Lejeret

Introduktion til lejeretten.

Leje af fast ejendom.

Generelt

Brugsret:

• Ret til at råde over en andens formuegode.
  
  • Leje = hvor der betales vederlag.
    
  • Lån til brug = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.
    
• Berettigede har formuegodet i sin besiddelse i en aftalt periode.
  
• Skaber personlig ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)
  
• Berettigede kan udøve almindelig faktisk råden over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.
  
• Ikke retlig råden over formuegodet.
  
  • Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).
    

Servitut:

• Råderet over fast ejendom.
  
• Ikke forbundet med besiddelse.
  
• Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.
  
• Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.
  
• Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.
  

Lejeforholdets karakteristik

• Gensidigt bebyrdende.
  
  • Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.
    
  • Udlejer skal stille det lejede til rådighed.
    
  • Lejer skal betale det aftalte vederlag.
    
  • Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.
    
• Vedvarende.
  
  • Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.
    
  • Uopsigelighed kan aftales.
    
  • Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.
    
  • Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.
    

Retskilder

• Parternes aftale.
• Lejeloven.
  
• Erhvervslejeloven.
• Diverse særregler.
• Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret.
• Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb.

Kilder

• Formueretlige emner, 5. udgave.