Brugerdiskussion:Ing.jur

Det er her jeg leger!

GRL § 26

Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.

GRL § 26

Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.

• Brugerdiskussion:Ing.jur/test

Kan man skrive noget og så lave en ref?

Referencer:

Obligationsret Formueret

Pensum: Gomards Obligationsret 1., 2., 3. del.

Indholdsfortegnelse[#1.Kap. 7 Naturalopfyldelse|outline Kap. 7 Naturalopfyldelse3]

[#1.1.1. Krav på naturalopfyldelse |outline 1. Krav på naturalopfyldelse 3]

[#1.2.2 Ugyldighed, uvirksomhed og opfyldelseshindringer |outline 2 Ugyldighed, uvirksomhed og opfyldelseshindringer 3]

[#1.3.3 Umulighed og force majeure – s. 33|outline 3 Umulighed og force majeure – s. 334]

[#1.4.4 Tabsbegrænsning og naturalopfyldelse – s. 39|outline 4 Tabsbegrænsning og naturalopfyldelse – s. 394]

[#1.5.5 Opfyldelse af aftaler af personlig karakter – s. 48|outline 5 Opfyldelse af aftaler af personlig karakter – s. 485]

[#1.6.6 Afhjælpning, omlevering og efterlevering – s. 51|outline 6 Afhjælpning, omlevering og efterlevering – s. 515]

[#2.Kap. 8 Samtidighedsgrundsætning og tilbageholdelsesret |outline Kap. 8 Samtidighedsgrundsætning og tilbageholdelsesret 7]

[#2.1.1 Tilbageholdsret som detentionsret og retentionsret – s. 61|outline 1 Tilbageholdsret som detentionsret og retentionsret – s. 617]

[#2.2.2 Fravigelser af samtidighedsgrundsætningen |outline 2 Fravigelser af samtidighedsgrundsætningen 7]

[#2.3.3 Samtidighed i løsørekøb – s. 69|outline 3 Samtidighed i løsørekøb – s. 697]

[#2.4.4 Samtidighed i køb af fast ejendom – s. 74|outline 4 Samtidighed i køb af fast ejendom – s. 748]

[#2.5.5 Samtidighed i entreprise – s. 76|outline 5 Samtidighed i entreprise – s. 768]

[#2.6.6 Vedvarende skyldforhold |outline 6 Vedvarende skyldforhold 8]

[#3.Kap. 9 Ophævelse |outline Kap. 9 Ophævelse 9]

[#3.1.1 Begrebet ophævelse – s. 79|outline 1 Begrebet ophævelse – s. 799]

[#3.2.2 Regler om hel eller delvis uvirksomhed af andre grunde en ophævelse |outline 2 Regler om hel eller delvis uvirksomhed af andre grunde en ophævelse 9]

[#3.3.3 Ophævelse forudsætter kontraktbrud – s. 84|outline 3 Ophævelse forudsætter kontraktbrud – s. 849]

[#3.4.4 Betingelser for ophævelse – s. 87|outline 4 Betingelser for ophævelse – s. 8710]

[#3.5.5 Ophævelse af helt eller delvis opfyldte kontrakter – s. 99|outline 5 Ophævelse af helt eller delvis opfyldte kontrakter – s. 9911]

[#3.6.6 Vedvarende kontrakter – s. 115|outline 6 Vedvarende kontrakter – s. 11512]

[#4.Kap. 10 Forholdsmæssigt afslag |outline Kap. 10 Forholdsmæssigt afslag 13]

[#4.1.1 Baggrund, funktion og hjemmel |outline 1 Baggrund, funktion og hjemmel 13]

[#4.2.2 Beregningen af forholdsmæssigt afslag |outline 2 Beregningen af forholdsmæssigt afslag 13]

[#4.3.3 Forældelse og reklamation |outline 3 Forældelse og reklamation 13]

[#5.Kap. 11 Erstatning i og uden for kontraktforhold |outline Kap. 11 Erstatning i og uden for kontraktforhold 14]

[#5.1.1 Kontraktskrav og deliktskrav |outline 1 Kontraktskrav og deliktskrav 14]

[#5.2.2 Ansvar for handlinger og for undladelser |outline 2 Ansvar for handlinger og for undladelser 14]

[#5.3.3 Ansvarsgrundlaget |outline 3 Ansvarsgrundlaget 14]

[#5.4.4 Kontraktfrihed og kontrakterstatningsret |outline 4 Kontraktfrihed og kontrakterstatningsret 14]

[#5.5.5 Kontrakthabilitet |outline 5 Kontrakthabilitet 14]

[#5.6.6 Konkurrerende ansvarsgrundlag |outline 6 Konkurrerende ansvarsgrundlag 14]

[#5.7.7 Begyndelsestidspunktet for forældelse |outline 7 Begyndelsestidspunktet for forældelse 15]

[#5.8.8 Ansvarsforsikring |outline 8 Ansvarsforsikring 15]

[#5.9.9 Processuelle spørgsmål: Angivelse af søgsmålsgrund og værneting |outline 9 Processuelle spørgsmål: Angivelse af søgsmålsgrund og værneting 15]

[#5.10.10 Lovvalg |outline 10 Lovvalg 15]

[#6.Kap. 12 Positiv opfyldelsesinteresse |outline Kap. 12 Positiv opfyldelsesinteresse 16]

[#6.1.1 Begreb og funktion |outline 1 Begreb og funktion 16]

[#6.2.2 Ansvarsgrundlaget for krav om opfyldelsesinteressen |outline 2 Ansvarsgrundlaget for krav om opfyldelsesinteressen 16]

[#6.3.3 Beviset for culpa – s. 155|outline 3 Beviset for culpa – s. 15517]

[#6.4.4 Ansvarsregler mildere end culpareglen – s. 157|outline 4 Ansvarsregler mildere end culpareglen – s. 15717]

[#6.5.5 Ansvarsregler strengere en culpareglen – s. 160|outline 5 Ansvarsregler strengere en culpareglen – s. 16017]

[#6.6.6 Økonomisk skade og kausalitet – s. 172|outline 6 Økonomisk skade og kausalitet – s. 17218]

[#6.7.7 Erstatningens omfang – s. 173|outline 7 Erstatningens omfang – s. 17318]

[#6.8.8 Særregler om pengeforpligtelser: renter og valutakurstab – s. 187|outline 8 Særregler om pengeforpligtelser: renter og valutakurstab – s. 18719]

[#7.Kap. 13 Negativ kontraktinteresse |outline Kap. 13 Negativ kontraktinteresse 21]

[#7.1.1 Kontrahering kan være en skadegørende og ansvarspådragende handling – s. 193|outline 1 Kontrahering kan være en skadegørende og ansvarspådragende handling – s. 19321]

[#7.2.2 Ugyldige kontrakter – s. 195|outline 2 Ugyldige kontrakter – s. 19521]

[#7.3.3 Resultatløse forhandlinger – s. 196|outline 3 Resultatløse forhandlinger – s. 19621]

[#7.4.4 Gyldige kontrakter hæves – s. 196|outline 4 Gyldige kontrakter hæves – s. 19621]

[#8.Kap. 17 Almindelige regler og særregler om en kontrahents insolvens og konkurs |outline Kap. 17 Almindelige regler og særregler om en kontrahents insolvens og konkurs 22]

[#8.1.1 Aktuel og forventet misligholdelse |outline 1 Aktuel og forventet misligholdelse 22]

[#8.2.2 Umulighed og leveringsnægtelse |outline 2 Umulighed og leveringsnægtelse 22]

[#8.3.3 Misligholdelse med enkelte af flere delleveringer eller afdrag |outline 3 Misligholdelse med enkelte af flere delleveringer eller afdrag 22]

[#9.Kap. 18 Overdragelse af fordringer |outline Kap. 18 Overdragelse af fordringer 23]

[#9.1.1 HR: fri overførlighed |outline 1 HR: fri overførlighed 23]

[#9.2.2 Simple og negotiable fordringer s. 69|outline 2 Simple og negotiable fordringer s. 6923]

[#9.3.3 Faktorer af betydning for fordringens værdi |outline 3 Faktorer af betydning for fordringens værdi 23]

[#9.4.4 Begrænsninger i overførligheden |outline 4 Begrænsninger i overførligheden 23]

[#9.5.5 Gældsbrevsloven og dens anvendelsesområde |outline 5 Gældsbrevsloven og dens anvendelsesområde 24]

[#9.6.6 Retsforholdet mellem kreditor og debitor |outline 6 Retsforholdet mellem kreditor og debitor 24]

[#9.7.7 Retsforholdet mellem overdrager og omsætningserhverver |outline 7 Retsforholdet mellem overdrager og omsætningserhverver 24]

[#9.8.8 Overdragelse af simple fordringer |outline 8 Overdragelse af simple fordringer 24]

[#9.9.9 Andre erhververes prioritetsstilling – s. 89|outline 9 Andre erhververes prioritetsstilling – s. 8926]

[#9.10.10 Legitimation som kreditor over for debitor – s. 90|outline 10 Legitimation som kreditor over for debitor – s. 9026]

[#9.11.11 Transport af fordringer efter gensidigt bebyrdende kontrakter |outline 11 Transport af fordringer efter gensidigt bebyrdende kontrakter 26]

[#9.12.12 Ansvar for modtageren af denuntiation – s. 101|outline 12 Ansvar for modtageren af denuntiation – s. 10127]

[#9.13.13 Uoverførlige fordringer |outline 13 Uoverførlige fordringer 27]

[#10.Kap. 20 Debitorskifte|outline Kap. 20 Debitorskifte29]

[#10.1.1 Hovedreglen om debitorskifte – s. 143|outline 1 Hovedreglen om debitorskifte – s. 14329]

[#10.2.2 Fordringer som er sikrede ved pant i fast ejendom (gældsovertagelse) |outline 2 Fordringer som er sikrede ved pant i fast ejendom (gældsovertagelse) 29]

[#10.3.3 Fordringer som er sikrede på anden måde end ved pant i fast ejendom – s. 148|outline 3 Fordringer som er sikrede på anden måde end ved pant i fast ejendom – s. 14829]

[#10.4.4 Virkningerne af en aftale om debitorskifte |outline 4 Virkningerne af en aftale om debitorskifte 29]

[#10.5.5 En juridisk persons identitet |outline 5 En juridisk persons identitet 30]

[#10.6.6 Personskifte: terminologi og konstruktion |outline 6 Personskifte: terminologi og konstruktion 30]

[#11.Kap. 21 Opfyldelse |outline Kap. 21 Opfyldelse 31]

[#11.1.1 Ophørsmåder |outline 1 Ophørsmåder 31]

[#11.2.2 Præklusion |outline 2 Præklusion 31]

[#11.3.3 Deponering |outline 3 Deponering 31]

[#11.4.4 Opfyldelse – s. 164|outline 4 Opfyldelse – s. 16431]

[#11.5.5 Betaling af afdrag – s. 166|outline 5 Betaling af afdrag – s. 16631]

[#11.6.6 Efterbetaling – s. 168|outline 6 Efterbetaling – s. 16831]

[#11.7.7 Condictio indebiti – s. 171|outline 7 Condictio indebiti – s. 17132]

[#11.8.8 Saldokvittering – s. 175|outline 8 Saldokvittering – s. 17532]

[#12.Kap. 22 Modregning |outline Kap. 22 Modregning 33]

[#12.1.1 Funktion, hovedregler og terminologi |outline 1 Funktion, hovedregler og terminologi 33]

[#12.2.2 Gennemførelsen af modregning – s. 182|outline 2 Gennemførelsen af modregning – s. 18233]

[#12.3.3 Grundbetingelser for modregning – s. 184|outline 3 Grundbetingelser for modregning – s. 18433]

[#12.4.4 Effektiv betaling – s. 195|outline 4 Effektiv betaling – s. 19535]

[#12.5.5 Modregning med konnekse fordringer – s. 205|outline 5 Modregning med konnekse fordringer – s. 20536]

[#12.6.6 Modregning i konkurs |outline 6 Modregning i konkurs 36]

[#12.7.7 Valg mellem flere fordringer |outline 7 Valg mellem flere fordringer 37]

[#12.8.8 Aftalt modregning |outline 8 Aftalt modregning 37]

[#13.Kap. 23 Passivitet og forældelse |outline Kap. 23 Passivitet og forældelse 38]

[#13.1.1 Passivitet |outline 1 Passivitet 38]

[#13.2.2 Forældelsens retsvirkninger |outline 2 Forældelsens retsvirkninger 38]

[#13.3.3 Forældelsesfristens længde og beregning |outline 3 Forældelsesfristens længde og beregning 39]

[#13.4.4 Afbrydelse af forældelsen |outline 4 Afbrydelse af forældelsen 39]

[#13.5.5 Forældelsens begyndelsestidspunkt og suspension |outline 5 Forældelsens begyndelsestidspunkt og suspension 39]

[#13.6.6 Anvendelsesområdet for Loven af 1908 og for DL 5-14-4 |outline 6 Anvendelsesområdet for Loven af 1908 og for DL 5-14-4 40]

[#13.7.7 Erstatning for skade forvoldt ved forbrydelse eller svig |outline 7 Erstatning for skade forvoldt ved forbrydelse eller svig 40]

[#13.8.8 Uforældelige krav |outline 8 Uforældelige krav 40]

Kap. 7 Naturalopfyldelse

1. Krav på naturalopfyldelse

1.1 Hovedreglen efter materiel ret

• HR man kan få naturalopfyldelse i dansk ret.
  • Dvs. fastholdelse af aftalen.
  • (U:) Forudsætter gyldig aftale.
• U: Afbestilling
• U: Umulighed
• U: Annullation => misligholdelse

1.2 Påkrav og krav om naturalopfyldelse som misligholdelsesbeføjelse

• Hvis ydelsen kræver påkrav for levering, er det ikke en misligholdelsesbeføjelse, fx hvis man køber en pose kartofler men senere vil fortælle hvornår man ønsker det leveret.

1.3 Tvangsfuldbyrdelse af krav om naturalopfyldelse

• Tvangsfuldbyrdelse kan ske efter en eksigibel dom, jf RPL§ 478 om penge, og ellers efter RPL kap. 48.

1.4 Kreditors interesse i beføjelsen til at kræve naturalopfyldelse

1.4.1 Pengefordringer

• Pengefordringer kræves ofte opfyldt in natura. Der kan endvidere kræves renter jf. renteloven, uden at kreditor skal godtgøre at han har lidt et tab. I hvert fald kan proces rente altid kræves.

1.4.2 Fordringer om andet end penge

• Det er mere sjældent. Et erstatningskrav i penge – med rente efter renteloven – kan være at fortrække.
• Men kan for unikke ting være at foretrække.

2 Ugyldighed, uvirksomhed og opfyldelseshindringer

2.1 Ugyldighed

• Et løfte som er ugyldigt kan ikke kræves naturalopfyldt da det ikke har retsvirkning.

2.2 Uvirksomhed

• Et løfte vil være uvirksomt hvis det er frembragt under en vildfarelse, og kan ikke kræves opfyldt da det ikke har retsvirkning.

2.3 Misligholdelse uden ansvar

• Hvis man som kreditor ophæver kontrakten behøver man ikke selv senere at naturopfylde.

2.4 Afbestillingsret og fortrydelsesret – s. 29

2.4.1 Terminologi – s. 29

• HR: løfter er bindende i overensstemmelse med deres indhold.
• Ved afbestilling eller fortrydelse af aftale, bliver denne uvirksom. Der udløses ikke misligholdelsesbeføjelser.

