alternativer til domstolene, som fratager domstolenes præjudicerende effekt.<br>
  
 
=== Bredemaier, Harry<br> ===
 
=== Bredemaier, Harry<br> ===

Versionen fra 2. dec 2007, 15:18

Filosoffer

Durkheim, Emile

Funktionalist.

Det afgørende sociologiske spørgsmål var hvad der fik samfundet til at hænge sammen og udgøre en helhed, selvom individerne blev udskiftet.

I samfund i opløsning, forfølger hvert individ kun sine egne mål.

Et stabilt samfund er karakteriseret ved at der er sammenhold mellem medlemmerne.

I primitive samfund laver alle stort set det samme(ingen arbejdsdeling), og moralopfattelsen er derved også den samme. Der er tale om mekanisk solidaritet.

Rettens funktion er at sikre opretholdelse af moralsk enhed. Dette kan ske ved syndebuk-teorien.

TODO
Syndebuk-teorien

I mere modne samfund er der gennemført en arbejdsdeling, således at der findes forskellige faggrupper.

Retten skal her yderligere sikre organisk solidaritet. Dette sikres ved accept af normer inden for de forskellige områder. Accepten opnås ved reaktion mod overtrædelser, således at ingen får gavn af at overtræde reglerne (fx. erstatningsregler).

Parsons, Talcott

Luhmann, Niklas

Luhmann opfatter retten som én af flere sociale grupper i samfundet. Disse sociale grupper er lukkede enheder, hvis primære formål er at bevare deres egen identitet ved at reproducere sig selv. Åbnes gruppen for meget er det med risiko for gruppens opløsning.

For Luhmann er rettens funktion ene og alene at sikre forudberegnelighed. Dette sikres bedst gennem domstolenes virksomhed. Han er således modstander af alternativer til domstolene, som fratager domstolenes præjudicerende effekt.

Bredemaier, Harry

Merton, K. R.

Marx, Karl

Engels, Friedrich

Pashukanis, Eugen

Renner, Karl

Boudieu, Pierre

Maine, Henry Sumner

Christie, Nils

Habermas, Jürgen

Weber, Max

Teubner, Gunther

Ehrlich, Eugen

Højrup, Thomas

Foucault, Michel