Interessentskab

Fra JuraWiki
Skift til: navigering, søgning

Begreb, typer og retlig regulering

Karakteristik ved interessentskab

  • Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed.
    • Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne.
  • Deltagerne hæfter personligt, solidarisk og principalt overfor selskabets kreditorer.
    • "Én for alle, alle for én"-princippet.
    • Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet.
  • Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1.


Residualform

Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet.


Selvstændig retssubjekt?

Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde.

  • Formueretlig
    Anerkendt som selvstændigt retssubjekt.
    • Tinglysningsmæssigt
      Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom.
    • Panteretligt
      Selskabet er et selvstændigt retssubjekt.
  • Navneretligt
    Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes.
  • Procesretligt
    Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.
    Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne.
    • Fogedretligt
      Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt.
  • Konkursretligt
    Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.
    Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)
    Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt.
  • Strafferetligt
    Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1.
  • Forvaltningsretligt
    Anerkendes som partssubjekt.
    • Skatteretligt
      Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning.
    • Afgiftsmæssigt
      Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne.


Retlig regulering

Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler.

Stiftelse

Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure.

Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende.

Selskabsformålet

Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med.

Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn.

Selskabets navn

Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret:

  1. Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter.
    • Se LEV § 6, stk. 3
  2. Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg.
    • Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt.
  3. Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder.
    • Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt.

Deltagere

Interessentskabet skal have mindst to deltagere.

Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber.

Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt.

Interne forhold

Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser.

Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter.

Ledelsesmæssige forhold

Det deklaratoriske udgangspunkt:

  • Et egentligt ledelsesorgan betegnet interessentmødet. Består af samtlige interessenter.
  • Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser.

Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne.

F.eks. udnævnelse af direktør

  • Direktøren er en navngiven interessent. Fastsat ved selskabskontrakten.
    • Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist.
    • Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang.
  • Direktøren er udenforstående, ansat i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.
    • Sandsynligvis kan den enkelte interessent ikke fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest.
    • Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges.


Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres.

Normalt vil en interessent tillægges en dispositionsret. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet.


Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer

Udgangspunkt
Alle beslutninger træffes i enighed.
Hver interessent udstyres med vetoret.

I praksis er den enkelte interessent tillagt visse individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)

  1. Foretage dispositioner af ringe betydning. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet)
  2. Dispositioner der træffes i negotiorum gestio-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en skadesafværgelsesbeføjelse.
  3. Foretage dispositioner der er påbudt ved lov eller lignende.
  4. Foretage dispositioner der er sædvanlige for den daglige drift.
  5. Dispositioner i overensstemmelse med sædvane iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet.
  6. Hver interessent har vetoret overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret.


Ret / pligt til at deltage i ledelsen

Hver interessent har som deklaratorisk udgangspunkt både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse.

Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat).


Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse.


Arbejdsforpligtelser

Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse.

Ferie, orlov, sygdom osv.

Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv.

I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende.

Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m..

Adgang til ikke-vedkommende erhverv

Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan kun påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt.

Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder

Indbyrdes rettigheder og forpligtelser

Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele

Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter.

Eksterne relationer

Udtræden, udelukkelse og opløsning

Selskabets ophør kan skyldes

  • Selskabets forhold
    • Tidsbegrænsning
    • Interessentskabsformålet er opfyldt
    • Interessentskabsformålet er uopfyldeligt
    • Kapitalmangel
    • Manglende rentabilitet
  • Deltagerens forhold
    • Død
    • Umyndiggørelse
    • Arbejdsudygtighed
    • Konkurs eller anden betalingsudygtighed
    • Opsigelse
    • Væsentlig midligholdelse
    • Samarbejdsumulighed


Tidspunktet for ophør:

I s ophørs tidspunkt.jpg


Kilder

  • Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3