2.4.2 Tilbagekaldelse efter Aftalelovens § 39 – s. 30

• Man kan i visse tilfælde tilbagekalde et løfte, kort tid efter at det er afgivet.
• Bestemmelsen i AFTL §39 angår efter sin ordlyd tilfælde, hvor en løftemodtager (medkontrahent), efter at løftet er kommet til hans kundskab, får en viden eller adgang til viden, som ville have bevirket løftets ugyldighed efter reglerne om ugyldighed på grund af ond tro hos løftemodtageren, hvis han havde haft denne (mulige) viden allerede ved kontraheringen.

2.4.3 Fortrydelsesret for forbrugere – s. 30

• Dette gælder for ”dørsalg”, uden for sælgers forretningssted, her kan forbruger fortryde ugedagen efter.
• Forbrugeren frigører sig fra at opfylde in natura, samt fra at erstatte sælgers udgifter og øvrige interesser.
• Ved fast ejendom kan en forbruger fortryde indenfor 6 dage fra handlen mod erlæggelse af 1% af købsprisen.
  • Bedre at betinge handlen af advokatens godkendelse.
• Her har afbestillingen og fortrydelsen virkning fra aftalens indgåelse (ex tunc).

2.4.4 Afbestillingsret efter retspraksis – s. 31

• I enkelte tilfælde er det OK at afbestille hvis man gør det med god varsel, fx restaurant og en rejse.

2.4.5 Opsigelse med forkortet varsel – s. 32

• Opsigelse af aftaler om vedvarende retsforhold kan undertiden ophæves med forkortet varsel.
• Nogle afgørelser har givet en kontrahent ret til at opsige varige (langvarige) kontrakter om abonnementer, reklamer eller lign., som ikke er omfattet af forbrugeraftaleloven, med et forkortet varsel i tilfælde, hvor realydelsen på grund af ændrede forhold ikke længere har interesse for modtageren.
• Aftaler om vedvarende retsforhold kan i tilfælde af konkurs opsiges fra begge sider med et sædvanligt eller rimeligt varsel, jf. KL§ 61.

3 Umulighed og force majeure – s. 33

3.1 Fritagelse for naturalopfyldelse på grund af umulighed – s. 33

• Der kan ikke ske naturalopfyldelse hvis det er fysisk eller praktisk umuligt.
• Såfremt debitor i disse tilfælde burde have indset at det ville blive umuligt så skal han betale kreditor erstatning.
• Pengemangel er ikke umulighed.

3.2 Fritagelse for ansvar på grund af force majeure – s. 34

• Debitor er ansvarsfri, hvis parterne ikke havde kunnet forudse opfyldelseshindringen, jf. KBL § 24.
• Prisstigninger – kraftige og uventedeHR: Debitors forpligtelse fastholdes, selvom omkostningerne stiger.
  
  • • • Debitor har kun ret til prisregulering hvis dette er aftalt.U: Hvis prisstigningen er meget voldsom, helt udenfor hvad der af parterne kunne forventes, og udgiftsforøgelsen er større end hvad mange vil kunne bære, så kan der være force majeure. Gomard nævner visse betingelser.
• Force majeure eller hardship klausuler har til formål at udvide og præcisere, hvilke omstændigheder der er ansvarsbefriende (strejke, brand, etc.). s. 37
• Skal ofte bedømmes om de er ekstremt byrdefulde, og ikke efter fx tabt fortjeneste.

4 Tabsbegrænsning og naturalopfyldelse – s. 39

4.1 Erstatningsrettens regel om tabsbegrænsning – s. 39

• Man kan ikke få erstattet ting som nemt kunne være undgået ved fx at foretage dækningskøb, fx CISG 77.

4.2 Annullation – s. 41

• Bundet af aftalen, men kan/vil ikke opfylde. Kreditor må tåle at kravet konverteres til et erstatningskrav.
• Annullationsadgang. Annullation = forsætlig misligholdelse.

4.2.1 Bestillingskøb og entreprise – s. 41

• Man kan annullere et bestillingskøb, hvor man dog skal betale erstatning til producenten eller entreprenøren.
• Adækvans. Tab erstattes i almindelighed ikke, hvis årsagsforbindelsen mellem misligholdelse og skade er fjern og usikker.

4.2.2 Aftaler om transport, leje og arbejde – s. 42

• Ved annullation kan man betale mindre da kreditor har tabsbegrænsningspligt.
• Transportøren kan træde tilbage indtil lastningen er begyndt. Fragtfører har krav på erstatning.
• En udlejer har normalt ikke en selvstændig interesse i at holde det udlejede beboet, men han skal dog sørge for at genudleje ved misligholdelse.

4.3 Købers og anden realkreditors kontrahering til anden side – s. 44

• Hvis man kan købe til anden side billigere så skal man gøre det, man vil i hvert fald ikke få erstatning for en højere pris. Foretage dækningskøb.

4.4 Naturalopfyldelse mere byrdefuld en erstatningspligt – s. 46

4.4.1 Større økonomisk belastning – s. 46

• Ved større økonomisk belastning som ligger ”ganske uden for forudsætningerne ved handelens indgåelse”, så kan man ikke kræve naturalopfyldelse, kun erstatning, jf. U 1919.757 HSt og U 1930.198 V.
• Økonomisk offergrænsesynspunkt.

4.4.2 Indskrænkning af handlefriheden – s. 47

• Udlejer har ret til at foretage forbedring på det lejede, og man kan derfor ikke kræve at det lejede altid skal stå til ens disposition.
• Man kan ikke kræve genopbygning (naturalopfyldelse) hvis det indskrænker udlejers handlefrihed, hvis han fx havde andre planer.

5 Opfyldelse af aftaler af personlig karakter – s. 48

5.1 Aftaler om personligt arbejde – s. 48

• Naturalopfyldelse kan ikke ske for personligt arbejde, da det vil krænke person friheden.
• Konkurrenceklausuler er OK, dog må de ikke være urimelige.
  • Betaling af den eventuelle konventionalbod fritager ikke fra naturalopfyldelse af klausulen.

5.2 Aftaler om andre personlige ydelser – s. 50

• Ved mindre personlig karakter kan der kræves naturalopfyldelse ved at en anden udfører arbejdet for domfældtes regning.

6 Afhjælpning, omlevering og efterlevering – s. 51

6.1 Hovedsynspunkter – s. 51

• Debitor har efter omstændighederne en afhjælpningsret, således at han kan begrænse misligholdelsen og dermed kreditors misligholdelsesbeføjelser, men kunne kreditor have hævet aftalen på grund af en artsbestemt ydelses ukontraktmæssighed, kan kreditor afvise den modtagne mangelfulde ydelse og kræve omlevering, jf KBL§ 43.
• Afhjælpning kan kræves i forbrugerkøb, entreprisekontrakter og ved leje. KBL §§ 78 og 79, AB 92 §§ 31 og 32, LL § 11 samt U 1969.843 H (Højtalerdommen).

6.2 Efterlevering – s. 51

• Kan ske ved dom.
• Reklamation kan ske efter a) forsinkelse af den resterende del (KBL § 26); b) kvantitetsmangel (KBL §§ 51-54).
• Kun efterlevering af det a) manglende; b) mangelfulde.

6.3 Omlevering (ombytning) – s. 52

• Ved genuskøb kan der kræves omlevering hvis det allerede leverede lider af en væsentlig mangel, eller sælgeren har kendt manglen så tidligt, at han uden urimelig opofrelse kunne have skaffet mangelfri varer eller sælgeren har handlet svigagtig, jf. KBL § 43, stk. 2.
  • Dog har køber omsorgspligten for den første forsendelse.
• Ved specieskøb er omlevering udelukket.
  • Er der tale om en fungibel(ombyttelig) genstand kan man efter omstændighederne kræve omlevering. Der må ikke være tale om et unika.

6.4 Afhjælpning – s. 52

6.4.1 Reglerne om afhjælpning er under udvikling – s. 52

• Er under udvikling, men internationalt arbejdes der for en afhjælpningsret og -pligt.

6.4.2 Afhjælpningspligt – s. 53

• Ved forbrugerkøb er der i KBL § 78 givet forbruger mulighed for at kræve afhjælpning. Både for væsentlige og uvæsentlige mangler.
• Entreprise. I AB 92 er der afhjælpningspligt for fejl indtil 5 år fra aflevering til bygherre.
• Leje. Lejer kan kræve at udlejer afhjælper mangler ved det lejede. LL §§ 11 og 12 + U 1969.843 H (Højtalerdommen)
• Der kan kræves afhjælpning af vanhjemmel.
• Kreditor har formentlig kun krav på afhjælpning hvis debitor er ansvarlig for manglen.
  • C.Rohde omdiskuterer dette.Ussing s. 67.
• Afhjælpning kan ikke gennemføres hvis økonomisk uforsvarlig.
• Håndhæves ved handlingsdom med efterfølgende fuldbyrdelse, jf. RPL § 529.

6.4.3 Afhjælpningsret – s. 55

• Retten til at afhjælpe forudsætter at afhjælpning kan ske inden rimelig tid og uden urimelig ulempe for køber.
• En klausul om at man ikke kan kræve erstatning, men alene afhjælpning af mangler, afskærer ikke køberen fra at hæve aftalen eller fra at kræve erstatning af hele sit – adækvate – tab efter almindelige regler, hvis afhjælpning ikke sker inden rimelig tid eller mislykkes.

6.4.4 Kontraktklausuler om afhjælpning af mangler – s. 56

• Der kan ske begrænsning af misligholdelsesbeføjelserne ved aftale. Dog kan køberen altid hæve købet.
• Tilsagn om afhjælpning, forstås normalt som vederlagsfrit.

Kap. 8 Samtidighedsgrundsætning og tilbageholdelsesret

1 Tilbageholdsret som detentionsret og retentionsret – s. 61

1.1 Tilbageholdsret og samtidighed – s. 61

• Tilbageholdsretten er tingligt beskyttet (i kraft at samtidighedsgrundsætningen) og giver således den berettigede en betydelig sikkerhed.
• Hjemlen ligger i KBL§ 14 hvor en part ikke er pligtig til at udlevere sin ydelsen før han får erlagt udleveret den ydelsen som denne har krav på.
• Der er krav om konneksitet(forbindelse) og komputation(udjævnelighed) mellem genstanden som tilbageholdes og den fordring som udgør dens grundlag.

1.2 Detentionsret – s. 62

• Samtidighedsgrundsætningen hjemler kun en part ret til at holde egen ydelse tilbage, indtil han får modydelse.
• Tilbageholdsretten omfatter krav på vederlag såvel som på erstatning pga. misligholdelse.
• Retten til at holde egen ydelse tilbage kaldes detentionsret.
• Sælger er ikke forpligtet til at acceptere sikkerhedsstillelse.
• Skal heller ikke acceptere modregning med usikre krav.
• Det centrale er KBL § 28, stk. 2.

1.3 Retentionsret i medfør af samtidighedsgrundsætningen – s. 64

• Retentionsret er tilbageholdelsesret for en ting som man alligevel ikke kan få ejendomsret til.
  • Fx reparatørens tilbageholdelse af et fjernsyn indtil reparationssummen er betalt.
  • Derfor kan dette også bruges i kontrakter om reparation, transport eller forvaring (depositum).
• Tilbageholdsretten har i nogle tilfælde karakter af en håndpanteret, idet lovgivningen giver parten adgang til at søge sig fyldestgjort for sit vederlagskrav på en anden og lettere måde end ved at gøre udlæg på grundlag af dom, CMR, KBL § 34, Sølovens § 272

1.4 Retentionsret i kraft af konneksitet – s. 66

• Konneksitet betyder nær forbindelse, udspringer af samme retsforhold. Man retinærer ikke for i sidste instans at få ejendomsret over genstanden, men for at presse den anden til at opfylde kravet.
  • Fx hvis man hæver købet kan man retentionere genstanden indtil sælgeren har betalt købesummen tilbage.
• Retinentens ret har både karakter af tilbageholdelsesret og af håndpanteret, hvor han efter almindelige regler eller aftale realisationsbeføjelse.
• Arbejdstagerforhold, fri bil. U 1990.190 Ø, U 2000.273 Ø
• Er kravet et pengekrav, kan genstandene ombyttes med anden sikkerhed.
• Fyldestgørelse: kræver sædvanlig grundlag, dvs. dom => udlæg => tvangsauktion

2 Fravigelser af samtidighedsgrundsætningen

• Der kan ske fravigelser fra samtidighedsgrundsætningen hvis det er indeholdt i aftalen, eller p.g.a. af aftalens natur, fx entreprise eller bestillingskøb.

3 Samtidighed i løsørekøb – s. 69

3.1 Hovedreglen om løsørekøb – s. 69

• Løsørekøb er kontantkøb, og derfor gælder samtidighedsgrundsætningen. KBL §§ 14-16.
• Køber der hæver, kan holde genstanden tilbage indtil købesummen tilbagebetales, jf. KBL § 57, stk. 2. (Retentionsret)
• En køber, der kræver efterlevering eller afhjælpning, er kun berettiget til at tilbageholde så stor en del af købesummen, at han er tilstrækkelig sikret i tilfælde af (yderligere) misligholdelse (komputation).
• Ved fordringshavermora, hvor køberen ikke har modtaget det købte fordi han ikke var hjemme, skal ydelsen betales når leverings- eller betalingstiden udløber.
• Tilbageholdsret kan udøves for at sætte pression på skyldner, dog må presset ikke være uforholdsmæssigt stort.

3.2 Afsendelseskøb – s. 71

3.2.1 Hovedreglerne i KBL §§ 10 og 15 – s. 71

• KBL§15. Ved forsendelseskøb er samtidigheden ikke ved overgivelse til fragtfører, selvom det er her ”levering” finder sted. Sælger kan først kræve betaling når salgsgenstanden når frem til køber. Til leveringsstedet.

3.2.2 Betaling mod dokumenter – s. 73

• Man skal betale når man får konnossement brevet i hånden selv om salgsgenstanden endnu ikke er kommet frem til bestemmelsesstedet, og køber ikke har haft mulighed for at undersøge salgsgenstanden.
• Den, der har købt kontant mod konnossement, har foruden konnossement eller fragtbrev også krav på at få udleveret en faktura med oplysning om varen og dens pris, da køber ikke kan berigtige købesummen ved modregning.

4 Samtidighed i køb af fast ejendom – s. 74

• Ejendomskøb er undergivet en samtidighedsgrundsætning. Udføres ofte ved at der oprettes et depositum som kan hæves når skødet er skrevet.
• Pligt til at betale renter er fra skæringsdagen eller hvis ikke så fra overtagelsesdagen.

5 Samtidighed i entreprise – s. 76

• Ved fastejendom bliver der betalt i rater, med 15 arbejdsdages kredit. Der er desuden transport på byggelån og bankgarantier.
• Ved reparations entreprise kan der ske tilbageholdelse i reparerede skibe, men ikke i fast ejendom.

6 Vedvarende skyldforhold

• I vedvarende skyldforhold er det ikke muligt at have samtidighed.
• Ved vedvarende skyldforhold betales i rater, ved deponering betales normalt bagud.
• Ved leje betales normalt forud.
• Forpagtning og arbejde betales almindeligvis bagud.

Kap. 9 Ophævelse

1 Begrebet ophævelse – s. 79

• HR: der kan ske ophævelse såfremt der foreligger en væsentlig misligholdelse, eller hvis ydelsen ikke har været præsteret. Meningen er at opnå status quo.
• Opfyldelsesbeføjelser er beføjelser man ønsker at gøre brug af for at opfylde en kontrakt.
• Gensidighedsbeføjelser er beføjelser hvor man ønsker at befri sig fra sin gensidige forpligtelse i kontraktsforholdet. Enten helt eller delvist eller at reducere sin vederlagsforpligtelse, eller holde den tilbage.
• Ophævelse er en gensidighedsbeføjelse som går ud på ansvarsfrit at bringe aftalen til ophør pga. den anden parts væsentlige misligholdelse af aftalen. Den befrier begge parter for at erlægge ydelser (naturalopfyldelsen). Erlagte ydelser skal gå tilbage, jf. KBL §§ 55-58.
• Ophævelse kræver en erklæring, jf. U 1978.482 H(Elsam - olie), og er bindende for begge parter når den kommer frem til den misligholdende part. Erklæringen kan tilbagekaldes, jf. AFTL § 7.
  • Erklæringen har karakter af både løfte og påbud.
• Hvis debitor mener at ophævelsen er sket ubegrundet, har han sags byrden.
• Reklamation
  • Formål: At skabe klarhed over handlen.
  • Man skal reklamere. F.eks. KBL § 26 og § 27. Medmindre svig, jf. KBL §§ 53 og 54.
  • Afsender bærer risikoen, medmindre omfattet af KBL § 61.

2 Regler om hel eller delvis uvirksomhed af andre grunde en ophævelse

2.1 Betingelser – s. 82

• At aftalen indeholder betingelser som ikke bliver opfyldt, og derfor er aftalen ophævet.

2.2 Beslutningsgrundlaget

• Hvis en part var i vildfarelse, eller at forholdene ændredes (trods det måske ikke er en misligholdelse). Fx bestilt Edb af en konfektionsfabrik.

2.3 Annullation

• Ved ophævelse ifalder man ikke ansvar. Ved annullation gør man. Men ved annullation mister man muligheden for naturalopfyldelse.

3 Ophævelse forudsætter kontraktbrud – s. 84

• HR: Kun den misligholdte kontrakt kan hæves.
  • U: Aftaler / clausula cassatoria.
  • U: AFTL § 36
• Der skal være kontraktbrud. Det er et mere broget billede hvis det er en biforpligtelse som bliver misligholdt og ikke hovedforpligtelsen.
• Ved leje kan der hæves hvis der er restance for den løbende leje, depositum for leje og varmebidrag, men nok ikke andre restancer. Påkravsfrist på 3 dage.
• Forsikring kan hæves for restancer på præmien, men nok ikke andre restancer.
• For lån er det ofte sådan at man kan hæve låne aftalen hvis der er restance med terminer, ofte også efter en påkravsfrist.
• For pant er der påkravsfrist på 7 dage.
• Ved ophævelse kan virkningen begrænses til de dele af ydelsen der er ramt af misligholdelsen.. F.eks. U 1951.212 Ø (1.klasses roser). Kun hvor ydelsen er delelig.
• Ratekontrakter
  • HR: Kun hæve den enkelte delydelse, medmindre anteciperet. KBL § 22 / § 46
  • U: Penge – KBL § 29. Formodning for gentagelse => hæveadgang.
  • Pengelån: Forskelligt fra kreditkøb. Gomard mener man må kigge på de ”enkelte leverancer”. KBL § 29 måske mere nærliggende.

4 Betingelser for ophævelse – s. 87

4.1 Væsentlighed – s. 87

• Væsentlighed er en helhedsvurdering. Der skal også tages hensyn til debitors ulempe ved ophævelse.
• En misligholdelse er uvæsentlig selv om den for kreditor er væsentlig, hvis
  • en almindelig fornuftig person ville have anset misligholdelsen for betydningsløs.
  • kreditor havde været opmærksom på muligheden for denne misligholdelse.
  • misligholdelsen faktisk er uden betydning for kreditor.
• Forsinkelse med penge vurderes normalt strengere end forsinkelse af andre ydelser.
• I handelskøb vurderes leveringstid, kvalitet, kvantitet strengere end i private forhold.
• En særlig bestemmelse i kontrakten om, at nøjagtig opfyldelse kræves eller er en betingelse må respekteres, jf. KBL § 21, stk. 2 om fixkøb.
• Hvis en garanti svigter har kreditor krav på erstatning, og nogle gange også på at hæve aftalen, hvis garantien var en betingelse for aftalens brugbarhed.
• Hvis det under forhandlingen er blevet gjort klart at en bestemt egenskab er vigtig for parten, vil kreditor have hæve adgang ved næsten enhver afvigelse.
• I almindelighed kræves ikke en nachfrist for at kunne hæve en aftale, dog specielt med forsikring, entreprise og lejemål.
  • HR: Kreditor kan hæve ved væsentlig misligholdelse, selv om debitor ikke er mindet om at tiden er overskredet.

4.2 Undskyldelig misligholdelse

• I vurderingen om misligholdelsen er væsentlig tillægges der undertiden vægt om debitor har udvist fejl eller forsømmelse.

4.2.1 Subjektive elementer i misligholdelsesbegrebet – s. 96

• (1) Køb
  • Sælger har en loyal oplysningspligt, og hvis han ikke opfylder den når han skal fortælle om en ”mangel” er han subjektiv ansvarlig. Princippet i KBL § 76, stk. 1, nr. 3.
    • Modsvares af KBL § 47 – undersøgelsespligt.
  • Skader opstået efter risikoens overgang er sælgers ansvar hvis skaden skyldes hans fejl eller forsømmelse.
• (2) Arbejdsaftaler
  • Hvis arbejdstageren har udvist uforsvarlig eller illoyal adfærd. Eller hvis han fængsles så han ikke kan opfylde sit job.
  • Sygdom er lovlig ”misligholdelse”.
• (3) Liberale erhverv
  • Fx en læge eller advokat har ikke en resultatforpligtelse, men skal yde en indsats af god faglig standard.
  • Må arbejdet anses som værdiløst, har advokaten eller revisoren dog intet honorarkrav.

4.2.2 Subjektive elementer i væsentlighedsbegrebet

• Om debitor har gjort hvad han kunne eller om han har taget sine forpligtelser let..
• Ved leje tages der undertiden hensyn til om manglende betaling af leje skyldes et uheld, eller manglende vilje og evne som bedømmes strengere.

4.3 Svig og uhæderlighed – s. 98

• Svig er en ugyldighedsgrund og kreditor kan vælge mellem at gøre ugyldighed (AFTL § 30) eller misligholdelse gældende (KBL §§ 42 og 43).
• Løftet skal være fremkaldt af svigen, jf. AFTL § 30.
• I forbrugerforhold – KBL §§ 80, 82, 83.
• Svig at udnytte medkontrahentens vildfarelse.
• Svig kræver forsæt.
• I forhold til reklamation se KBL §§ 53 og 54.

5 Ophævelse af helt eller delvis opfyldte kontrakter – s. 99

5.1 Opfyldelse begrænser beføjelsen til at hæve – s. 99

• Beføjelser til at hæve opfyldte kontrakter er snævrere en beføjelsen til at hæve før opfyldelse.
• Tilbageførelse af ydelser, der allerede er overgivet til medkontrahenten, kan kollidere med tredjemands interesse eller ret.
  • HR: ikke hæveadgang
  • Hæveadgang efter overgivelse til eje af tingsydelser til erhververen til tilfælde, hvor han har taget forbehold herom, KBL § 28, stk. 2; TL § 6; KL § 58, stk. 3; kreditaftaleloven § 34+50, cisg art. 81,2.
• Så normalt kan kun den person som har genstanden i sin besiddelse kræve hævning.
• Hvis det ikke kan gives tilbage in natura, fx der er udført lidt af entreprisen, så skal kreditor betale debitor for den del af ydelsen som er præsteret.
• Samtidighed gælder både ved opfyldelse og ophævelse, jf. KBL §§ 57-58.
• Ved forbruger kredit køb, er der forbud mod pant, man kan kun tage ejendomsforbehold. Endvidere er der begrænsninger på: 1) at man kun kan søge sig fyldestgjort i ejendomsforbehold genstanden og ikke foretage udlæg i andre af debitors aktiver; 2) at sælgeren normalt ikke kan kræve den del af restkøbesummen, som ikke er dækket af genstandens værdi betalt af køberen.

5.2 Betaling og modtagelse af penge – s. 102

• Ophævelse af et køb, efter at dette er opfyldt, forudsætter reklamation, jf. KBL § 32, fastejendom U 1979.44, samt tilbagebetaling af købesummen, KBL § 57. Restitution af penge er lettere end restitution af ting.
• § 57, stk. 2, sælgeren skal stille betale erstatning eller stille sikkerhed for denne for at få salgsgenstanden tilbage fra køberen i tilfælde af hævning.

5.3 Tingsydelser – s. 103

5.3.1 Ophævelse efter erlæggelse, sælgers hævebeføjelse – s. 103

• HR: Der kan ikke ske ophævelse fra sælgerens side efter at salgsgenstanden er erlagt, jf. KBL § 28, stk. 2.
• Kan ske hvis a) køber er gået konkurs eller har standset sine betalinger før modtagelse af genstanden, b) der har været taget ejendomsforbehold, c) det må antages at have været taget et forbehold om at kunne hæve trods overgivelse d) genstanden afvises af køberen.
• Købeloven finder også anvendelse på bytte, jf. KBL § 2, stk. 3.
• (3) Ugyldig (uvirksom) overgivelse – s. 110
  • Hvis køberen ikke samtidigt betaler, så skal sælger hæve aftalen, ellers så må det betragtes som værende henstand med betalingen eller kredit. Det er derfor vigtigt at sælgeren gør det klart at han ønsker betaling med det samme.
• (4) Salgsgenstanden afvises af køberen
  • Afviser køberen med urette at modtage salgsgenstanden og at betale for den, kan sælgeren hæve købet og kræve genstanden tilbage.
  • Sælgeren indtræder – indenfor rammen af sit krav mod køberen og højst for et beløb svarende til genstanden værdi (FAL§37+38) – i erstatnings- eller forsikringskrav, som i anledning af beskadigelse eller bortkomst af genstanden er opstået mod skadevolder eller tingsforsikrer, jf. FAL § 54. I kontrakter om køb med ejendomsforbehold er det – ligesom i pantebrevsformularer – som oftest foreskrevet, at køberen skal holde salgsgenstanden forsikret for den fulde værdi mod brand og tyveri.
  • Fast ejendom, sælgeren kan tage den solgte ejendom tilbage, hvis han kun har givet køberen betinget skøde, og betingelsen ikke bliver opfyldt. Har køberen fået et ubetinget skøde, kan sælgeren ikke hæve købet. KBL gælder ikke her.
  • Kreditaftaleloven finder også anvendelse på salg af fast ejendom.

5.3.2 Ophævelse efter modtagelse. Køberens hævebeføjelse – s. 113

• Køber kan hæve hvis der er væsentlige mangler eller forsinkelse.
  • Der skal være reklameret rettigdigt.
  • Genstanden skal kunne returneres i væsentlig samme stand og mængde.
• Man kan ikke tage varen i brug og så hæve. Man skal returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, hvori det var leveret, KBL § 57.
• Sælgeren bestemmer og bekoster returforsendelse.
• Sælger kan få vederlag for brug, men ikke for ganske kort tids brug. Men godt for brug i lang tid selv om det er fordi sælger forsøgte at afhjælpe væsentlige mangler i ca. 1 år.
• Køber har også mulighed for at hæve, hvor grunden til, at tilbagegivelse ikke kan ske, er foranstaltninger, som er truffet af køberen selv eller af en kunde, fra hvem køberen har måtte acceptere en ophævelse, inden en væsentlig mangel eller anden misligholdelse er eller burde være opdaget, KBL § 58.
• Hændelig undergang afskærer ikke køber fra at hæve.

5.4 Bygge- og anlægsarbejder – s. 114

• Bygherre kan kun hæve ved væsentlige misligholdelse når arbejdet er gået i gang og kun ved at advare entreprenøren.
• Til brug for at færdiggøre projektet kan bygherren benytte den forsmåede entreprenørs materialer og materiel.
• Ophævelsen har kun virkning for fremtiden, medmindre det allerede udførte arbejde er ubrugeligt og værdiløst.

6 Vedvarende kontrakter – s. 115

6.1 Efterfølgende misligholdelse – s. 115

• Kontrakter om leje og om personligt arbejde kan kun hæves med virkning for fremtiden p.g.a. en – væsentlig – efterfølgende misligholdelse.
• Arbejdstager krav på løn til han kunne være opsagt, funktionærlovens § 3
• Udlejer har krav på leje i tiden, indtil lejeren kunne have opsagt lejemålet, dog med fradrag af, hvad der kan opnås ved udleje til andre, LL § 95.

6.2 Oprindelig misligholdelse – s. 116

• Der kan ske ex tunc (med tilbagevirkende kraft) ophævelse af aftalen, men kun i sjældne svigagtige tilfælde.
• Muligheden for positiv opfyldelsesinteresse eller negativ kontraktsinteresse gør behovet forsvindende.

Kap. 10 Forholdsmæssigt afslag

1 Baggrund, funktion og hjemmel

• Køberen har ofte interesse i at benytte andre misligholdelsesbeføjelser både i tilfælde, hvor han ikke ønsker at hæve eller ikke kan hæve kontrakten, fx fordi han ikke kan give ydelsen tilbage, KBL § 57; eller fordi misligholdelsen ikke er væsentlig, KBL § 21.
• De tabsposter, der kan kræves erstattet, kan alt efter de foreliggende omstændigheder være mistet avance, forskellen i værdi mellem rigtig ydelse og den præsterede ydelse, reparationsudgifter, driftstab og tab som følge af afsavn og følgeskader.
• Hjemmel i KBL §§ 42+43 og lejelovens § 11 stk. 2+15+16. Cisg art. 50. Afslagsbeføjelsen kan uden lovhjemmel bruges i andre kontrakttyper.
• En uegnethed af et anvendt materiale, der først bliver erkendt af teknikerne efter, at en bygning eller andet produkt er afleveret eller solgt, er ikke en mangel. Småfejl i gamle hus kan kun forventes og er ikke en mangel.

2 Beregningen af forholdsmæssigt afslag

• Man siger: aftalt pris * (værdi af mangelfuld ydelse / værdi af mangelfri ydelse).
• Tidspunktet for levering er afgørende for prisfastsættelserne.
• Et forholdsmæssigt afslag kan ramme sælger hårdt, men der er ikke mulighed for at sige bristede forudsætninger.

3 Forældelse og reklamation

• Reklamationsfristen er normalt 2 år ved løsøre køb, jf. KBL § 54, stk. 2.
• Man skal almindeligt reklamere inden rimelig tid, ellers fortabes muligheden for at gøre misligholdelse gældende.
• Forældelse sker efter den nye forældelseslov. Som udgangspunkt efter 3 år, med absolut frist på 10 år.

Kap. 11 Erstatning i og uden for kontraktforhold

1 Kontraktskrav og deliktskrav

• I erstatningsretten sondres mellem kontraktret og deliktsret.

2 Ansvar for handlinger og for undladelser

• Dette er kontrakts forhold. Man kan kun ifalde ansvar for sine handlinger hvis de har været culpøse udenfor kontrakt.

3 Ansvarsgrundlaget

• Uden ansvar => ingen erstatning. Overvej da forholdsmæssigt afslag.

3.1 Culpareglen og DL 3-19-2

• Culpøs adfærd, og arbejdsgiveransvaret.

3.2 Bevisbyrden

• I deliktsretten påhviler bevisbyrden for culpa i almindelighed skadelidte. Ansvarsskærpelse ved omlægning af bevisbyrden kan finde sted uden særlig lovhjemmel kan finde sted hvor det er nødvendigt for at sikre skadelidte.

3.3 Særregler om ansvarsgrundlaget

• Der kan være skarpere eller svagere ansvar. Der kan være objektivt ansvar, KBL§23(tid), 43(mangler), 59(retsmangel); færdselsuheld med motorkøretøjer.

4 Kontraktfrihed og kontrakterstatningsret

• Man har aftalefrihed og kan derfor skærpe eller ophæve ansvar i aftaler.
• Uforsvarlig adfærd vil altid være culpøst.
• Jf. Erstatningsansvarslovens§27 og produktansvarslovens§12, kan man ikke fraviges til skade for skadelidte.

5 Kontrakthabilitet

• Børn under 15 er erstatningspligtige for skadegørende handlinger.
• Alle er erstatningsansvarlige, men børn under 18år er kan ikke indgå kontrakter.

6 Konkurrerende ansvarsgrundlag

6.1 Overlapning og konkurrence

• Der kan være konkurrence mellem erstatning indenfor kontrakt og erstatning udenfor. Man vil måske kunne anvende begge regler, men indenfor kontrakt kan være bedre da det er nemmere at få erstatning for følgeskader her. Fx fejl begået af en tandlæge eller anden professionel.

6.2 Anvendelsesområdet for særregler om erstatningsansvaret

• Der kan være særregler som begrænser ansvaret. Fx maksimal erstatningspligt for søtransport som er skadet. Her kan man ikke blot anvende erstatning udenfor kontrakt til at undgå denne særregel, men må respektere den. Ligeledes findes en sådan maksimal regel i CMR-loven

6.3 Culpa in contrahendo (kontraheringsculpa)

• Ved uforsvarligt at lokke en anden til at indgå kontrakt med en er en ansvarspådragende handling. Man kan vælge mellem negativ kontraktsinteresse eller positiv opfyldelsesinteresse.

6.4 Krænkelse af andres kontraktforhold

• Hvis man som tredjemand er med til at bryde to personers kontraktforhold, kan man blive medansvarlig efter deliktsculpa. Fx en arbejdsgiver den overtaler en person som er ansat andetsteds, til at bryde sin kontrakt for at arbejde for sig.

7 Begyndelsestidspunktet for forældelse

• Ved fordringer er der 20 år fra stiftelsen af fordringen, DL5-14-4 gældsbrevets alder.
• Ved erstatning udenfor kontrakt er det 5 år fra skaderne begynder at vise sig.

8 Ansvarsforsikring

• Man kan ansvarsforsikre sig som virksomhed, men den vil ofte ikke dække ansvar som alene støttes på en aftale. Altså man kan ikke bare tage ansvar for mere end man normalt gør, bare fordi man nu er forsikret.

9 Processuelle spørgsmål: Angivelse af søgsmålsgrund og værneting

• Der kan være forskellige værneting, alt efter om det er indenfor eller udenfor kontrakt.

10 Lovvalg

• Udenfor kontrakt bruger man lovene fra hvor skaden er sket.
• Indenfor kontrakt bruger man lovene som er vedtaget, ellers hvor sælger har bopæl.

Kap. 12 Positiv opfyldelsesinteresse

• Direkte krav
  • Ved større beløb.
  • Hvor man må forvente at dette ville blive videresolgt. fx ejendomskøb.

1 Begreb og funktion

• Positiv opfyldelsesinteresse er når kontrahenten bliver stillet økonomisk som var kontrakten blevet opfyldt.
• Hvis kontrahenten ikke havde udsigt til at tjene noget på handlen, kan han i stedet kræve negativ kontraktinteresse, hvor han får erstatning for de udgifter han har haft til at foretaget kontraheringen.
• Forbrugerbeskyttelseslovgivningen om objektivt ansvar overfor for forbrugere er i almindelighed præceptive, jf. KBL § 1, stk. 2.

2 Ansvarsgrundlaget for krav om opfyldelsesinteressen

• Der skal foreligge misligholdelse/ansvarsgrundlag for at erstatning kan komme i betragtning.

2.1 Culpareglen

• Culpa er positiv hjemlet i bl.a. KBL §§ 23 og 42, og giver ansvar for ikke at have gjort hvad der er praktisk muligt for at beskytte medkontrahentens interesser.
• Professionsansvaret gør at fagfolk kan idømmes ansvar hvis de ikke udfører et professionelt stykke arbejde.
• Der kan kun pålægges en part ansvar for kontraktbrud, såfremt kontraktens krav ikke er opfyldt (misligholdelse).
  • Hvis medkontrahenten opførte sig sådan som man kunne forvente af kontrakten er der ikke misligholdelse og der kan ikke være culpa.
• Ingeniører der udfærdiger tilstandsrapporter kan blive ansvarlige også overfor tredjemand hvis de har overset mangler. Hvis det derimod er et forsikringsselskab som udfærdiger rapporten for henblik af salg af forsikring, er dette ikke ligestillet med en garanti til køber.
• Situationen er en anden, hvor en afgivet erklæring retter sig til en ubestemt kreds af interesserede.
• Bankers kreditoplysning, er kun ansvarlig for den viden de sidder inde med, og at de gør opmærksom på at de kun har et overfladisk kendskab til kundens økonomi.

2.2 Regler om ansvar for andres fejl – s. 150

2.2.1 Arbejdsgiveransvaret efter DL 3-19-2

• Arbejdsgivere er ansvarlige for den hjælp de benytter sig af, da en kontrahent ikke skal være dårligere stillet hvis medkontrahenten benytter medhjælpere til at opfylde sin forpligtelse.
• Virksomhedsculpa: en kontrahent ifalder ansvar såfremt han eller virksomheden ikke har ydet en forsvarlig indsats.
• En kontrahent er ansvarlig selvom medarbejder udfører skaden ved at udøve virksomhed der ikke er forbundet med arbejdsopgaven. Også abnorm karakter, jf. U 1964.806 H (Hotelkarlen og kundens bil).
• En medarbejder ifalder kun ansvar ved skade på person eller ejendom.
  • En medarbejder er ikke ansvarlig for forsikringdækket skade, EAL § 19, stk. 3, og hans ansvar kan nedsættes eller bortfalde efter EAL § 23.

2.2.2 Videregående regler om ansvar for andres fejl – s. 153

• Lejer er ansvarlige for alle som han giver adgang til det lejede; skibsreder hæfter for alle som udfører arbejde i skibets tjeneste; vognmænd også.
• Man kan også være ansvarlig for selvstændigt erhvervsdrivende, hvis kunden ikke var klar over at opgaven ville blive outsourced.
• En kontraktskyldner vil i almindelighed stadig være ansvarlig for sine kontraktlige forpligtelser, selvom han outsourcer.
• Hvor det på forhånd står klart at der vil benyttes selvstændig medhjælp, er kontrahenten ikke ansvarlig.
  • Kontrahenten hæfter ikke for fejl, begået af selvstændig medhjælp uden for kontraktens område.

3 Beviset for culpa – s. 155

• HR: Den der påstår misligholdelse må godtgøre at betingelserne er opfyldt.
• Det kan være svært at bedømme om der har været culpa, enten pga. retlig usikkerhed eller usikkerhed omkring de faktiske omstændigheder som er passeret.
• HR: Uden for kontraktforhold har kreditor/skadelidte bevisbyrden for culpa og for årsagsforbindelse, mens det i kontraktforhold i almindelighed er debitors/skadevolders sag at føre et eksculpationsbevis, fx KBL § 23.
• Skadelidte har bevisbyrden for tabets omfang.
• Har debitor hindret at kreditor i at finde beviser indrømmes kreditor bevislettelse.
• Det har betydning hvem der har haft bedst mulighed for at frembringe oplysninger om misligholdelse og årsag.
• Depositarer, reparatører, og lejere må føre eksculpationsbevis, da det antages at de har ansvaret.

4 Ansvarsregler mildere end culpareglen – s. 157

4.1 Ansvar for forsikringsdækket skade

• Er genstanden som har lidt skade forsikret, kan den kun kræves erstattet hvis skadevolder har forvoldt skaden forsætligt eller under grov uagtsomhed, og skaden ikke skete under udførelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed, EAL §§ 19-22, 25, 27.

4.2 Ansvar for gaver og vederlagsfri ydelser – s. 158

• Da der ikke ydes modvederlag ved gaver, vil der sjældent være mangler, og der har ikke været retsafgørelser.

4.3 Ansvaret for mangler ved species – s. 159

• Sondrer mellem oprindelige mangler og efterfølgende mangler.
  • Kun ansvarlig for oprindelige mangler hvis disse egenskaber er tilsikret.
  • Ansvarlig for efterfølgende mangler på culpagrundlag.
  • Sælgeren er altid ansvarlig for svig.
• Den loyale oplysningspligt kan tolkes som et ansvar for forsømmelser eller culpa. Den er videre end hvad købeloven siger, og der har været en del retsafgørelser, fx U 1955.791 H.

5 Ansvarsregler strengere en culpareglen – s. 160

5.1 Ansvaret for opfyldelse af genusforpligtelser

• En genusdebitor skal prøve alle for ham mulige leveringsmuligheder, og kun hvis det er praktisk fuldstændig umuligt at leverer kan ham slippe for ansvar. KBL § 24
• Ansvaret er strengere end culpa. Eneste 3 undtagelser: undergang af alle genus, krig eller indførelses forbud eller lignende (force majeure).
  • Der skal være umulighed, og umuligheden må ikke være påregnelig.
• Man skal give meddelelse hvis man ikke kan levere pga en af ovennævnte undtagelser.
• Genussælgerens ansvar kan lempes eller skærpes ved aftale da KBL § 24 kun er deklaratorisk.
• Ved forsinkelse hos leverandøren hæfter sælger, hvis genstandene kan fås hos andre leverandører.

5.2 Manglende økonomisk evne (pengemangel) – s. 168

• HR: objektivt ansvar for pengemangel. Debitor vil stadig være forpligtet trods pengemangel uden selvskyld. Kun ved helt ekstraordinære og uventede prisstigninger kan ansvarsfrihed komme på tale.
• Ansvaret kan dog lempes hvor kontrahenten ikke havde grund til at forvente at medkontrahenten havde mulighed for at modstå en unormal belastning.

5.3 Debitors uvidenhed om sin forpligtelse – s. 169

• Uvidenhed/retsvildfarelse om en forpligtelse gør stadig forpligtelsen bindende og med fuld retskraft.
• Dog renteloven og CISG om nachfrist.

5.4 Vanhjemmel og andre retsmangler – s. 170

• Debitor er ubetinget ansvarlig for vanhjemmel, KBL § 59.
• Dog anses vanhjemmel kun for en mangel, hvis den er indtrådt efter købets afslutning.

5.5 Garanti – s. 170

• Garanti er et løfte om at en tilstand består, vil vedblive at bestå eller indtræder.
• Ansvaret for garanti er i almindelighed objektivt og er ikke betinget af culpa. KBL § 42.

5.6 Særregler om ansvarsgrundlaget i enkelte kontrakttyper – s. 171

• Ved lån til brug: DL 5-8-1 låntager er ubetinget ansvarlig for skade på den lånte genstand. Dog nok kun culpøst for følgeskader og ved forsinket tilbagelevering.
• Ved transport er transportøren objektiv ansvarlig for skade på gods og passagerer.
• Post Danmark er objektiv ansvarlig for skader på post.

6 Økonomisk skade og kausalitet – s. 172

• Der kan kun kræves erstatning for økonomisk skade og som har kausalitet til kontraktbruddet. Andre skader kan kræves erstattet hvis de har særlig hjemmel, som fx personskade.
• Tab, der skyldes en værdiforringende mangel, kan kræves erstattet, selv om køber eller bygherre erkender, at han havde været villig til at betale samme pris, dersom sælgeren, som han burde, havde givet oplysning om manglen før kontraheringen. (Da det er påregneligt at der vil indtræde skade).
• Krav mod en mellemmand, fx for at have opgivet prisen for lavt på hoteller, kan ikke fås erstattet af mellemmanden, hvis kunden i alle fald ville have bestilt hotellet også til den højere pris (det var ikke påregneligt at der ville indtræde skade).

7 Erstatningens omfang – s. 173

7.1 Hovedreglen: fuld erstatning

7.1.1 Hovedregel og undtagelser

• HR: Fuld erstatning.
• Dog: ansvaret omfatter kun tab, som kan bevises, og kun tab, som kreditor ikke kunne undgå, som er adækvat (påregnelig), og som ikke overstiger maksima ifølge særlig lovgivning eller gyldig bestemmelse (ansvarsfraskivelse) eller forudsætning i kontrakten.
• Kreditor har aldrig krav på mere end fuld erstatning.

7.1.2 Erstatning som prisdifference – s. 174

• Erstatningen er differencen mellem kreditors faktiske økonomiske situation og hvordan den ville have været om kontrakten var behørigt opfyldt.
• Hæves kontrakten, efter at kreditor har modtaget og nydt godt af ydelsen en tid lang, må der i erstatningsopgørelsen tages hensyn til indtægter eller anden væsentlig fordel, som kreditor har haft af ydelsen, inden denne leveres tilbage til debitor.
• Kreditor kan vælge negativ kontraktinteresse såfremt han hæver kontrakten.
• Den tabte avance kan ligeledes kræves erstattet. Avancen kommer særligt på tale hvor der rigeligt med kunder.
• Ved reparation.
  • Forringes genstandens værdi, suppleres med en pengeerstatning.
  • Forøges genstandens værdi, fradrages den øgede værdi i erstatningsopgørelsen.
• Der tages hensyn til den fordel kreditor har haft af at have genstanden i hænde indtil ophævelsen.

7.1.3 Erstatning af tidsinteresse – s. 175

• Driftstab pga. forsinkelsen vil i almindelighed kunne erstattes.
• Ting til personligt brug, medfører ulempe, men sjældent tab.

7.1.4 Erstatning af følgeskader – s. 176

• Følgeskader kan også blive erstatningsberettiget, men der vil ofte være en klausul som begrænser til kun at omfatte erstatning for direkte skader, fx AB92.
• Efter produktansvarsloven, kan også tredjemand blive erstatningsberettiget.

7.2 Skade som kreditor kunne have undgået – s. 177

• Kreditor har pligt til at undgå tab ved at træffe sædvanlige eller rimelige foranstaltninger til begrænsning af tabet.
• Kreditor bør underrette debitor om misligholdelsen, således at debitor kan forsøge tabsbegrænsning.
• Skade som pga pengemangel ikke er undgået kan ikke kræves erstattet.

7.3 Medskyld og viden (ond tro) hos kreditor – s. 178

• Reglerne om objektivt ansvar har undtagelse for ond tro.
• Medskyld gør at erstatningen nedsættes.
• Kreditors kendskab til fejl ved ydelsen vil som oftest medføre, at fejlen ikke anses som en mangel i retlig forstand.

7.4 Adækvans (påregnelighed) – s. 179

• Skaden skal være adækvat. Hvad man fornuftigvis vil kunne tage i betragtning.
• Erstatningens størrelse kan derfor afhænge af, hvad debitor véd eller burde have indset om kreditors virksomhed, og betydningen for kreditor af behørig kontraktmæssig opfyldelse, såfremt kreditor er særligt udsat for at lide tab som følge af kontraktbrud.

7.5 Beviset for skade og tab – s. 181

• Bevisbyrden for tab og dets størrelse hviler på kreditor.
• UP: Den der kræver erstatning skal bevise

7.6 Casus mixtus – s. 183

• En debitor, der med forsæt handler i strid med bestemmelser i kontrakten, og derved fremkalder en større eller dog en anden risiko for at kreditor vil lide skade, bliver ansvarlig hvis skaden indtræden selvom den skulle være hændelig.

7.7 Særlige regler og grundsætninger om begrænsning af erstatningens størrelse – s. 184

7.7.1 Lovbestemte begrænsninger og beløbsmaksima for erstatningens størrelse

• CMR og søloven har begrænsning i beløb.

7.7.2 Begrænsning af erstatningens størrelse til et normaltab uden lovhjemmel – s. 185

• Der kan være behov for det, og det er muligt.
• Man kan optage en sådan bestemmelse i sin kontrakt, og den er normalt bindende, såfremt den er sædvanlig eller er blevet fremhævet over for kunden, og bestemmelsens indhold er klart.

8 Særregler om pengeforpligtelser: renter og valutakurstab – s. 187

8.1 Renter

• Der er kun mulighed for rente fra før forfaldsdagen (kreditrente) hvis det er aftalt.
• Der kan være en højere rente end morarente hvis det er aftalt. Dog ikke indenfor forbrugerkøb.
• Mora- og procesrenten er normalt Nationalbankens udlånsrente + 7%.

8.2 Tab som ikke dækkes af renten – s. 190

• Der kan kræves erstatning for beviste tab som renten ikke dækker.
• Ved inflation kan der kræves ekstra rente, men kræver særlig hjemmel.

8.3 Kurstab ved fordringer i fremmed valuta – s. 190

• Hvis der skal betales i fremmed valuta, og valutaen falder efter forfaldsdatoen har kreditor lidt et tab, som han kan få godtgjort ved erstatning.

Kap. 13 Negativ kontraktinteresse

1 Kontrahering kan være en skadegørende og ansvarspådragende handling – s. 193

• Hvis man havde tillid til at en kontrakt kom i stand, og den ikke gør det, kan man kræve erstatning for det tab man har lidt ved at arbejde på at få kontrakten istand.

2 Ugyldige kontrakter – s. 195

• Hvis man har fået en anden til at indgå en ugyldig aftale fx fordi man er umyndig, kan medkontrahent kræve at man erstatter hans negative kontraktinteresse.

3 Resultatløse forhandlinger – s. 196

• Culpa in contrahendo.
• Ved resultatløse forhandlinger er der normalt ikke noget ansvar, medmindre en part har handlet i strid med redelig forretningsskik.

4 Gyldige kontrakter hæves – s. 196

• Alternativ til positiv opfyldelsesinteresse.
• En kontrahent, der hæver kontrakten pga. misligholdelse fra medkontrahentens side, kan kræve sin negative kontraktinteresse erstattet, hvis de almindelige betingelser efter kontrakterstatningsretten for at kræve erstatning er opfyldt.

Kap. 17 Almindelige regler og særregler om en kontrahents insolvens og konkurs

1 Aktuel og forventet misligholdelse

• Hvis debitor går konkurs så kan kreditor udøve sine misligholdelsesbeføjelser.
• Anticiperet misligholdelse kan forudses ved at fx debitor ikke er gået i gang endnu, og det klart må forudses at han ikke har nogen chance for at nå at blive færdig.

2 Umulighed og leveringsnægtelse

2.1 Umulighed

• Kreditor kan straks udøve misligholdelsesbeføjelser, såfremt opfyldelse eller dog rettidig og mangelfri opfyldelse af kontrakten er blevet umulig.
• Kreditor kan straks hæve kontrakten, og kreditor kan kræve erstatning, såfremt debitor efter almindelige erstatningsregler er ansvarlig for de indtrådte uovervindelige opfyldelseshindringer.

2.2 Leveringsnægtelse

• Kreditor kan straks hæve kontrakten, hvis debitor, før forfaldstiden er kommet, nægter at levere, og fastholder denne nægtelse

2.3 Risiko for misligholdelse

• HR en vis risiko for misligholdelse giver ikke mulighed for at hæve. Kun hvis der er risiko for misligholdelse på grund af debitors betalingsvanskeligheder eller konkurs har efter omstændighederne misligholdelsesvirkninger.

2.4 Pligt til reklamation og vejledning

• En debitor kan undertiden være i tvivl om konsekvenserne ved hans nægtelse til at levere, og derfor skal kreditor vejlede denne hvis der er denne tvivl.
• Kreditors ret til at hæve er dog ikke materielt betinget af at han har advaret debitor eller givet ham en frist.

3 Misligholdelse med enkelte af flere delleveringer eller afdrag

• Ved gæld er der ofte en klausul der gør misligholdelse af en rate får hele gælden til at forfalde (clausula cassatoria), og sågar hele gælden også for andre kreditgivere.
• For pantebreve er det ikke muligt med “cross default” fra misligholdelse af et pantebrev til et andet, jf TL§ 42B. Misligholdelse af et pantebrev kan ikke medføre at de andre pantebreve også forfalder.
• I køb med rateforpligtelser er forsinkelse med en rate stærkt ansvarspådragende for de resterende rater.
• Tingsydelser. Misligholdelse, som består i forsinkelse eller mangler ved en enkelt af flere leverancer af tingsydelser efter samme kontrakt, giver i almindelighed kun kreditor adgang til at hæve aftalen for så vidt angår denne leverance.
• Pengeforpligtelse. Misligholdelse i form af restance med en enkelt rate af en pengeforpligtelse giver derimod kreditor adgang til at hæve med hensyn til de senere leveringer, medmindre der ikke er grund til at befrygte gentagelse af forsinkelse, idet forsinkelse skyldes et uheld af enkeltstående karakter.
• Kreditor kan kun hæve den resterende uopfyldte del af kontrakten eller hele kontrakten på grund af misligholdelse med en enkelt rate, hvis denne misligholdelse må anses som væsentlig for den uopfyldte del af kontrakten eller for hele kontrakten.
• Misligholdelse af en enkelt levering eller rate giver ikke normalt kreditor krav på straks at kræve levering af eller betaling for de resterende rater, KAL § 29, clausula cassatoria.

Kap. 18 Overdragelse af fordringer

1 HR: fri overførlighed

• Overdragelse af fordringer er i almindelighed undergivet reglerne i GBL om simple eller negotiable gældsbreve, også selv om debitor ikke har udstedt gældsbrev for fordringen.
• Overdragelse til eje er et løsørekøb omfattet af KBL.
• Ved novation opstår en ny fordring. U 1990.247 H.
• Sikringsakten er den samme ved transport til eje, til sikkerhed eller pant, jf GBL § 31.
  • Sikkerhed/pant for gammel gæld er emne for omstødelse i konkurs, jf. KL §§ 67 og 70.
• Overførsel ved arv
  • HR: Alle rettigheder overgår.
• Subrogation
  • Indtrædelsesret, indtræder i samme retsstilling. Virker ligesom arv.
  • F.eks. ved kaution og andre solidariske skyldforhold.

2 Simple og negotiable fordringer s. 69

• En simpel fordring kan være mundtlig eller skriftlig.
  • Debitor efter en simpel fordring bliver frigjort ved i god tro at betale til sin hidtidige kreditor, GBL § 29.
• Negotiabelt skylddokument kan kun frigøres ved betaling til ihændehaveren af dokumentet, jf nærmere GBL § 19, og det samme gælder, såfremt der er udstedt et andet særligt legitimationsdokument for fordringen, jf ordene »gældsbrevets særlige beskaffenhed« i GBL § 29.
• Definition af negotiable dokumenter findes i GBL § 11.
• De indsigelser, som debitor måtte have mod at være helt eller delvis forpligtet over for kreditor, kan han også gøre gældende over for en senere erhverver af fordringen, jf GBL § 27.
• En simpel fordring kan ikke håndpantsættes, selv om fordringen er omtalt i en skriftlig skylderklæring fx et navnegældsbrev, jf GBL § 26.
• Sikringsakten for et simpelt gældsbrev er denuntiation, jf. GBL § 31, stk. 1.
• Hverken simpel fordringer eller negotiable fordringer kan pantsættes ved tinglysning af et pantebrev, der giver underpant, jf TL § 47, stk. 4.
• Reglerne om overdragelse af simple fordringer og af negotiable fordringer og værdipapirer bygger på forskellige grundsynspunkter.
  • Målet for reglerne om simple fordringer er at undgå, at debitors byde øges ved overdragelse.
  • Målet for reglerne om negotiable fordringer er derimod at sikre omsætningerserhververe i god tro den ret, som skylddokumentet efter sit indhold hjemler kreditor.
• Obligationer og andre fordringer, der noteres på Københavns Fondsbørs – fondsaktiver – er ikke gældsbreve, men foreligger som indeståender på konti i Værdipapircentralen.

3 Faktorer af betydning for fordringens værdi

• Skyldnerens betalingsevne, forbud ved modregning ved konkurs, valutarestiktioner, har alle indflydelse på fordringens værdi. Desuden effektiviteten af retsforfølgning og tvangsfuldbyrdelse.

4 Begrænsninger i overførligheden

• Undtagelser i overførligheden.
  • I gensidige skyldforhold, som endnu ikke er endeligt opfyldt af kreditor, gør debitors interesse i at fastholde kreditors vilje og evne til at præstere modydelsen det nødvendigt enten at begrænse selve overførligheden eller at begrænse retsvirkningerne af en overførelse af kreditors fordring, RPL § 511, stk. 3.
• Overførligheden af visse fordringer, såsom løn, pension og underholdningsbidrag er begrænset eller udelukket for at sikre, at pengene eller anden ydelse ved forfaldstiden står til disposition for den oprindelige kreditor til dækning af hans leveomkostninger.

5 Gældsbrevsloven og dens anvendelsesområde

• Hovedreglerne står i GBL og gældsbreve er defineret som »en skriftlig erklæring, der hjemler en i hovedsagen ubetinget, énsidig fordring på et pengebeløb«.
• GBL har prøvet at være generel, men giver ikke mulighed for at der kan afviges til fordel for kutyme (som der er mulighed for i KBL).
• Reglerne om overdragelse af simple gældsbreve finder i almindelighed også anvendelse på overdragelse af simple fordringer.
• Definitionen af begrebet et gældsbrev er uden væsentlig betydning, hvor GBL finder anvendelse i kraft af analogi, men den nøjagtige definition af gældsbreve er betydningsfuld for afgrænsningen af de negotiable gældsbreve, fordi dokumenter, der ikke er gældsbreve, ikke er undergivet reglerne om negotiable gældsbreve.
• En skriftlig kontrakt mellem parterne, der omtaler skyldforholdet i sin helhed, både realydelse og vederlag som fx en købekontrakt, en arbejdskontrakt eller lejekontrakt, er ikke et gældsbrev.

6 Retsforholdet mellem kreditor og debitor

• Udstedelse og afgivelse af et skylddokument har ikke i almindelighed virkning som et afkald fra debitor på indsigelser, som ikke er nævnt i dokumentets tekst. GBL § 1.
• Dog vil ofte følge af omstændighederne, at debitor ved at udstede et ubetinget (abstrakt) skylddokument har givet, har ment at ville give eller med føje er forstået som havende givet afkald på at gøre indsigelser, som bygger på forholdet, der er ham bekendt. Dette gælder i hvert fald indsigelser vedrørende forhold, som debitor tidligere har rejst over for kreditor, men som han nu ved at udstede et ensidigt og ubetinget gældsbrev må antages at have akkviesceret ved.

7 Retsforholdet mellem overdrager og omsætningserhverver

• Fordringens eksistens.
  • Cedenten (overdrageren) indestår for, at den overdragne fordring består (nomen esse verum), medmindre erhververen var i ond tro, eller overdragelsen er en gave, jf. GBL § 9. Det er altså et objektivt ansvar for fordringens rigtighed eller eksistens.
• Betalingsdygtighed af debitor.
  • Cedenten (overdrageren) indestår ikke for cessus’ (debitors) betalingsdygtighed (vederhæftighed) eller – sagt med andre ord – for fordringens godhed, medmindre cedenten særligt har påtaget sig et sådant ansvar, GBL § 10.
• Reglerne i GBL § 9+10 anvendes analogt både på fordringer, for hvilke der ikke er udstedt gældsbrev, og i et vist omfang også på andre rettigheder, fx panterettigheder.
• De almindelige regler i KBL om misligholdelse, navnlig om adgangen til at hæve og til at kræve erstatning i tilfælde, hvor overdrageren har handlet culpøst, gælder ved siden af reglerne i GBL§ 9 og 10.
  • Sælgeren af et pantebrev er således efter omstændighederne ansvarlig efter reglerne om mangler for tab, der skyldes utilstrækkelig og urigtige oplysninger om pantet.

8 Overdragelse af simple fordringer

8.1 Debitors indsigelser – s. 79

• Ved overdragelse af en simpel fordring kan erhververen (cessionaren) ikke få en bedre ret end overdrageren (cedenten), hverken over for debitor (cessus) eller over for en tidligere indehaver af fordringen, GBL § 27.
• Erhververen af et negotiabelt skylddokument kan derimod ved overdragelse vinde ret ved ekstinktion både over for debitor ved ekstinktion af indsigelser, jf GBL § 15-17, og overfor den hidtidige rette kreditor ved ekstinktion af dennes ret til skylddokumentet, jf GBL § 14.
• Betalingsstedet følger kreditor, dog inden for landets grænser, jf. GBL § 3, stk. 1.
• Debitor kan modregne med fordringer på overdrageren stiftet inden han fik kundskab om overdragelsen, jf. GBL § 28.
• Debitor kan give afkald på at gøre indsigelser ved kreditorskift, dog ikke ved forbrugerkøb.

8.2 Omsætningserhververens prioritetsstilling

• Vigtigt at sondre mellem prioritetsstillings og legitimations problemstillinger.
• Legitimationsproblemet: Hvem kan debitor frigørende betale til, når der er sket overdragelse.

8.2.1 Hovedreglen i GBL § 31 – s. 81

• Der skal ske denunciation som sikringsakt, GBL § 31.
  • Rækkefølgen er normalt bedst i tid bedst i ret, men kan afviges ved fx entreprenørtransporter.
  • I princippet kan der denuncieres når som helst. Bedst i tid, bedst i ret grundsætningen er motiverende. Desuden opmærksom på omstødelse i tilfælde af konkurs.
• Hvem skal afgive denunciationen? Meddelelsen kan gives både af overdrager og erhverver.
• Denunciation er virksom selvom den afvises af kreditor.
  • Der kræves ikke svar fra debitor, jf. U 1974.219 V.
• Debitor bliver frigjort for sin skyld ved i god tro at betale til den hidtidige kreditor, GBL § 29.
  • Hvilken som helst oplysning, der kan skabe tvivl om den hidtidige kreditors ret, bringer debitor i ond tro.
    • I tilfælde af tvivl, kan debitor deponere beløbet efter deponeringsloven. Dermed sker der ikke misligholdelse.
  • Der kan kræves bevis for at frigørelse alene kan ske til erhverver, jf. GBL § 29.
• Denunciationen skal være klar og tydelig.

• Hvad kræves for eksstinktion?
  • Kreditorer: Udlæg inden fremkomst af denuntiation.
  • Aftaleerhververe: 1) Denuntiation, 2) god tro.

8.2.2 Særregler i GBL – s. 83

• Overdragelse til eje af virksomheder og dennes udestående fordring kræver ikke denunciation, GBL § 31, stk. 3.
• Særlige legitimationspapirer (ihændehaver) idet betaling på grund af dokumentets særlige beskaffenhed kun kan ske til ihændehaveren, jf GBL § 29 og § 31, stk. 4. U 1990.571/2 Ø
• Kontrabøger. GBL indeholder i kap 4 særlige bestemmelser om kontrabøger. De er sjældent brugt i dag, men der kan være særlige regler for kontrabøger som kun benyttes af enhver indehaver. GBL §§ 33-25.

8.3 Kravene til en denuntiation efter GBL § 31

8.3.1 Tydelig og klar – s. 85

• Meddelelsen skal være forståelig for debitor, og den skal være utvetydig.
  • Formodning eller viden om overdragelsen, der er kommet af anden vej, erstatter ikke meddelelsen, jf. U 1972.639 SH.
• Der er ikke nogen formkrav, og det er ikke krav om bevisførelse for meddelelsens rigtighed.

8.3.2 Kommet frem

• Denuntiationen skal være kommet frem for at være virksom.

8.3.3 Til debitor – s. 86

• Denuntiationen skal være rettet til den korrekte person og kun til debitor.

8.3.4 Denuntiation ved meddelelse til andre end debitor – s. 87

• Der kom dom i 1979 (U 1979.357 H) om at man kan give denuntiation til en fuldmægtig for debitor (praktisk ved fx entreprenørtransporter hvor en bank bliver fuldmægtig for entreprenøren).
  • Der skal være sket effektiv rådighedberøvelse af fordringen. Dette kan ligeledes vedrøre delvise fordringer, der skal dog ikke være tvivl om hvilken del af fordringen der er transporteret.
• Dette har også indflydelse ved factoring så man kan give denuntiation til en som har fået factoring. Det er efter en formålstolkning af GBL § 31 til også at omfatte fuldmægtige for debitor og ikke kun debitor.
• Denuntiation kan ske til en person som har fuldmagt fra debitor der omfatter modtagelse af denuntiationer.
• Denuntiation kan ske ved meddelelse til modtageren af hovedtransporten, hvis denne er berettiget og forpligtet til at anvende den tiltransporterede fordring til dækning af egne krav og af undertransporter, som ventes at ville blive anmeldt til ham.

9 Andre erhververes prioritetsstilling – s. 89

• Den, der erhverver ret til en simpel fordring ved en anden form for overførelse (kreditorskifte) end overdragelse, fx ved arv/udlæg, opnår prioritetsbeskyttelse straks ved erhvervelsen af retten.
• Udlæg: rækkefølgen (prioriteten) mellem flere udlæg i samme fordring (eller anden genstand) ikke afgøres efter tidspunktet for foretagelsen af udlæggene, men for indleveringen af rekvisitionen til fogedretten, RPL § 526.

10 Legitimation som kreditor over for debitor – s. 90

• Hvem kan debitor betale til, med frigørende virkning? Reguleret ved GBL § 29.
• Den hidtidige kreditor bevarer sin legitimation for debitors frigørende betaling indtil der er sket denuntiation.
  • Den hidtidige kreditors legitimation opretholdes også, efter at der er gjort udlæg og arrest i fordringen, jf RPL § 524 og § 631, stk. 2, som i indhold svarer til GBL § 29.
• Når forfaldstiden er indtrådt, kommer debitor i misligholdelse, hvis han ikke betaler til den, der synes at være berettiget.
  • Er berettigelsen ikke klar (ikke bevist), kan debitor enten afvente en afklaring eller deponere betalingen efter reglerne i deponeringsloven.
• GBL § 29 og § 30 angår direkte kun betaling af simple gældsbreve, men begge bestemmelser finder i kraft af analogi anvendelse også på betaling af andre simple fordringer.
• Negotiabelt gældsbrev.
  • Legitimation som kreditor efter et negotiabelt gældsbrev både over for erhververe og over for debitor er knyttet til dokumentet. Debitor efter et omsætningsgældsbrev bliver frigjort ved betaling i god tro til den, der sidder inde med dokumentet, jf. GBL § 19, og debitor er kun pligtig til at betale restgælden mod udlevering af gældsbrevet, GBL § 21.
• Der kan altid betales med frigørende virkning til overdrageren af den simple fordring, medmindre man havde fået at vide at denne ikke længere var kreditor.
  • Dog noget andet med »særlig beskaffenhed«, (som fx garderobemærker, flaskebon) hvor der kan betales med frigørende virkning til ihændehaveren af »det særlige legitimations papir«., GBL § 29.
• Sikringsakten ved overdragelse af de legitimationspapirer, er også undtaget fra reglen i GBL § 31.
  • Sikringsakten hvor debitor kun kan frigøres ved betaling til ihændehaveren (»indløsningspapirer«), er overgivelse af dokumentet, jf GBL § 31, stk. 4.
    • Dokumenterne er imidlertid ikke negotiable. De er undergivet grundsætningen i GBL § 27 og ikke regler om ekstinktion af indsigelser og rettigheder.

11 Transport af fordringer efter gensidigt bebyrdende kontrakter

11.1 HR: fri overførlighed med bevaring af gensidighedsforholdet – s. 92

• Kreditor kan frit udskiftes, så man skal betale til en anden end det som oprindeligt var tiltænkt i kontrakten. Men debitor kan ikke udskiftes uden kreditors samtykke.
• Den, der videresælger ubetalte varer, vedbliver at hæfte for betaling af købesummen. Han kan ikke aftale med sin køber, at denne skal overtage kontrakten med den oprindelige leverandør.
• Køberen kan undertiden gøre krav direkte mod sælgers sælger, fx i fast ejendom AB92 § 5.
• Ved gensidigt bebyrdende kontrakter er begge parter både kreditor og debitor. Partens fordringer som kreditor kan frit overdrages. Partens forpligtelser som debitor kan kun overdrages ved samtykke fra den anden part.

11.2 Indsigelser begrundet i gensidighedsforholdet – s. 94

• HR samme rettighed over ny kreditor som over gammel, GBL § 27.
• U1 hvis der er udstedt et negotiabelt gældsbrev, da denne har ekstingverende rettigheder ved overdragelse.
• U2 ved entreprenør transporter kan der være mulighed for mere fleksibilitet end de anmeldte transporter giver mulighed for. Især pga ændringer i byggeriet, fordi man ønsker at tingene skal se anderledes ud, og man derfor har »changed orders« Se nedenunder.
• U3 udlæg. Selv om der er foretaget udlæg i en fordring så kan medkontrahenten godt have en interesse i at betale direkte til rekvisitus, for at sikre sig at arbejdet bliver udført, RPL § 511, stk. 3.

11.3 Entreprenørtransporter. Fortrinsret for vedkommende transporter – s. 97

• Fortrinsret er fordelt sådan. 1) Vedkommende transporter. 2) tidspunktet for anmeldelsen af transporten. 3) Fravigelse af prioritetsordenen som redningsforanstaltning.

12 Ansvar for modtageren af denuntiation – s. 101

• HR: Debitor (cessus) ifalder ikke ansvar over for transporthaveren (cessionaren), ved ikke at oplyse at transporten næppe kan give dækning for fordringen.
• U 1954.260 H
  • Transport - Til sikkerhed for betalingen for en af S til en fiskekutter leveret motor fik S 2. og 4. prioritets panteret i kutteren og dens assurancesum og i en i den skibsforsikringsforening F, hvori kutteren var forsikret, indestående opsparingskonto for kutteren. S bad derefter F notere panteretten i sine bøger, hvorefter F svarede, at man havde noteret panteretten. Senere viste det sig, at F havde noteret nogle tidligere anmeldte transporter på retten til opsparingskontoen, hvorved S's panteret i denne blev værdiløs. S gjorde nu gældende, at F havde pådraget sig erstatningsansvar overfor S ved ikke i sin svarskrivelse om noteringen af S's panteret at oplyse, at der allerede var noteret transporter på opsparingskontoen, men heri fik S ikke medhold.
• En byggelångiver eller entreprenør ifalder i almindelighed ansvar over for en transporthaver, hvis han undlader at oplyse, at kreditten er overskredet, selv om hans bekræftelse af, at transporten er noteret, ikke indholder positivt urigtige, vildledende oplysninger.

13 Uoverførlige fordringer

13.1 Sociale ydelser – s. 102

• Sociale ydelser kan oftest ikke overføres. Formålet med bestemmelserne om at disse krav er helt eller delvis uoverførlige, er at sikre, at udbetalingerne kommer de berettigede selv til gode.

13.2 Private fordringer – s. 103

• Nogle private fordringer er af afgørende betydning for opretholdelse af personers levestandard.

13.2.1 Arbejdsvederlag

• Udlæg i krav på løn eller andet vederlag for personligt arbejde kan først gøres på 8. Dagen efter afslutningen af den periode, i hvilken lønnen er indtjent eller efter at vederlaget er fortjent, RPL § 511. Samme regel gælder om erstatning for tab af arbejdsfortjeneste, RPL § 513, stk. 3.
  • Der kan gøres udlæg i udbetalt løn, jf. U 1973.1009 Ø.
• Der kan ikke gøres udlæg i en erstatning for tab af erhvervsevne og i godtgørelse for varigt mén eller for anden ikke-økonomisk skade, før beløbet er udbetalt, RPL § 513, stk. 1+2.
• I retspraksis er beskyttelsen af lønkrav udstrakt til også at begrænse arbejdsgiverens adgang til at søge sig fyldestgjort ved modregning navnlig for krav uden tilknytning til arbejdsforholdet.
• Arbejdsgiveren har måske sågar pligt til at bortse fra en transport, dvs han ikke kan frigøres ved betaling til en erhverver.

13.2.2 Erstatning og godtgørelse for personskade – s. 105

• Krav om erstatning og godtgørelse for personskade og krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, kan først overdrages, når kravet og dets størrelse er anerkendt eller fastslået ved dom, EAL § 18, stk. 1. Kravene er undtaget fra kreditorforfølgning, og endog den udbetalte erstatning er undtaget, såfremt skadelidte har holdt beløbet klart adskilt fra sine øvrige formue, RPL § 513.
• U1 Krav om erstatning for tingsskade er frit overførlige.

13.2.3 Personlige fordringer

• Grundsætningen om fri overførlighed fraviges i et vist omfang, hvor kontrahentens personlige egenskaber normalt er af betydning for medkontrahenten. Fx i interessentskaber.
• En lejer kan heller ikke i almindelighed overdrage sin beboelseslejlighed.

13.2.4 Aftaler om uoverdragelighed

• Parterne kan gyldigt aftale, at en af dem eller begge ikke frit kan overdrage sin ret efter kontrakten. En sådan begrænsning må i almindelighed respekteres af tredjemand, jf. GBL § 27.
• Aftaler om udelukkelse af kreditorforfølgning bortset fra gaver, er i almindelighed kun gyldige, hvis aftalen udelukker overdragelse, og særlige grunde taler for, at retten bør kunne beskyttes som en personlig ret, jf RPL § 514.

Kap. 20 Debitorskifte

1 Hovedreglen om debitorskifte – s. 143

• HR er ikke muligt uden kreditors samtykke.
• Kreditor kan dog på forhånd have givet tilladelse, herunder en generel tilladelse.

2 Fordringer som er sikrede ved pant i fast ejendom (gældsovertagelse)

• Sikkerheden i den faste ejendom er som regel nok. Derfor falder gælden som regel ikke ved ejerskifte. Dette kan dog aftales.
• I pantebrevs formular A er det deklaratorisk at gælden ikke forfalder ved ejerskifte.
• Der kan endvidere ske en adskillelse af pantehæftelsen og gældshæftelsen, så den oprindelige ejer stadig hæfter personligt for gælden i tilfælde at pantet ikke udgør nok i provenu.
• Det kan også aftales at der skal betales ejerskifte afdrag ved debitorskifte.

3 Fordringer som er sikrede på anden måde end ved pant i fast ejendom – s. 148

• Ved pant i andet end fast ejendom, som kræves kreditors samtykke for debitorskifte.

4 Virkningerne af en aftale om debitorskifte

4.1 Hovedreglen – s. 149

• Der skal være en tydelig aftale om debitorskift med kreditor.
  • U 1973.920 H
    • Fabrikant A, der havde kontrakt med B om levering af kager til Tyskland, solgte sin virksomhed til C. Antaget, at A havde været uberettiget til at indsætte C som kontraktspart i sit sted, og at A var forpligtet til at erstatte B, der nægtede at modtage varer fra C, dennes tab vel leverancernes afbrydelse.

4.2 Overtagelse af pantegæld ved overdragelse af fast ejendom

• Pantegælden kan enten overtages af køberen ved aftale med panthaver, eller for pantegæld der ikke kræver pantekreditors samtykke, foretages direkte, TL § 39.
• U1 I tilfælde, hvor et salg er arrangeret alene for at fritage sælgeren for sit personlige gældsansvar, er ansvaret imidlertid blevet fastholdt. Han vil stadig være personlig ansvarlig.
• Kreditor accepterer ikke nødvendigvis stiltiende:
  • U 1979.905 V
    • Udlæg på grundlag af et pantebrev i fast ejendom, der forfaldt ved ejerskifte, fandtes at kunne gøres hos udstederne E i disses øvrige formue, uanset at ejendommen ved tinglyst skøde var overdraget til E2 og af denne videreoverdraget til E3, og at panteretten var slettet som udækket ved en derefter afholdt tvangsauktion over ejendommen. 1) Kreditor K var før tvangsauktionen blevet anmodet om tilladelse til, at E3 overtog gælden, men det fandtes ikke godtgjort, at K stiltiende havde godkendt gældsovertagelsen eller ved passivitet havde tabt sit krav mod E.

4.3 Hæftelsen for gæld og byrder ved virksomhedskøb

• Et vilkår i en aftale om overdragelse af en virksomhed om, at den nye ejer skal overtage virksomhedens gæld og andre forpligtelser, pådrag ikke umiddelbart køberen et ansvar for gælden over for panthavere, kreditorer og medkontrahenten, men vilkåret forpligter køberen til at friholde sælgeren for gældsbyrden og efter omstændighederne også til at søge at opnå kreditorernes samtykke til skyldovertagelse.
• Interessentskaber: Nye interessenter hæfter kun for fremtidig gæld, men ikke eksisterende gæld. Ved udtræden hæfter interessenten stadig for den gamle gæld.
• Ved abonnementer sker der en nem overtagelse af eksisterende kontrakter. Fx telefon eller servicekontrakter, medarbejderkontrakter.

5 En juridisk persons identitet

• Det antoges i U 1969.25 H at salg af samtlige aktier i et aktieselskab og ændring af selskabets formål i forbindelse hermed ikke var et ejerskifte, der medførte forpligtelse til at udrede ejerskifte afdrag.
• Der skal være en klar identitet.

6 Personskifte: terminologi og konstruktion

• Skyldnerskifte har i almindelighed i højere grad end kreditorskifte karakter af stiftelse af en ny fordring (novation). Dette har indflydelse på GBL § 27 (ikke bedre ret end tidligere overdrager).

Kap. 21 Opfyldelse

1 Ophørsmåder

• Der findes mange ophørsmåder. Hvis fordringen bare bliver eftergivet så er der tale om en gave, og den er indkomstskat pligtig.

2 Præklusion

• Ved dødsboer, udstedelse af proklama. Giver kreditorer 1 år og 6 ugers varsel. Hjemmel i grundlovens § 25.

3 Deponering

• Deponering bringer fordringer til ophør, hvis de følger deponeringsloven, eller en gensidig aftale mellem parterne.

4 Opfyldelse – s. 164

• En fordring ophører ved betaling af det skyldige beløb til rette tid på det rette sted.
• En fordring kan i almindelighed opfyldes både af debitor og af tredjemand. (fx GBL §§ 19, 29, TL § 29, AFTL § 35)
  • Der foreligger ikke misligholdelse, hvis kreditor afviser et tilbud om opfyldelse fra tredjemand.
• Har kreditor flere fordringer på debitor kan debitor specificere hvilke fordringer han ønsker dækket med sin betaling. Gør han ikke det kan kreditor selv vælge, men skal dog iagttage debitors (åbenbare) interesser.
• Betalt for lidt: HR: Krav på efterbetaling
• Betalt for meget: HR: Condictio indebiti – krav på tilbagebetaling.

5 Betaling af afdrag – s. 166

5.1 Hovedreglen om afdragsbetaling

• Kreditor kan i almindelighed afvise en betaling af en del af beløbet, medmindre betaling af gælden i afdrag har hjemmel i aftalen.
  • Debitor kan dog vælge kun at betale en del, ved påberåbelse af misligholdelsesbeføjelser.
• Modtagelse af en utilstrækkelig eller forsinket betaling afskærer ikke i almindelighed kreditor fra at udøve misligholdelsesbeføjelser.
  • Undtagelser om forsinket betaling af leje er dog foreskrevet i LL § 94, stk. 2 (»Udlejeren kan ikke påberåbe sig de i § 93, stk 1, litra a-f, nævnte forhold, hvis de er rettet, inden udlejeren hæver lejeaftalen«), og om restance i kreditkøb i KAL § 37 (betaling inden der er sket tilbagekaldelse).
• Kreditor har pligt til at reklamere hvis han ikke vil nøjes med en delbetaling, og akter at hæve hele købet.
• Kreditor har ikke ret til at kræve delbetaling af debitor.
  • Medmindre: FAL § 24, stk. 1, 2. pkt. (fx personskade ved færdselsuheld).

5.2 Undtagelser om afdragsbetaling – s. 167

• Man kan ikke nægte at modtage delvis betaling fra trassatbanken af en check eller veksel.
• Heller ikke ved betaling under retsforfølgning. Ved modregning af ikke lige store fordringer sker der en delvis betaling.
• Hvis størrelsen af tilgodehavendet endnu ikke er gjort op, så kan man godt kræve betalt det som der med sikkerhed skyldes.

6 Efterbetaling – s. 168

• HR: Den fulde fordring består: Kreditor har krav på restfordringen og rente heraf.
• Er kreditor klar over at debitor har betalt for lidt skal han gøre ham opmærksom herpå.
  • Reklamation skal ske inden rimelig tid. Hvis vildfarelse kendelig for kreditor, reklameres uden ugrundet ophold.
• En kreditor, der ikke er opmærksom på og heller ikke burde have indset, at det beløb han har modtaget som fuld betaling, er for lille, har som oftest, men ikke altid, krav på efterbetaling.
• Det er som regel ikke muligt at kræve efterbetaling for glemte poster når der har været afsendt en endelig faktura.
• Debitor vinder i almindelighed ikke ret til fortsat levering til en for lav pris, selv om han efter omstændighederne fritages for efterbetaling.
• Krav om efterbetaling afskæres i almindelighed ikke ved lønkrav eller ved bidrag fra det offentlige til underhold.
• Offentlige krav kan også kræves efterbetalt.

7 Condictio indebiti – s. 171

• Den, der burde have indset, at han har fået for meget, skal betale tilbage.
• Passivitet: Lader betaleren længere tid gå, efter at han har fået den viden eller mulighed for at skaffe sig den viden, som er nødvendig for at gøre kravet om tilbagebetaling gældende, fortaber han kravet.
  • U 1969.976 V
    • I løbet af 1964 opførte murermester A i henhold til et af ham afgivet tilbud et stuehus for gårdejer B, der betalte tilbudssummen 30.500 kr. i rater under og, efter arbejdets udførelse. A afkrævede kort lid senere B et yderligere beløb på ca. 3.000 kr., som han urigtigt mente at have tilgode, og B betalte straks dette uden forbehold. Da B først ca. 8 måneder efter betalingen meddelte A, at han mente at have betalt for meget, og derefter, uanset at A afviste dette, lod hengå yderligere ca. 1 år, inden han søgte advokatbistand, fandtes han afskåret fra at søge beløbet tilbage. 1) B fandtes heller ikke at have krav på nedsættelse af tilbudssummen som følge af besparelser ved arbejdet, da krav herom først var rejst i 1969.

8 Saldokvittering – s. 175

• Saldokvittering er for at hindre yderligere efterkrav.
• Et sådant afkald har virkning for mulige krav, som kreditor kendte eller kunne og burde have skaffet sig kendskab om, inden han udstedte kvitteringen.
  • Opgivelsen er ikke bindende for kreditor, såfremt debitor indså eller burde indse, at kreditor ikke var klar over, at han havde yderligere krav.
• En saldokvittering kan efter omstændighederne tilsidesættes selv om ingen af parterne regnede med, at kreditors krav var ansat for lavt. Fx i skadesopgørelser ved personskade.

Kap. 22 Modregning

1 Funktion, hovedregler og terminologi

• Modregning er både en rationaliseringsforanstaltning og en særlig effektiv adgang til fyldestgørelse.
• Modregnerens adgang til at modregne vedbliver at bestå også efter, at fordringen på ham (hovedfordringen) er blevet overdraget, såfremt modregneren havde erhvervet sin fordring (modfordringen), inden han fik kundskab eller formodning om overdragelsen af hovedfordringen, jf GBL § 28.
• Kreditors adgang til modregning over for en insolvent skyldner fører ligesom en panthavers adgang til fyldestgørelse af pantet til, at modregneren får fuld fyldestgørelse, så langt hans gæld (hovedfordringen) rækker, og dividende af den eventuelle overskydende del af sin fordring (modfordring).
• Det antages dog, at beløb, som er indbetalt ved en fejltagelse eller som klart er bestemt til dækning af et andet skyldforhold, ikke kan anvendes til modregning.

2 Gennemførelsen af modregning – s. 182

2.1 Fordringer som ikke er konnekse

• Kompensable fordringer ophører kun ved modregning, hvis en af parterne afgiver en modregningserklæring til den anden part. Den har karakter af et påbud.

2.2 Konnekse fordringer – s. 183

• Ikke konnekse fordringer bliver ikke automatisk modregnet.
• Konnekse fordringer, altså at de udspringer af samme retsforhold, og som er kompensable ophører at bestå som selvstændige fordringer, selv om der ikke erklæres modregning.
• U: Det kan aftales at der skal komme en modregningserklæring før der kan modregnes selv i konnekse krav.

3 Grundbetingelser for modregning – s. 184

3.1 Udjævnelighed (komputabilitet)

• Modregning mellem fordringer på ydelser af forskelligartet karakter er udelukket. Fremmed mønt er mulig (GBL § 7) og fordringer på andet end penge er også muligt hvis de er ensartede.
• Et køb kan ikke afvikles ved, at køber eller sælger sender den anden part differencen mellem købesummen og værdien af salgsgenstanden på leveringsdagen, medmindre aftalen har karakter af en terminsforretning, som efter aftale eller sædvane kan eller skal afvikles ved differencebetaling.
• De modregnede fordringer behøver ikke at være lige store for at være komputable.
• I konkurs bevares modregningsretten, men den kan dog ikke udvides til at være bredere end hvis der ikke var konkurs. (Dog kan der kræves betaling inden forfaldstiden, se nedenunder)

3.2 Afviklingsmodenhed – s. 185

• Tvungen modregning forudsætter afviklingsmodenhed, dvs at forfaldstid for modfordringen og frigørelsestid for hovedfordringen er indtrådt.
• Kravet om afviklingsmodenhed opretholdes ikke over for en debitor, der er gået konkurs, KL§42.

3.3 En retskraftig modfordring – s. 186

• Da en erklæring om modregning først får virkning når den når frem til hovedmanden (ex nunc), skal denne stadig være retskraftig (gyldig) når modregningserklæringen når frem.

3.4 Modregning med omtvistelige modkrav (likviditet) – s. 187

3.4.1 Det procesretlige likviditetskrav

• Der kan som regel godt ske modregning selv om modfordringen bestrides af hovedmanden.
• Sagsøgte i en domssag kan fremsætte modkrav, jf RPL § 249, stk. 2, men retten kan udsætte behandlingen af modkravet, og afsige en særlig dom (en »mellemafgørelse«) om hovedkravet.

3.4.2 Det materielretlige likviditetskrav – s. 188

• Der kan nægtes modregning hvis kravet er usikkert, i lighed med fransk ret.
• Afviser hovedmanden med føje en modregningserklæring på grund af uvished om modfordringens eksistens, er modregneren i misliholdelse, uanset om den påståede modfordringe senere viser sig at bestå eller ikke at bestå.
• U 1970.599 H
  • L undlod at betale husleje under påberåbelse af, at han havde et større krav på tilbagebetaling af for meget erlagt leje, jfr. lov om midlertidig regulering af boligforholdene nr. 24 af 14. februar 1967 § 21, stk. 1 og 2. Fogden afsagde kendelse om fremme af en af U i den anledning begæret udsættelsesforretning, og kendelsen stadfæstedes af landsretten. Efter at landsrettens dom var anket til Højesteret frifandt boligretten U for L's krav om tilbagebetaling, og under en ny fogedsag blev L udsat af lejligheden på grund af misligeholdelse af lejebetalingen for endnu en måned. L's tilbagebetalingskrav fandtes af Højesteret at have været behæftet med en sådan usikkerhed, at hans påståede modregningsret ikke fandtes at give fornødent grundlag for at ophæve fogedkendelsen. (Dissens).

3.5 Gensidighed – s. 189

3.5.1 Hovedreglen

• Der kan i almindelighed kun ske modregning mellem fordringer, der er gensidige, idet debitor efter den ene fordring er kreditor efter den anden fordring.
• En modfordring kan benyttes til modregning, selv om den først er erhvervet efter, at hovedfordringen er faldet til betaling.
• Modregning i konkurs forudsætter dog, at modfordringen bestod på fristdagen, jf KL § 42.
• Modregning kan ikke ske mellem et tilgodehavende hos den ene og gæld til den anden ægtefælle, ej heller med de halve beløb, hvor ægtefællerne har formuefællesskab.
• Konnekse fordringer: Gensidighedskravet fraviges.

3.5.2 Identitet – s. 191

3.5.2.1 Koncerner

• Der kan ikke ske modregning med krav på et selskab over for gæld til et andet selskab i samme koncern. Selskaber indenfor samme koncern hæfter ikke for hinandens gæld.

3.5.2.2 Den offentlige sektor

• Der kan ske modregning indenfor den offentlige sektors forskellige kasser. Måske ikke ved skatter og afgifter.

3.5.3 Modregning efter overdragelse af hovedfordringen – s. 192

3.5.3.1 Simple hovedfordringer

• GBL § 28: »En fordring på overdrageren kan skyldneren benytte til modregning, medmindre han har erhvervet fordringen efter det tidspunkt, da han fik kundskab eller formodning om overdragelsen.« Altså kan der godt ske modregning mod en hovedfordring der faktisk er blevet videreoverdraget, blot modregneren ikke havde kendskab til at hovedfordringen var overdraget.
• Modregningsadgangen bevares ligesom indsigelser også over for en omsætningserhverver i god tro, jf GBL § 27.
• Dog skal modfordringen være forfalden inden der kan ske modregning.

3.5.3.2 Negotiable fordringer – s. 194

• Den, der erhverver et negotiabelt fordringsdokument ved overdragelse, kan i almindelighed gøre fordringen gældende mod debitor i overensstemmelse med dokumentets udvisende. Alle svage indsigelser, også indsigelsen om at fordringen er ophørt ved modregning, ekstingveres ved transport til en godtroende erhverver, jf GBL § 15.
• Debitor må beskytte sig ved at kræve dokumentet udleveret eller påtegnet, GBL § 21, stk. 2-3.
• Et konkursbo, der overdrager en fordring, således at debitor efter fordringen derved mister adgang til modregning med et krav på boet, skal erstatte debitor tabet som massekrav. KL § 45.

4 Effektiv betaling – s. 195

4.1 Effektiv betaling

• Effektiv betaling er bedst, og derfor er modregning udelukket ved fx løn.

4.2 Aftale om effektiv betaling – s. 196

• En klausul, der afskærer adgang til modregning, men kræver kontant betaling, er I almindelighed gyldige både mellem parterne og over for en parts konkursbo eller andre successorer.
  • Klausulen skal være klart udtrykt.
• For lejer og forbruger køb kan der ske en omgåelse af aftalt forbud mod modregning.

4.3 Hovedfordringen fritaget for udlæg – s. 196

• Modregning er i almindelighed udelukket, hvis hovedfordringen som fx krav på underholdningsbidrag, pension, eller social krav er undtaget fra udlæg, RPL § 512, stk. 2-3.
• Båndlagte gaver er også undtaget fra modregning. Dog er trangsbeneficiet svært at undtage.

4.4 Beskyttelse af nødvendig indtægt – s. 198

4.4.1 Løn og feriepenge

4.4.1.1 Løn, pension og provision

• Indeholdelsen af skat går forud for alle andre krav mod A-indkomsten, også for arbejdsgiverens eventuelle modkrav.
• Modregning kan ikke ske i løn da det er som udlæg, RPL § 511, pension.
• Der skal tages hensyn til trangsbeneficiet RPL § 509 selvom den er sværd at administrere når fogedretten ikke deltager i en modregning.

4.4.1.2 Feriepenge – s. 200

• Der kan kun ske modregning i feriepenge, hvis kravene er konnekse og er opstået ved retsbrud over for arbejdsgiveren af en vis grovere karakter.
  • U 1977.401 Ø
    • Overfor en funktionær F's anerkendte hovedkrav på 6.932 kr. beregnet som feriegodtgørelse for 1974 kunne arbejdsgiveren A ikke bringe i modregning et krav på 5.900 kr. svarende til, hvad F - ved check udstedt af F's daværende ægtefælle, der var ansat hos A - havde fået udbetalt i løn under den pågældende ferie, idet der ikke af F var udvist noget uredeligt forhold i forbindelse med den under ferien i 1974 udbetalte løn.

4.4.1.3 Pension * Der kan ikke foretages udlæg (eller modregning) i pension, RPL§ 512s3. Ufravigeligt også for banken som har pensionskontoen.

4.4.2 Underholdningsbidrag og personskadeserstatning – s. 201

• Modregning over for krav om underholdningsbidrag kan dog ske med konnekse krav i et sådant begrænset omfang, at det overskydende beløb i almindelighed vil levne modtageren tilstrækkelige midler til dækning af rimelige leveomkostninger.
• Personskadeserstatning kan der ikke gøres udlæg/modregning i. Dog godt i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste syv dage efter udbetaling har været mulig.

4.5 Beskyttelse af indskudskapitalen i selskaber med begrænset ansvar – s. 202

• En selskabsdeltager der har tegnet aktier eller anparter kan ikke foretage sin tegningsforpligtelse ved modregning hvis det bringer selskabets likviditet i fare.

4.6 Beskyttelse af kreditors (hovedmandens) dispositionsfrihed – s. 202

• Hvis man overgiver penge til et bestemt formål, fx betaling af husleje, kan disse penge ikke benyttes til modregning, men kun til at udføre opgaven.
• Indehaveren af en check, der præsterer checken til indløsning i trassatbanken, kan ikke mødes med modregning med bankens fordringer på ham. Dog kan der ske modregning mellem udlåns, og indlånskonti.
• Investeringsfonds konti frigives ved konkurs og kan bruges til modregning fra banken.

5 Modregning med konnekse fordringer – s. 205

5.1 Begrundelsen for den udvidede modregning

• Konnekse er når fordringerne er opstået af samme retsforhold.
• For konnekse krav er der udviddet modregning. Fx lønkrav og krav om afregning af betroede midler samt erstatning for skade på arbejdsgiverens ting og regresansvar for erstatning for skade tilføjet tredjemand.

5.2 Særregler om konneks modregning – s. 207

5.2.1 Modregningen af konnekse fordringer har virkning ex tunc

• Modregning af fordringer har normalt virkning for fremtiden (ex nunc). Men for konnekse fordringer har de virkning ex tunc altså med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor fordringerne stod over for hinanden som udjævnelige.
• Forældelse. For konnekse fordringer kan der altid ske modregning selv om en af fordringerne er blevet forældet i traditionel forstand.

5.2.2 Gensidighedsbetingelsen fraviges – s. 208

• Der kan ske modregning i en konneks fordring selv om den er blevet tiltransporteret væk. Selvom GBL § 28 ikke er opfyldt.
• Et forsikringsselskab som skal udbetale forsikringserstatning til en sikret tredjemand, kan i erstatningen fradrage skyldig forfalden præmie, skønt forpligtelsen til at betale præmien alene påhviler forsikringstageren.

5.2.3 Retten til effektiv betaling begrænses – s. 209

• Underholdskrav kan modregnes hvis den er konneks med hovedfordringen.

6 Modregning i konkurs

6.1 Hovedreglerne

6.1.1 Ret til modregning med det fulde pålydende

• Der kan i et konkursbo modregnes med det fulde beløb og ikke blot med dividende, KL§ 42.

6.1.2 Begrænsning af modregningsretten af hensyn til fordringernes beskaffenhed

• Hvis modregning er udelukket efter almindelige regler pga fordringernes beskaffenhed, kan der heller ikke modregnes i konkurs.
• Lønkrav for tiden før konkurs indgår ikke i konkursboet, og der kan derfor ikke ske modregning.

6.1.3 Modregningsretten begrænses af omstødelsesreglerne

• Den, der har erhvervet en fordring på skyldneren ved overdragelse eller ved retsforfølgning på et tidspunkt, hvor erhververen indså eller burde indse, at skyldneren var insolvent eller senere end tre måneder før fristdagen, kan ikke anvende fordringen til modregning, KL § 42, stk. 3.
• Heller ikke hvis hovedfordringen har karakter af en omstødelig betaling, kan der ske modregning, KL § 42, stk. 4.
• En modregning, der er erklæret før konkursen, kan omstødes, hvis modregningen ikke kunne være gennemført over for konkursboet pga tidspunkterne for omstændighederne, KL§ 69.

6.2 Krav til modfordringen

6.2.1 Tiden for stiftelsen af modfordringen og dens prioritetsstilling

• Fordringer skal være stiftet før fristdagen. Fordringer fra »mellem perioden« kan som regel omstødes af boet. Efterstillede krav kan kun modregnes hvis der er dividende til efterstillede krav. Massekrav kan sikkert modregnes efter de almindelige regler.

6.2.2 Tiden for erhvervelsen af modfordringen

• Fordringer, som er erhvervet i de sidste tre måneder før fristdagen, kan ikke anvendes til modregning med fordringer, som skyldneren den gang havde, uanset om muligheden af, at skyldneren har været solvent indtil kort før konkurs, eller af, at kreditor var i god tro, ikke kan udelukkes, jf KL § 42, stk. 3.
• U1 Gælder ikke for fordringer som er erhvervet gennem arv eller ægtefælle skifte.

6.3 Krav til hovedfordringen

• Der kan kun modregnes for fordringer som begge stammer før fristdagen, eller begge fra »mellem perioden«.
• Betaling af gammel gæld under betalingsstandsning er udelukket, men denne gæld kan udnyttes til modregning.
• Omstødelige betaling kan ikke modregnes, og vil kunne omstødes af konkursboet, KL§ 69. Det samme gælder usædvanlige betalingsmidler og unødvendige betalinger.
• En modregning, som allerede er gennemført før konkursen ved fremsendelse af modregningserklæring, kan omstødes, dersom modregningen kunne have været omstødt efter reglerne om omstødelse af betaling i §§67,72,74, og der ikke kunne være sket modregning efter konkursen efter KL§ 42 jf §69.

7 Valg mellem flere fordringer

• En insolvent debitor eller hans bo må i almindelighed finde sig i, at modfordringer, som ikke er særligt sikrede, fortrinsvis anvendes til dækning af usikrede fordringer. I øvrigt må modregning i almindelighed i første række dække særligt byrdefulde forpligtelser.

8 Aftalt modregning

• Fx en kontohavers sikring af et lån fra en bank ved, at hans indeståender i banken spærres.

Kap. 23 Passivitet og forældelse

1 Passivitet

1.1 Oversigt over reglerne om forældelse

• DL 5-14-4 giver forældelse på 20 år efter fordringens stiftelse. Endvidere findes Forældelsesloven fra 1908 som siger 5 år fra forfaldsdatoen.

1.2 Andre regler om passivitet

1.2.1 Tidsbegrænsede rettigheder

• Udbyttekupon skal indkasseres inden tre år.

1.2.2 Regler om frister for fremsættelse af krav og indsigelser

• Der er visse reklamationsfrister som skal overholdes. Fx reklamation over lejer skal ske inden 2 uger efter fraflytningen.

1.2.3 Reklamation

• Der skal ofte reklameres rettidigt for at have krav for mangler.
• Der er i almindelighed kun pligt til at reklamere over for en misligholdelse, som kreditor kunne eller burde have opdaget.
• Aftaler, der pålægger en kontrahent pligt til at reklamere og fastsætter en frist herfor, er i almindelighed – ligesom en aftale om ansvarsbegrænsning – bindende og gyldige, såfremt de aftaleretlige krav til en klar formulering og en betryggende vedtagelse, er iagttaget.

1.2.4 En almindelig passivitetsgrundsætning

• Anvendelsen af passivitetsgrundsætningen har ofte karakter af en almindelig rimelighedsvurdering, hvor passiviteten indgår med betydelig vægt som et af flere relevante data.
• U.1973.476/2H
  • Proprietær P havde i 3 år leveret et betydeligt kvantum ærter til en andelsforening A, som trådte i likvidation med et stort underskud. A afkrævede P en del af underskuddet, idet A gjorde gældende, at P var indtrådt som medlem af A. Under sagen var det oplyst, at P aldrig havde anmodet om at blive medlem eller udtrykkelig samtykket heri, at A havde anset P som medlem, men ikke underrettet ham herom, at P havde fortsat leverancerne efter at være blevet klar over A's karakter af en andelsforening, at P ikke havde reageret, da han blev bekendt med en skrivelse fra A til skattevæsenet hvori P omtaltes som medlem, og at P var optrådt på en generalforsamling. Det fandtes betænkeligt at statuere, at der havde foreligget medlemsskab for P.

1.3 Forskelle mellem forældelse og andre regler om passivitet

• Forældelse er uafhængig af en almindelig rimelighedsvurdering.
• U.1960.1 H
  • S havde solgt 30 tdr. grisehaler til levering i Britisk Guiana med garanti for ankomst i god og sund tilstand. De 26 tdr. blev udlosset den 4. december 1954. Ved erklæringer af 10. og 13. s. m. fra henholdsvis Lloyds agent og kød- og fødevareinspektøren 1) ansås det godtgjort, at varerne ikke var gode og sunde ved ankomsten. Anderledes med hensyn til 5 tdr., der var udlosset den 5. januar 1955, og hvorom agenten og inspektøren afgav erklæring henholdsvis den 21. januar og den 12. februar 1955. S, der efter at have modtaget købernes reklamationer over de 25 tdr. indlod sig i forhandling uden at tage forbehold, kunne ikke påberåbe sig ubehørig reklamation. 2) (Dissens).

1.4 Baggrunden for reglerne om forældelse og passivitet i øvrigt

• For at man ikke skal gemme kvitteringer som bevis for sin uskyld i lang tid.

2 Forældelsens retsvirkninger

• En fordring ophører at bestå ved forældelse. Dog kan fordringen modregnes hvis der er en modfordring som er komputabel.
• Krav på renter og andre biydelser forældes ligesom selvstændige krav og dersom hovedkravet falder bort.
• Regler om forældelse er, hvor ikke andet er foreskrevet, præceptive. En aftale om forældelse efter en kortere tid end efter lovens regler er derimod gyldige, medmindre aftalen rammes af de almindelige ugyldighedsregler.

3 Forældelsesfristens længde og beregning

• For DL 5-14-4 er det 20 år fra fordringens stiftelse.
• Fristen efter Loven af 1908 er 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor kreditor kunne kræve fordringen betalt.

4 Afbrydelse af forældelsen

4.1 Afbrydelse ved debitors anerkendelse

• Debitors »erkendelse af gælden« bringer fristen til ophør. Dog skal det være specificeret hvilken gældspost og hvor stor den er (ikke blot at han skylder nogle penge).
• U.1975.691Ø
  • Den da 56-årige kvinde A blev i oktober 1966 kvæstet ved et færdselsuheld, der bl. a. medførte, at hendes venstre øje blev fjernet. Forsikringsselskabet F 1 havde anerkendt erstatningspligten som ansvarsforsikrer. A, der på uheldstidspunktet havde stilling som inspektør ved arbejdet på et sygehus, var ikke påbegyndt beskæftigelse, da hun i april påny blev udsat for et færdselsuheld, idet hun blev påkørt af en motorcykel, hvis fører havde det fulde ansvar for påkørslen, og som i et retsmøde i september 1967 for overtrædelse af færdselsloven vedtog en bøde på 75 kr. I samme retsmøde anerkendte ansvarsforsikringsselskabet F 2 erstatningspligten. Direktoratet for ulykkesforsikringen udtalte i en skrivelse af 27. maj 1969, at ulykkestilfældet i oktober 1966 havde medført en invaliditet på 35%, medens ulykkestilfældet i april 1967 uanset den tidligere pådragne invaliditet havde medført en invaliditet på 100%. F 1 havde udbetalt A erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m. v., men havde afslået at udbetale invaliditetserstatning, hvorom A havde taget forbehold. Under den af A mod F 2 i maj 1974 anlagte erstatningssag påstod F 2 principalt frifindelse under henvisning til, at kravet nu var forældet. Antaget, at erstatningskravet var undergivet 5-årig forældelse, da skaden ikke var bevirket ved en forbrydelse. Uanset A's værges eller advokats undladelser med hensyn til sagens rimelige fremme fandtes forældelsesfristen under de foreliggende omstændigheder - F 2's indenretlige anerkendelse af erstatningspligten og kendskab til den A påførte invaliditet med heraf følgende erstatningskrav - ikke at have løbet fra noget tidspunkt forud for den 27. maj 1969. Erstatningsbeløbet omfattende også positive udgifter m. v. blev på grundlag af en invaliditetsgrad på 65% fastsat til 60.000 kr.
• Afbrydelse kan fx ske ved betaling af renter, da det er her er fastslået hvad beløbet må være.

4.2 Afbrydelse ved kreditors påmindelse eller retsforfølgning

• Kreditor kan afbryde forældelse efter DL 5-14-4 blot ved at minde debitor om fordringens eksistens.

5 Forældelsens begyndelsestidspunkt og suspension

5.1 Loven af 1908

• Forældelsen indtræder 5 år efter forfaldsdatoen, eller det tidligste tidspunkt, til hvilket et påkrav kunne få virkning.
• Fristen suspenderes i tidsrummet pga »utilregnelig uvidenhed om sit krav eller om skyldnerens opholdssted, har været ude af stand til at gøre sin ret gældende«. Der gælder ikke andre grunde til suspension.
• Et års reglen i de fleste transportlove gør at der er nemmere adgang til suspension i disse tilfælde.

5.2 DL 5-14-4

• Begyndelsestidspunktet for forældelse løber fra fordringens stiftelse, fra aftalen er bindende.
• Forældelsen af kontrakterstatningskrav regnes fra indgåelsen eller opfyldelsen af kontrakten, afhængigt af om misligholdelsen er oprindelig eller efterfølgende.
• Forældelse af erstatningskrav uden for kontraktforhold regnes fra det tidspunkt, da skaden skete.

6 Anvendelsesområdet for Loven af 1908 og for DL 5-14-4

6.1 Loven af 1908

6.1.1 Hovedreglen

• Næsten alle fordringer undtaget tilbagebetaling af lån og på købesum for fast ejendom.

6.1.2 Fordringer der er fastslået ved et særligt skriftligt retsgrundlag

• Forældelsen ophører hvis fordringen er skriftligt anerkendt jf §1s2.

6.2 DL 5-14-4

• Denne er den almindelige forældelsesfrist jf Lov 1908 § 4.
• Kan bevirke at fordringer forældes efter denne lov før 1908 loven hvis forældelsen har været suspenderet i 15 år.

7 Erstatning for skade forvoldt ved forbrydelse eller svig

7.1 Ikrafttrædelseslovens §16

• Krav på erstatning og godtgørelse for skade forvoldt ved en strafbar handling forældes efter §16 i Ikrafttrædelseslov til Straffeloven på 20 år regnet fra det tidspunkt, da skadelidte har fået kundskab, at han bliver istand til at gøre sit krav gældende ved dansk domstol.

7.2 Svig

• Svig regel ved condictio indebiti i 1908 §1s1n6 udelukker forældelse hvis betalingsmodtageren har handlet svigagtig.
• CMR-loven forlænger i §41 forældelsesfristen fra 1 år til 3, såfremt der er udvist forsæt eller grov uagtsomhed.
• Fristbestemmelsen i kbl§ 54 viger ligeledes i tilfælde af svig.
• Dette har karakter af generelle regler.

8 Uforældelige krav

• Panteretten for hovedstolen ifølge et tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum forældes ikke, TL§42.
• Krav, som debitor kan opfylde uden nogen formueopofrelse eller arbejdsindsats, fx krav på at få legitimation for en erhvervet ret, forældes ikke.